Archive

Archive for the ‘Familie’ Category

Det er som det skal være

December 23rd, 2007

Selvom den står på opgaveskrivning og jeg har indtaget forældrenes spisebord inkl. ekstraplade med bærbar, bunker af noter samt en stak bøger vokser julestemningen alligevel helt af sig selv. Det er lige om lidt og nu kan vi bare vente.

Om et par timer lander søsteren også, og så er alt som det skal være. Bortset fra den influenza-ramte far, der ligger oppe under dynerne, og klager sig sååå højt! Mænd der er syge er ynkelige på den lidt søde måde, og vi griner af ham, når han indimellem sniger sig nedenunder :) Vi håber, at han er mere frisk i morgen, men ellers han han vist godt sidde og hænge i sofaen uden at det gør så meget.

Juletræet skaffede vi igår, og der ligger en milliard pakker under det. Jeg fik en uventet fra arbejdet idag, og selvom den ikke er åbnet endnu gætter jeg på rød- og hvidvin (hurra for cellofan ;) ) Derudover kom den søde forbi, han er savnet, men jeg fik en pakke, der måtte åbnes idag, og det hjalp en smule. Jeg er så nem :D

Lige nu sidder jeg indpakket i ekstra trøjer, tørklæde, hue, futter og tæppe. Her er vist ikke koldt, men jeg er træt og så fryser jeg altså. Prøver at få overblik over opgaven. Det kniber, men er sikker på at det kommer – for det skal det jo. Der er sjovere ting der trækker, men jeg er cool.
Igår blev jeg lokket af den søde lillebror, og vi købte karamelsirup med hjem til kaffen, der nu indtages rygende varm – og så supplerer jeg med den obligatoriske Cola Zero. Hvis jeg gider bevæge mig lidt væk, kan jeg også skaffe mandariner og pebernødder, så jeg klager ikke.

Hvis ikke jeg får skrevet mere inden i morgen, må dette blive julehilsenen. Håber at alle jer i Bloglandet får en rigtig dejlig juleaften.

Pigen/Over and out

Ps: Moren har åbenbart glemt at fodre nisserne, for tørretumbler og telefon strejker, og igår forsvandt en bøtte med kager! Kan I SÅ opføre jer ordentligt, bæster!!!

Pigen Familie, Ferie, Jul, Kærester, Mig

Jeg glæder mig til

November 26th, 2007

I morgen eftermiddag! Virkelig meget!

Så skal jeg ligge på sofaen med en stak magasiner, god musik, kaffe og måske noget sødt. Fordi jeg har fortjent det! Jeg skal sove alt det, jeg ikke har sovet de sidste 14 dage, og jeg GLÆDER mig til at rydde lidt op i lejligheden.
Hvis jeg ikke skal sove hele aftenen væk, tror jeg nok at jeg kan fristes med tapas nede i byen, men  noget nemt herhjemme i selskab med yndlingskæresten vil heller ikke være at foragte. 

Og onsdag tager jeg hjem til fam. Heller ikke dårligt. Dér kan man ikke andet end slappe af, og lige nu er det ok. Arrrgh, det bliver godt!

Men hvis I lige vil krydse fingre i morgen fra kl. 14. Det er lidt vigtigt :)

 

Powered by ScribeFire.

Pigen Familie, Kærester, Mig, Studie

Feriegæster

October 15th, 2007
Comments Off

Har lillebroderen på besøg. Der er nogen der kan, han har nemlig efterårsferie! Så heldige er vi ikke, men jeg skal først have timer på onsdag, så for et øjeblik lader vi som om :-)

Han ankom til frokost i går, hvor også hans chauffør (aka vores søde far) samt søsteren joinede os. Super hyggeligt. Lillebror (det kalder vi ham lige – men han er snart 19…) var blevet advaret om, at vi ikke ville have tid til at underholde, men vi fejrede alligevel ankomsten med et tre spil Rummikub (hvor jeg tæskede drengene i samtlige spil, men det snakker vi ikke mere om). Derefter kvalte han alle tre the Matrix-film i ét hug, kun afbrudt af snack- og toiletpauser, og senere aftensmaden.

I dag skal vi forestille at være mere seriøse. Den søde er på uni, jeg skal have læst en masse, og lillebroren har en engelsk stil. Meeen. Vi sov længe. Og lillebroren kunne ikke helt komme i gang med stilen, så der blev efterlyst en undskyldning for at komme ud. Han syntes, at jeg var liiidt rådden fordi jeg allerede havde købt ind til i aften, men i stedet fik han lov til at købe mælk. At vi vist nok slet ikke mangler mælk, er en anden historie – han skulle ud, og god mælk kan man aldrig få for meget af….

Pigen Familie, Ferie

Weekend-forberedelser

October 5th, 2007

Jeg har ikke været god til at blogge siden vi kom hjem – men pludseligt var det svært at holde mund igår, når man nu skulle….

Skal ingen timer have idag, og selvom vækkeren ringede kl. 07, vågnede jeg vist først helt for en time siden. Render lige nu rundt i forvasket Garfield t-shirt og kærestens løbebukser. I morgen skal vi 30-års fest, og der skal pakkes, læses lidt, og så er der den kaotiske lejlighed…. Kom vist til at love noget med en halv opvask igår, så den skal også klares. Vi skal afsted allerede i eftermiddag, og i aften skal vi forbi et vennepar, der har købt noget nyt at bo i. Kan ikke helt finde ud af, om de skal have rødvin eller blomster…?

Til festen i morgen bliver vi så fine. Faktisk så fine, at vi igår overvejede, om vi mon ville være overdressed… Ferierov skal luftes for første gang. Jeg glæææder mig, for mit er en lækkerfin silkekjole ting jeg købte hos en sød pige i Hanoi. Dertil noget varmt, for det kræver sæsonen vist efterhånden. Er ikke venner med hudfarvede nylons, men nu er den selvsiddende slags indkøbt, og de må udgøre et ekstra isolerende lag :) Kærestefyren trækker i tailormade Bangkok suit – NU med sorte sko!

Vi har hørt rygter om en jukebox. Er det mon en dansefest så..? Åhh, det bli’r godt!

Pigen Familie, Fest, Weekend

Om at være kunstigt sød

September 28th, 2007

Jeg er den eneste i min familie, der drikker cola light. De andre drikker almindelig cola, fanta eller slet ikke noget. Derfor er det noget vanskeligt, når jeg er hjemme. Jeg har i løbet af det sidste halve år været dygtig, og er begyndt at drikke mindre cola, men på et tidspunkt opkøbte jeg et mindre lager af halvliters light cola, og placerede dem på strategisk udvalgte steder (herunder i køleskabet..) i mine forældres hus. Min frække lillebror, der ellers er inkarneret modstander af light, kan nemlig sagtens drikke cola light, når bare han ikke selv skal betale…

Men der er sket noget. De sidste gange jeg har været hjemme, har der stået et par ægte coca cola light dåser i køleren. Bare til mig :) Er det ikke skønt?

Det har dog ikke ændret på, at min far stadig ynder at påpege, at mine -indimellem- underlige indfald og skøre handlinger skyldes, at min hjerne har taget skade af alt den cola light. Han er så flabet ;)

Uhm, aspartam!

Pigen Familie, Mig

Tilbage i bloglandet

June 21st, 2007

Jeg har været.. Hmm.. Fraværende, tror jeg nok :) Men nu er jeg her igen. Der er ikke så meget at blogge om pt., så garanterer ikke noget ;)

Siden sidst har jeg fået sommerferie. Var uheldig til den mundtlige, og “min eksamensmand” var der ikke, da det blev min tur – så nu har jeg et fint U i min studiejournal…. Det passede mig fint da, for jeg ville gerne forberede mig super godt jo, og det havde jeg bare slet ikke haft mulighed for. I stedet skal jeg så op i august. I disse dage er jeg dog mildest talt en smule træt af det. Vi rejser om 12 (!) dage, og jeg vil gerne have forberedt det hele minus ét fag inden da. Men pensum er ikke blevet mindre, og selv med en alt for optimistisk læseplan, er det umuligt at nå det jeg gerne vil. Så jeg er en anelse presset, og det her er IKKE hvad jeg kalder ferie…

Men! Vi rejser som sagt om 12 dage, og det bliver skønt! Jeg skriver pakkelister i det uendelige, og i princippet mangler vi ikke noget der er mere vigtigt end at vi kan rejse uden. Men vi er uforberedte, for vi har slet ikke haft tid til at bladre i rejsebiblioteket den seneste tid, så hvem ved, hvor vi ender ? ;)

Har lige slugt en portion lækre danske jordbær med fløde, og i køkkenet står dej til kardemommeboller og hæver. Vi skal nemlig ned til Hadsund og besøge svigerfarmor i eftermiddag, og hun skal glædes med nybagte boller og en fin lilla aster victoria. Til gengæld inviterer hun på middag i byen, og vi klager ikke.

Inden da skal jeg ned og vende i byen. Der er en halv liter blod, der skal afleveres, og så har jeg hørt rygter om alt for billig rød ål -  det må tjekkes ud.

Pigen Blogging, Familie, Rejser, Studie

Jeg er her skam endnu

June 6th, 2007
Comments Off

Har bare været lidt fraværende de sidste dage..

Eksamen i fredags gik helt fint, ingen super præstation, men jeg er helt tilfreds med det jeg fik skrevet (har dog ikke læst igennem siden, men anyways) og selve opgaven var også lige til at gå til. Meget rart.

Siden da har jeg intet lavet!

Eller jeg var jo hjemme og arbejde i weekenden, og så var der familieting lørdag. Skøn og dejlig weekend – øj, hvor har jeg en god familie! Hele lørdag havde jeg dog ekstremt ondt i hovedet fordi jeg havde sovet alt alt for lidt i dagene op til, så jeg smuttede hjem i seng forholdsvis tidligt, men jeg skulle jo så også op igen kl 6 dagen efter…

Blev hjemme til mandag, og da jeg kom tilbage til Aalborg var jeg lige hjemme et par timer, og så skulle der shoppes gaver til bryllup og barnedåben, som vi skal til i weekenden. Der blev også kigget lidt tøj, men vi har vist hvad der skal bruges, så vi nøjes i denne omgang. Fik dog købt en bunke øreringe – det må man nemlig godt, når man lige sparede kjolen ;)

Har sidste eksamen næste torsdag, men jeg holder vist allerede ferie nu. Ikke godt! Men jeg kan slet ikke få hevet mig op. Lettelsen efter det pres, der har været den sidste måneds tid har udmattet mig fuldstændigt, og jeg har sovet virkeligt meget de sidste dage. Jeg skal i gang. Det skal jeg virkeligt. Der er bare så mange ting (fx en rodet og beskidt lejlighed) jeg gerne vil have ordnet først, så der går nok lidt tid. Jeg er allerede indstillet på at skulle tage eksamenen i august, men det er fint, for orker slet ikke at skulle stresse så meget igen lige nu. Men jeg kan jo også være vildt heldig i næste uge. Nu ser vi ;)

Pigen Arbejde, Familie, Studie

Godmorgen

May 25th, 2007
Comments Off

Igår blev jeg lokket i fordærv. Men indrømmet – det var sjovere end at læse! Søsteren fik mig lokket med i Kilden til dansegalla, og det var rigtig godt :) Mavedans og Poco Loco kan man da ikke andet end at blive i godt humør af.

Men nu er jeg 23 sider bagud i forhold til min plan. Som det er godt jeg lavede, for jeg kan godt være svær at holde til ilden. Men nu er jeg tidligt oppe, og skal nok nå at få indhentet det forsømte. Måske tager jeg endda på biblioteket og læser idag.

Først skal jeg lige i føtex og fremskaffe et par rundstykker. Kæresten er godt skør, og selvom han havde lovet mig, ikke at sidde oppe længere end til kl 03, blev det alligevel meget senere han kravlede ned i sengen ved siden af mig. Og jeg var sikker på, at han havde glemt at slukke lyset, så jeg brokkede mig højlydt. Men lyset var skam slukket. Det var “bare” solen. Den er nemlig ikke længere slukket kl 05 om morgenen!! De skal aflevere projekt på torsdag, så de knokler, drengene. Heldigvis skal de for en gangs skyld først mødes kl 10 idag. Men det vidste jeg jo ikke, da han kom i seng, så havde godt ondt af ham.

Det var de der rundsykker jeg kom fra…. Og noget sødt måske?

Pigen Familie, Kærester, Mig, Pigerne, Studie, Underholdning

Hyggeligt

May 17th, 2007

Det er altid dejligt at have en undskyldning for at drikke lækker rødvin. I aften havde vi inviteret søsteren med kæreste til casual dinner (søsterens ordvalg, hæ) – og rødvin altså. Bortset fra, at jeg var den eneste der så rent faktisk drak rødvin var det meget hyggeligt :) Drengene nørdede og jeg prøvede en masse tøj. Meget belejligt at have en søster, der får 50% på smart damemode – og derfor har et bundløst tøjskab, der indimellem skal ryddes ud i…

De er godt selskab, og vi fik også en geninvitation – når vi altså får tid. Dvs. ca 5 dage i slutningen af juni, når kæresten haft sin sidste eksamen og inden vi rejser. Jaja, man er vel en travl studerende ;)

Pigen Familie, Mad & Drikke, Mig

Og hvordan skete dét så…?

April 26th, 2007

Har lige haft besøg af lillesøsteren, der skulle låne vores printer. Nu er hun taget afsted igen, og jeg UNDRER mig over, hvorfor det var at jeg lod hende spise min MADPAKKE til i morgen?!

Okay, måske var det fordi hun ikke havde fået aftensmad og bla bla bla. Men helt ærligt! Jeg er alt for nem…..

Pigen Familie