Archive

Archive for the ‘Kærester’ Category

In the name of Love

December 4th, 2006

Har i aften fået at vide, at mine skønne, dejlige veninde og hendes kæreste er blevet forlovet. De bedste nyheder længe! Jeg kan ikke andet end at glæde mig helt vildt på deres vegne – og som jeg sagde til hende, så er det næsten ligeså godt, som hvis det var mig selv. Næsten altså ;)

Årh, hvor er det altså romantisk!  Og i øvrigt har de i dag været kærester i præcis 2 år.
Tillykke I to….

Pigen Kærester, Pigerne

Sådan går det her

November 28th, 2006

Har slet ikke tid til at blogge for tiden – det ses vel af den manglende aktivitet her på siden.

Synes at det hele spidser til. Projekt fylder en hel del i tankerne, vi har noget der ligner en milliard sider, som skal læses, før vi kan komme i gang med skriveprocessen. Dog fik vi idag lavet en skitse til vores disposition, overblik beroliger mig, så det var et godt taktisk skridt ;)

Generelt er der bare travlt. Denne uge er den tredjesidste med forelæsninger dette semester. Og de næste to er godt proppet med erstatning for de aflyste forelæsninger der har været i løbet af semestret. Pyh. Når slet ikke at følge med, men regner med at læse op på det forsømte i januar -som jeg plejer…- når man igen kan trække vejret.

I aften har vi dog holdt fri. Havde en del hjemmelavet is tilovers fra festen, så inviterede søster og kæreste på is og spil. Endte med at spille Tabu i 2 timer :D Genialt spil, med masser af grin. Købte det for et års tid siden, men man skal helst være flere spillere, så vi har aldrig rigtigt fået det afprøvet. Men det kan helt klart anbefales. Spillede med pige-/drengehold, og søster og undertegnede havde en klar fordel. Fjollede drenge ;)

I morgen skal jeg et smut ned til forældrene. Ret uplanlagt. Men fik mail fra chef igår, om et undervisningsforløb, der ligger torsdag eftermiddag. “Er du hjemme da..?” Niks, men det kan jeg vel blive nødt til. Vi skal introduceres til noget nyt teknik, så jeg må hellere være der. Håber dæleme, at det er med løn! Det varer 3 timer, og når transport og skat er trukket fra har jeg vist omkring 40kr tilbage… Anyways bliver det godt at se forældre og lillebror igen – ellers havde jeg ikke haft tid inden jul.

Klokken er ret meget over min sengetid, så lukker ned. Har lige været i lækkert brusebad, hvor sød kæreste kom og skrubbede mig på ryggen, og efterfølgende tændte radio, så jeg kunne synge med på “and through it aaaaall, she offers me protection, a lot of love and affection, whether I’m right or wroooong” :D Skønt, ikke?

Sov godt derude!

Pigen Arbejde, Familie, Kærester, Studie

Når man selv er ude om det

November 23rd, 2006

Sød kæreste får et stort 5-tal… Han har brugt hele aftenen på at hjælpe min lillebror med gymnasiematematik, først på msn og nu over skype – kun afbrudt af 45 minutter computer-guidance til egen fortabt storebror.

Han er alt for venlig. Godt de ikke tør spørge mig længere… ;)

Pigen Kærester

Hip hip HURRAAAA!!!

November 22nd, 2006

I dag er det min sødes fødselsdag!

Flag FlagFlag

Tillykke med dagen, hun :) Glæder mig til at fejre det med dig i eftermiddag/aften. Elsker dig :)

Og i mellemtiden prøver jeg så lige at blive rask….

Pigen Kærester

Kommunikationsløs

November 11th, 2006

Igen er jeg så lige alene hjemme. Denne gang er anledningen svigermoderens fødselsdag i morgen – jeg fik lov til at blive hjemme, fordi jeg trænger til en “stille weekend”, nu der har været så meget de sidste uger OG vi skal holde stor fødselsdag næste weekend.

Det gik altsammen lidt hurtigt inden han skulle afsted; gaver og bøger skulle pakkes og de formanende ord; har du husket buskort og telefon? Så brugte vi lige syv -stressede- minutter på at lede efter buskort, der selvfølgeligt var pakket ned i tasken. Men et eller andet sted smuttede det med telefonen… For jeg har lige fundet den i lommen på hans træningsjakke. Begyndte at lede da hans mor skrev, at hun ikke kunne forstå, at hun ikke havde hørt  fra ham – han plejer altid lige at skrive, når han er taget med bussen.

Snedigt at glemme sin telefon, når man skal være hjemmefra i to dage 8-) (<– den dér ruller altså med øjnene..) Og jeg skal nok IKKE regne med søde godnat-beskeder. Jeg nåede faktisk at sende to beskeder og ringe op én gang, før jeg opdagede at den ikke var med…. Hmm, hvad gjorde vi før vi fik mobiltelefoner…?

Pigen Kærester, Teknik

Det der med at få taget hul på dagen

November 7th, 2006

Årh, jeg har en af de dér dage, hvor jeg bare slet ikke kan komme i gang! Skal først have timer igen fredag, og inden da skal jeg have læst en hel del (nu hvor tiden er der..) og skal nok også se på lidt projekt, som vi så småt er ved at tage hul på. Men jeg kan IKKE komme igang!
Hoppede ellers ud af sengen i bedste stil, lige efter at kæresten tog afsted ved 8-tiden. Jeg sidder i sofaen, indpakket i verdens grimmeste akryltæppe, og der ligger to bøger på bordet foran mig, så der er er helt frit valg… Men jeg er helt sløv og væk. Har desværre ingen rigtige undskyldninger, som fx indkøb, til at komme ud af huset, så jeg kan bare blive siddende her, kan jeg! Skal dog til step to timer i eftermiddag, hurra. Så plejer kæresten at lave mad, for jeg er helt flad og dødsulten, når jeg kommer hjem efter sådan en omgang. Plejer, ja. Og så fornemmer man jo, at idag er det IKKE helt som det plejer. Næh nej, han skal til et eller andet ingeniøragtigt arrangement med IDA, og er først hjemme 23.30. Altså, hvad så med mig..? Og hvordan får jeg nogensinde læst noget…? Pyh

Pigen Kærester, Mig, Studie

Jeg HJERTER dig

October 30th, 2006

Vi har kærestedag i dag. 2½ år er det. Vi havde begge glemt det i morges, meget romantisk, men blev mindet om det af en vedholdende mobil-alarm. Jeg får nok ingen gaver – har godt nok heller ingen købt selv, så fair nok :) Måske man skulle skrive et klamt kort? Det gør vi nogle gange, er vild med at han skal tvangsformulere et eller andet på et stykke papir, til mig. HELST med hjerter, tegnet med en rød kuglepen.

Jeg prøver med mad i stedet for. Det er alt for nemt, og i virkeligheden ret strengt, at jeg tror jeg kan slippe med så lidt. Men det kan jeg :D Har fundet rejer og noget der ligner oksebøffer i fryseren. Er lidt i tvivl, men de er viklet ind i bacon og gennemhullet med tandstikker, så det virker sandsynligt. Og så har jeg vasket tøj og købt ind. Jeg ER da romantisk!!

Pigen Kærester

Så’ det nu

October 20th, 2006
Comments Off

Eller i hvert fald lige om lidt, jeg skal hente kærestefyren ved bussen! Nøj, jeg glæder mig til at kysse på ham :D

God weekend derude!

Pigen Kærester, Weekend

I minus

October 19th, 2006

Jeg er totalt underskudsagtig!

Arbejder jo i denne uge, og har derfor ikke set kæresten siden søndag middag. Jeg kan mærke, at jeg trænger noget så forfærdeligt til ham. Har ikke sovet igennem en eneste nat i denne uge, pga. en eller anden underbevidst “frygt” for ikke at vågne kl 06.15, hvor jeg skal op. Det er helt uden grund, for begge mine forældre skal også op, og skal nok sørge for at jeg møder til tiden. Ikke desto mindre vågner jeg 6-7 gange i løbet af natten, og det er pokkers frustrerende. Jeg er så forbandet træt, og så bliver jeg så tøset og nærtagende, at det halve kunne være nok!

Trænger til, at ham den søde kommer og ligger tæt ved mig, så jeg kan sove (?) en hel nat. Men han kommer også i morgen, og jeg kan næsten ikke vente!

Pigen Arbejde, Ikke kategoriseret, Kærester, Mig

Aftenritualer

September 20th, 2006
Comments Off

Han finder appelsinerne frem, kan jeg høre. Jeg skynder mig at klappe bøgerne i, og løber ud og børster tænder. Vi kan gå tidligt i seng i aften – lækkert!

Sov godt derude.

Pigen Kærester