Om at være effektiv

February 28th, 2010

Jeg har længe kendt Netlydbog, men har aldrig rigtig fået det brugt.

I sidste uge faldt jeg i Netto over de to lydbøger i Stieg Larsson-trilogien, som min mor mangler, og de røg selvfølgelig med hjem.

Jeg er selv midt i at læse Mænd der hader kvinder - filmene slugte jeg råt, så det er fedt at få tilføjet en masse detaljer til historien.

I dag er jeg så i gang med at sortere i forskellige ting, der skal smides ud, og så er det jo helt perfekt at kunne sætte en “bog” i anlægget og “læse” videre, alt imens her bliver fint og ryddeligt. DET er udnyttelse af tiden.

(Hvis det skulle have nogens interesse, kostede Stieg Larsson’erne 49 kr. pr. “bog”. Derudover var der vist også lidt Jo Nesbø at finde.)

Pigen Bøger, For hyggens skyld, Weekend

Noget at glæde sig over

February 22nd, 2010

Lilla himmel på vej hjem fra arbejdet
Iphone på vej
Hygge i sengen med dyne, tv og computer på en mandag aften
Netop overstået weekend med verdens dejligste unge og hans søde forældre
Årets Fredagsrock program
Nok chokolade
…Og en at elske.

Så er det hele faktisk ok!

Pigen Mig

Noget jeg ikke har forstået

February 3rd, 2010

Altså, hvad ER der med hende der Sarah Fearrington? Hun er jo IKKE kendt (bare irriterende…)

Pigen TV

DEJLIG musik

January 26th, 2010

Jeg glæder mig til 2.-5. juni, hvor jeg i godt selskab skal høre en masse dejlig musik. Vi satser naturligvis på et helt fantastisk vejr, ligesom da vi sidst var der for 2 år siden! Så er alting nemlig endnu sjovere :-)

Vi skal bl.a. høre:

  • White Lies
    Green Day
    Dizzy Mizz Lizzy
    Magtens Korridorer
    Duné
    Nephew
    TV2
    Kashmir
    Rumour said fire
    Raveonettes og sikkert endnu flere :-)

    Lige nu “lader jeg op” med Hope-for-Haiti showet, som jeg optog fredag nat. Dejligt :-)
  • Pigen Musik

    2 down 327 to go!

    December 15th, 2009

    Eller noget… Gik tidligt fra arbejdet i går, og tænkte at jeg sagtens kunne bruge en eftermiddag på at købe julegaverne. Det kunne jeg også, eller dvs. jeg brugte i alt to timer hos en boghandler og i Fona, hvilket resulterede i kun 2 (!) indkøb. Meget velovervejede til gengæld ;-) Så nu mangler vist kun 14… Utroligt hvad der bliver af alle de gode intentioner om at være i god tid, når først det bliver december.

    I morgen flexer jeg dog til kl. 12, da jeg skal på kursus over middag (faktisk er det først fra kl. 12.30, men dukker man op før, vanker der frokost, og hvem kan ikke spise gratis frokost?) så der SKAL jeg simpelthen nå endnu et par indkøb, hvis jeg skal gøre mig nogen som helst forhåbninger om at undgå lørdagsshopping.

    Forresten dødhyggeligt med det der sne i dag! :-)

    Pigen Mig

    Nogen har taget min weekend!

    December 5th, 2009

    Havde ellers planlagt den skønne weekend i Århus, og taskerne står endda klar! I dag skulle jeg have lunchet med yndlingsbarnet og hans mor, efterfulgt af lidt obligatorisk shopping. Og i aften fødselsdagsmiddag med den søde hos en ven. Og inden toget hjem i morgen, havde vi en aftale med lillebroren om kaffe eller brunch vist nok. Hyggeligt, yes?

    Nåmn, så er det at jeg har været vågen og syg den halve nat. Og så må man ikke tage til Århus. Heller ikke engang til bare lidt af det hyggelige. Æv.

    Måske har jeg faktisk været syg de sidste 14 dage, men de fleste dage har det været til at overskue. Nu er jeg vist bare færdig.

    Til gengæld har jeg så idag været oppe før en vis herre fik fodtøj på, og har efterabet hende Marianne lidt, og bagt det samme, fordi der ikke var flere havregryn :) Jeg har dog ikke Ribena, men drikker te.

    Tror min weekend i stedet skal foregå på sofaen med te, dvd og en stak boligmagasiner, måske. Not exactly what I had in mind, men det bliver fint.

    Håber alle derude får en god weekend :)

    Pigen Mad & Drikke, Mig

    Spam

    October 10th, 2009

    For ca. en måned siden poppede der en mail ind i min inbox om, at min vietnamesiske kusine inviterede mig til at joine hende på Yahoo-messenger. Jeg downloadede og oprettede således en tilhørende profil. Benytter ikke mailen, da jeg har rigeligt.
    ALLIGEVEL og selvom jeg INGEN steder har oplyst om mailadressen, har jeg lige tømt den for 9 styks spammails. Ikke voldsomt, men alligevel lidt taget ovenstående i betragtning. Jeg er ikke imponeret!

    Pigen Teknik

    Dejlig kaffe

    August 8th, 2009

    Til fødselsdagen i sidste uge var jeg så heldig at blive begavet med mini stempelkande, en god kaffekværn OG en pose Starbucksbønner!

    Gæt lige om lørdag morgen er blevet et hit…? :-)

    Pigen Mad & Drikke

    Ferie

    July 26th, 2009

    Det er sjovt, alt det der sker inde i kroppen.

    I fredags begyndte en uges sommerferie. Adrenalinet ruller, jeg er fuld af energi, vågner tidligt og får ordnet en masse husligt og planlagt den der rejse. Og så pludseligt - PANG - er jeg syg.

    Det med at blive syg i ferier er jeg desværre vant til. Det er som om, at kroppen opfatter, at nu er det ok at geare ned og så lægger immunforsvaret sig lige lidt :-)

    Vi har ikke haft så travlt på arbejdet den sidste tid, men til gengæld har der været nok at se til herhjemme, hvor vi har haft gæster næsten uafbrudt de seneste 3 uger.
    Så jeg har glædet mig til MIG-tid og vi(to kun!)-tid.

    Jeg nåede ikke omkring biblioteket efter ferielæsning i går, men kan vist godt finde noget i reolen, der egner sig. Aaahhh!!

    Om en uge holder jeg u-voksen fødselsdagsfest med jello-shots og sjove drinks. Så jeg bliver snart frisk igen, så er det sagt!

    Pigen Arbejde, Ferie, Mig

    Her hygges

    July 19th, 2009

    Det har på ingen måder været en helt almindelig weekend.

    I går startede vi i Fields, så en time Nickelodeon før vi tog på McDonalds (er stadig meget ked af, at vi ikke kunne blive enige om saml-selv-burgere på Jensens, men barnet havde “billetter” til McD). Pragtmiddagen (man kan faktisk få Caesar salad der!) blev efterfulgt af en tur gennem Kbhs gader i rickshaw, til nærmeste Blockbuster, hvor aftenens underholdning blev sikret i form af Disco Ormene (fab soundtrack!) og Jungledyret Hugo 3, som netop nu indtages sammen med morgenmaden.

    Hvis vi når det, skal vi nok lige hen og se, hvor hende dronningen bor og havfruen (det sidste mest fordi der blev sagt “jaa, altså kun den af dem, hvor Ariel er med i”, da jeg spurgte om hun havde set den lille havfrue…)

    Og når vi så kører med toget hjem, står den vist på surprisefødselsdag med pigerne fra klassen.

    Sikke en weekend :)

    Pigen Børn, Familie, Ferie