Jeg er lettet
For det blev faktisk en god dag. Endeligt
Har dullet mig op her til morgen. Jeg kan vel ikke være den eneste, der får det bedre af at være lidt lækker? Har sat hår, og fundet den pink lipgloss frem. Pink må være godt.

Skal ned i byen og købe fint papir til kærestens fødselsdagsindbydelser. Føler for at gøre lidt ekstra ud af det denne gang, han bliver jo 25. Og jeg glæder mig mindst ligeså meget som han, til festen i november…
Idag SKAL bare være en god dag!
Jeg græder alt alt for meget for tiden, og det er så hårdt. Jeg er træt, og bliver endnu mere træt, og jeg får så dårlig samvittighed. Der skal ingenting til, for at slå mig ud, og jeg føler mig som et tomt batteri. Øv for pokker, hvorfor skal det være sådan nogle gange?
Jeg er helt uden energi. Får læst lidt, men mangler stadig mere og mere. Og jeg bekymrer mig over alt for meget. Har ikke rigtigt lyst til at spise eller snakke, vil bare krølle mig sammen og putte mig ind til ham. Og græde.
Skal ikke til timer de næste to dage, men har alligevel ikke rigtigt tid til bare at passe på mig selv. Har en masse, der skal læses/ordnes, ellers kommer jeg bare endnu mere bagud.
Jeg ligner en fisk, fordi mine øjne har grædt så meget, siger han
Så kan jeg alligevel ikke lade være med at smile.