Skal/Skal ikke?
Er faktisk blevet tilbudt et fast afløserjob. Fra 1/1 skal jeg (hvis jeg siger ja, that is…) arbejde fast hver tredje weekend. Har nu overvejet i to døgn, og det ender nok med, at jeg siger ja – man siger jo ikke nej til fast indtægt – men det har ikke været helt nemt. Jeg arbejdede jo det meste af juli måned, og har derudover haft 2 weekender samt uge 42. Jeg er ret glad for arbejdet, det er nogle søde mennesker man kommer rundt til. Men det er jo bare slet ikke her i byen – det er hjemme hos forældrene, så der er et stykke vej. Det sagt, så er det et ret godt tilbud, og jeg ved, at de har været glade for mig, så jeg kan ikke undgå at være lidt stolt.
Plusser:
- Jeg kommer hjem regelmæssigt
- Fast plan, dvs. jeg ved altid hvilke weekender jeg skal arbejde
- Pengene!! (Kørepenge, weekendtillæg OG kørselsfradrag..)
- Det er et skønt arbejde
- Kan vel skrives på cv
Minusser:
- Tvivlsomme muligheder for at bytte – jeg er ret bange for at gå glip af noget
- Det er en HEL weekend jeg skal rykke ud hver gang, pga. transport – selvom jeg rent faktisk kun skal arbejde lørdag og søndag
- Er afhængig af at kunne låne faderens bil
- Er så irrelevant for mit studie, som noget kan være…
Er de overvejelser jeg har haft omkring det. Har jeg mon glemt noget? Men som sagt, jeg må hellere tage det. Er lidt bekymret for, om det mon bliver for meget, og jeg så ender med at blive træt af det, men så er der vel ikke andet at gøre end at sige op. For pokker, hvor kunne jeg altså godt bruge de penge
Hvis du har brug for pengene skal du da tage det. Det er jo kun en periode, og så må kæresten, vennerne og det andet, leve med at du har nogle weekender du ikke kan være så social i.
Ja penge er aldrig at fornægte, så prøv det for en periode.
Du skal bare lige være ops på hvis du er på SU at du ikke lige pludselig skal til at betale tilbage, for det så er ekstra penge jo endelig ligegyldige.
Held og lykke med det.
Tina: Tak for advarslen, men desværre er det slet ikke oppe i de beløb vi snakker
Og tak!