Om at være kunstigt sød
Jeg er den eneste i min familie, der drikker cola light. De andre drikker almindelig cola, fanta eller slet ikke noget. Derfor er det noget vanskeligt, når jeg er hjemme. Jeg har i løbet af det sidste halve år været dygtig, og er begyndt at drikke mindre cola, men på et tidspunkt opkøbte jeg et mindre lager af halvliters light cola, og placerede dem på strategisk udvalgte steder (herunder i køleskabet..) i mine forældres hus. Min frække lillebror, der ellers er inkarneret modstander af light, kan nemlig sagtens drikke cola light, når bare han ikke selv skal betale…
Men der er sket noget. De sidste gange jeg har været hjemme, har der stået et par ægte coca cola light dåser i køleren. Bare til mig
Er det ikke skønt?
Det har dog ikke ændret på, at min far stadig ynder at påpege, at mine -indimellem- underlige indfald og skøre handlinger skyldes, at min hjerne har taget skade af alt den cola light. Han er så flabet
Uhm, aspartam!