Archive

Archive for April 16th, 2007

Eksamensoverblik

April 16th, 2007

Den sidste forelæsning ligger torsdag d. 3. maj. Vi har i løbet af de sidste to semestre haft massive problemer med at finde undervisere til tre fag, hvorfor vi hele april måned har været -og fortsat er- fuldstændigt forpustede, fordi der er presset alt for mange forelæsninger ind. Dét der skulle have været et “roligt” semester, med tid til eksamenslæsning, er pt. nærmest et mareridt og i hvert fald jeg selv har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne nå det hele. Således er man nødt til at prioritere, men det er jeg virkeligt dårlig til, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal begynde. Har dog brugt weekenden på at ordne noter, og få overblik over disse, samt klistret en masse postits ind. I dag har jeg printet 260 sider notater, artikler og slides, og nu skal de ordnes.

Men planen ser altså ud som følger (og bemærk, hvor tidligt der er sommerferie!):

Tirsdag d. 15. maj: 5-timers skriftlig eksamen i fire fag.

Fredag d. 1. juni: 5-timers skriftlig eksamen i tre fag.

Torsdag d. 14. juni: Mundtlig eksamen i fire fag.

Og ingen af fagene går igen, dvs. pensum er 11 forskellige fag og et antal sider, jeg helst ikke vil begynde at regne på. Pyh.

Pigen Mig, Studie