Archive

Archive for December 6th, 2006

And the WINNER is!

December 6th, 2006
Comments Off

Det har været en fantastisk sjov aften :) Simon Astrup Jørgensen, der -efter vores bedste overbevisning- lavede det sjoveste fem-minutters indslag, vandt en fin og fortjent førsteplads.

De to værter, Anders Fjelsted og Martin Veltz var super underholdende, og der var lige fra første sekund en super stemning i den fyldte sal. De fem deltagere havde hver højst fem minutter at præsentere deres materiale i, og herindimellem underholdt én af de to værter. Da alle havde været igennem, var det så op til publikum at afgive deres stemme. Egentligt vanskeligere end man skulle tro, for det var svært at huske, hvad der helt præcist skilte de fem herrer fra hinanden. Standarden var helt fin.
Efter en pause kom de fem så igen ind på scenen. Denne gang ledsaget af Geo, som jeg udover navnet, aldrig havde hørt om. Geo gav hver af de fem deltagere (eller han kom faktisk ikke hele rækken igennem…) kritik og lidt tips mv. Han gik hårdt til nogle af dem, men det var ret sjovt at se, hvordan de tacklede bl.a. at skulle tale med én fra publikum. I Geo-situationen klarede andenpladsen, Martin Elmegaard Mortensen, sig virkeligt godt, og folk var vilde! Men da var stemmerne afgivet – så det talte ikke med i vurderingen.

Er lidt ør nu, men det har været skæg en aften, og vi skal helt klart afsted igen næste år :) Vi havde hjemmefra snakket om, at nu skulle vi jo ikke sidde allerforrest, for man ved jo aldrig hvad der kan ske… Og pyh! Jeg er glad for, at det ikke var mig, der fik gennemrodet håndtaske efter lipgloss, eller fik læst mine sms-beskeder højt i salen… Og, at det heller ikke var mig, som blev hevet op på scenen og blev sammenlignet med den grimme Snøvsen. Men det er jo, hvad man kan forvente (vi havde i hvert fald regnet den ud) – og tåler man ikke mosten, skal man nok ikke sætte sig på forreste række ;)

Men for pokker, hvor var det altså rart sådan at være ude…. Jeg vil anbefale showet, man kan stadig nå det i Vejle, Fredericia og Svendborg – men det er jo ikke de samme deltagere, så der er ingen garantier ;)

Hov forresten, så sendes finalen live på Sputnik d. 12. december kl. 20 – og det er sgi gratis! Så kig evt. med der – det skal jeg i hvert fald!

Nu skal jeg lige se på lidt til i morgen… Bliver inde under min dyne, så må vi se, hvor mange minutter jeg holder ud.

Sov godt!

Pigen Kærester, Underholdning

DM i Stand Up

December 6th, 2006

I aften holder vi fri. Skal ind på Skråen og se stand up. Glæder mig meget, og håber at få en vildt sjov aften :) Var en af kærestens mange fødselsdagsgaver – og jeg er glad for, at det er mig, der må komme med ;)
De fem deltagere i Aalborg er: Michael Staun, Martin Elmegaard Mortensen, Jens Jacob Kvist, Simon Astrup Jørgensen og Martin Hansen. Jeg kender ingen af dem, men alle kan jo også melde sig til.

Husker nok at komme med en anmeldelse ;)

Pigen Kærester, Underholdning

Når det er alt for tidligt

December 6th, 2006
Comments Off

Er lige kommet hjem fra timer – hjem til dunkel lejlighed, hvor alle former for vinterudstyr er spredt ud over entregulv! Hvad er der lige sket her…? Nå jo, det gik meget hurtigt i morges… Gardiner blev ikke trukket fra, og pludseligt regnede det, så regntøj skulle graves frem – og det der lå, hvor det var gemt blev også lige smidt frem… Hader at møde om morgenen, og så er det SÅ skønt, at resten af semestrets forelæsninger er af den tidlige slags! Fandme…

Men nu er her lyst og pænt igen, og posten kommer snart med endnu et julegavekøb :) Hav en god… Onsdag, må det være!

Pigen Ikke kategoriseret