Archive

Archive for May 14th, 2007

At være rigtig, rigtig træt

May 14th, 2007

Skal til første eksamen i morgen. Nervøsiteten har været ikke-eksisterende den sidste uges tid – af helt uforklarlige årsager altså. Jeg har langtfra læst det meste (og har stadig ikke nået meget mere), men jeg har dog været til alle forelæsninger, og det må også “give” lidt.

Op til eksamen plejer jeg at være helt umulig, fordi jeg føler mig vildt presset. Bare ikke denne gang. Bestemt ikke fordi der ikke har været grund til det, men jeg har bare været hlet cool. Jeg er sikker på, at der er røget en vigtig nerve i min hjerne – for ellers er det altså svært at forklare! Humøret har været super, energien i top, og generelt er jeg bare ved godt mod. Jeg skal ikke regne med topkarakter, men måske er jeg ved at vænne mig til at det er uni-niveau, og ikke gymnasialt… Og til, at man på det her studie nok i virkeligheden burde være i gang 10-12 timer om dagen – og at der kan jeg altså ikke følge med længere.

Den 5-timer skriftlige prøve begynder i morgen tidligt kl. 9. Jeg burde snart pakke mine ting sammen, og vende snuden mod min dyne. Men jeg mangler stadig meget jeg gerne lige vil have set på. Jeg er bare så træt. Virkelig træt i hele kroppen, og jeg er begyndt at nyse. Jeg er IKKE ved at blive syg. Niks. Det er der absolut ikke tid til.

Og når jeg så har været hjemme med alle mine ting efter eksamen, skal jeg ud at spise med min lækre veninde :D Hende har jeg ikke set alt for længe, så det glæder jeg mig meget til.

Nu læser jeg lige videre, ikk’…..?

Pigen Mig, Pigerne, Studie