Archive

Archive for May, 2007

Yes, please!

May 8th, 2007

Åh, jeg elsker altså amerikanske lærebøger :) Har lige afsluttet et kapitel, hvor summary’et indledes med følgende sætning: “If you have managed to reach this point, you are probably in need of af rest and a stiff gin and tonic. So we will summarize what we have learned so far and take up the subject of options again in the next chapter when you are rested (or drunk).”

Det går nu nok ikke….

Pigen Studie

Te i mange afskygninger

May 4th, 2007

For et par dage siden modtog jeg en stor brun kuvert herfra. Jeg var efterhånden løbet tør for min skønne Chaya julete, som jeg “huggede” fra min onkel, der absolut ikke kan lide kanel i sin te! Det kan jeg til gengæld – jeg er faktisk helt vild med det :)

Jeg har lige pakket det altsammen ned (det skal med hjem, så min mor kan få et snus), og kan faktisk ikke præcist huske, hvor mange slags jeg har fået, men 10-12 små poser er et godt gæt. Man kan nemlig bestille små prøver, hvor der er ca. 10 gram te i, og så har man jo mulighed for at smage nye slags, og afprøve dem, inden man bestiller én i større størrelse. I flæng nævner jeg Cream Baileys, kvæde, chai, diverse Rooibush-teer, grønne teer etc…

Lige nu nyder jeg en kop chai med mælk og sukker. Normalt afskyer jeg den slags i min te, men i chai hører det sig nu til :) Så drømmer jeg mig tilbage til Indien, hvor vi drak det rygende varmt i toget, af små røde lerkopper. Kopperne “skulle” man efterfølgende smadre ud af vinduet (hov hov!). Det er allerede fire år siden nu. For dælen, hvor tiden flyver afsted…

Pigen Mad & Drikke, Mig, Rejser

Må jeg godt gå i seng nu..?

May 3rd, 2007

Sidste dag med forelæsninger, og jeg har været på farten fra kl. 10-18. Tosset…
I morgen rejser jeg nedad, for skal nemlig arbejde lørdag-søndag. Håber på fortsat sommervejr, så de mange sider, der skal læses kan indtages udendørs. Den anden dag læste jeg på terrassen i en undertrøje, så både mine arme og hals/bryst har fået fin brun farve :)

Jeg kan vist desværre ikke gå i seng endnu… Tror, at strategien må være at læse noter, for at få lidt overblik -jeg tror ikke, at mit hoved kan klare ren læsning ligenu. Den første eksamen er i fire økonomifag, men det er ikke 100% sikkert, at der bliver stillet opgaver i alle fire fag. Så vi har nøje lyttet efter hints fra de forskellige undervisere, og der er blevet spekuleret rigtigt meget i hvad, der mon er med. Jeg er vist kommet frem til, at det er sandsynligt, at alle fag bliver repræsenteret – dog muligvis minus ét, men hvilket er absolut ikke til at gætte. Selvom det nu ville være rart, allerede nu, at kunne udelukke et fag fra læsningen.

Jeg må vist videre… :)

Pigen Mig, Studie

Om meget småt tøj

May 2nd, 2007
Comments Off

Idag holdt jeg pause fra læsningen. Et vennepar fik for en måneds tid siden en datter, og den unge dame skal vi møde for første gang på søndag. Derfor måtte undertegnede ud og shoppe barselsgave. Og det naturligvis i form af lyserøde beklædningsgenstande til babyen, for det hører sig vel til.
For POKKER, hvor findes der meget grimt babytøj, og hvor ER der mange klamme nuancer af lyserød… Jeg undlod at købe en trøje påtrykt teksten; Little Miss Cutie. Vi håber bestemt -og forventer vist også- at damen er en Cutie, men vi VED det jo ikke…
Endte med at bruge 45 minutter omgivet af hylder med babytøj i lyserøde, blå og gule nuancer. Med min mor som telefonisk assistance, blev der indkøbt stribede bodyer med miljøblomst i nakken – og yndige matchende huer, som hun får, når vi skal til hendes dåbi juni.
Selvom jeg har mødt mange babyer havde jeg helt glemt, hvor små de er, når de er helt nye. At dømme ud fra tøjet altså. Minitøj!
Øj, hvor jeg glæder mig til at se hende. Og jeg håber altså, at hun er en rigtig cutie! :)

Pigen Børn, Ikke kategoriseret