Når man tror….
Pyh!!! Har lige overstået panikanfald af den slags man godt kan få, når man har tabt sine nøgler (der har præget hus- og lejlighedsnummer på!) og bare kan håbe på, at man ikke kommer hjem til lejlighed rippet for al elektronik….
Skulle lige i Netto… Og inden da skulle jeg lige nå at smide tøj til vask og håndklæder i tumbleren… Havde super travlt fordi jeg skulle nå bussen (nåede den selvfølgelig ikke, så måtte i stedet tage en anden, og så gå alt for langt i regnvejr…) og så havde jeg åbenbart lagt mine nøgler ovenpå en af maskinerne. Men det kunne jeg altså ikke huske, da jeg på vej tilbage gennemrodede lommer og rygsæk efter forsvundne nøgler! Ringede efter kæreste, som (heldigvis!) kunne komme hjem, og låse mig ind; “Tabt dine nøgler…? Godt så!”
Næsten hjemme kommer jeg så svagt i tanke om vaskerums-muligheden. Lettelse selvfølgelig, men som nævnt er det så smart, at nøglerne til lejlighederne har præget lejlighedsnummeret på sig – og så så jeg førnævnte skrækscenarie for mig (har tidligere oplevet indbrud)… Men nøglerne var der, fundet af den fjollede vicevært, som i dette tilfælde ikke var helt så fjollet
Der går nok lidt tid, inden jeg laver det trick igen!