Home > Kærester, Studie > Sommersyg

Sommersyg

June 14th, 2006

Kærestedrengen er blevet syg! Vi troede først, at det var allergi – alle symptomerne var der. Men det bliver ved, og han pudser næse, hoster og nyser i ét væk, og nu er han også ved at ondt i halsen. Stakkel…
Jeg fodrer ham med te og honning – og chokolade. Og nu er han puttet i seng MED undertrøje på, for selvom det nærmer sig tropiske tilstande, trækker det i soveværelset – og han er NØDT til at blive rask NU!
Han har som jeg selv en eksamen i morgen – heldigvis kun en mini-gruppeeksamen, hvor han kan gå hjem efter 25 minutter, men i de 25 minutter skal hovedet jo også helst være en smule klart.

Jeg sidder her endnu, for jeg bliver aldrig færdig ;) I morgen er den sidste af tre eksamensdage, og gad vide om ikke eksaminator og censor er i et “skønt” humør i morgen, efter at have tilbragt tre perfekte sommerdage lukket inde i et lokale, hvor temperaturen vel nok har sneget sig op over de 25 grader…?

Var lige et smut ovre idag, for at vejre stemningen – og det stod vist ikke så godt til. Så jeg håber absolut, at de to herrer får sig en dejlig nattesøvn -og er klar til at høre den samme omgang i morgen, fra endnu 14 håbefulde studerende…

Kryds lige fingrene, i morgen over middag!

Pigen Kærester, Studie

Comments are closed.