Home > Mig, Teknik > Postmand et-eller-andet

Postmand et-eller-andet

May 9th, 2007

I perioder kommer pakkeposten ofte her forbi. Så ofte, at jeg indimellem synes, at det er lidt pinligt :) Udover de sidste uger, hvor der var fyldt med timer, har jeg for det meste været hjemme om formiddagen – eller også er varerne blevet bestilt, så det har passet med, at jeg ville være hjemme. Han tror sikkert ikke, at jeg har andet at lave!
Han kommer med lidt af hvert, men ofte computerdele til kæresten, der fx for nyligt samlede to stationære til henholdsvis broren og forældrene. Eller også kommer han med tøj eller makeup til mig.

I disse dage går jeg og venter igen. Jeg har sådan trængt til lidt nyt elektronik, og i fredags bestilte jeg så denne skat:

Nokia 5300

Jeg ved allerede nu, at jeg ikke bliver vild-vild, når jeg får den, for i virkeligheden kan den ikke rigtigt mere end den jeg har nu. Men den er PÆN! Og jeg glæder mig til at få den i hånden. Og så kostede den mig kun en krone…

Derudover venter jeg på et 1GB micro-sd-kort*) til vidunderet, så der må godt snart komme to pakker til mig.

Øj, hvor blev jeg skuffet lige før, da det ikke var MIN pakke, posten kom buldrende op ad trapperne med. Og i arrigskab flåede jeg kærestens pakke op…. To kedelige mus. Og de er IKKE lavet af skum og chokolade ;-)

*) for den kan selvfølgelig (!) ikke bruge det mmc-kort min nuværende bruger -  og man kan vel ikke engang rigtigt sælge sådan et..?

Pigen Mig, Teknik

  1. May 9th, 2007 at 11:57 | #1

    Min ældste har lige fået samme model. Hun ventede på sin pakke i 10 dage, og yderliger 1 uge på at pin-koden kom med posten.

  2. Pigen
    May 9th, 2007 at 12:13 | #2

    Årh, for pokker, jeg havde da helt glemt, at jeg også skal vente på pinkoden! Øøøv….
    Jeg fik at vide at leveringstiden skulle være 3-5 hverdage – så jeg er stadig en lille smule optimistisk. Men jeg mangler jo stadig pinkode :(

  3. May 10th, 2007 at 20:53 | #3

    Altså jeg har oplevet at min pinkode kom først og telefonen dagen efter…. I øvrigt hvis du har valgt at beholde samme teleselskab kan du jo bare bruge dit gamle sim-kort i din nye telefon…. Pæn telefon forresten – drømmer også om en ny!

  4. Pigen
    May 10th, 2007 at 21:39 | #4

    Jeg har valgt at få nyt nummer + teleselskab, så slipper jeg for at vente en måned på at flytte nummer, samt rodet med at flytte tilbage efter 6 mdr. Giver bare det nye nummer til dem jeg snakker med oftest. Så skal jeg så bare huske at rende rundt med 2 telefoner, men håber at det går :)

    Så kan ikke -ØV ØV ØVVV!!- bruge telefonen før det hele er ankommet. Jeg er så utålmodig ;)

  5. May 10th, 2007 at 22:03 | #5

    Nå øv bøv altså… det havde jo været en nem måde at løse det hele på!!! Du må væbne dig med tålmodighed – der er ikke andet for!!!

Comments are closed.