Home > Arbejde, Ferie > Det var juli…

Det var juli…

July 24th, 2006

Jeg er sgu ved at være træt! Sommerjobbet er skønt, og aldrig har jeg i dén grad arbejdet med noget, jeg har været så glad for – og åbenbart har et skjult talent for. Jeg er blevet positivt overrasket, og arbejdet har været som at tilbringe sin ferie med at besøge nogle dejlige ældre mennesker, og ikke bare noget, der skulle overståes for at bidrage til boganskaffelser henad efteråret og en rejse med kæresten før det. For pokker altså, det er helt ubeskriveligt :) Jeg er blevet rost, og hvis jeg ingen timer har i efterårsferien regner jeg med at vende tilbage. Igen og igen.
Men nu er jeg ved at være godt mør… Jeg har lige fire dage endnu, og så er det min tur til at holde en velfortjent ferie! Jeg kan mærke, at jeg er ved at være træt om morgenen når jeg vågner, og jeg er træt om eftermiddagen når jeg kommer hjem. Oven i det kan jeg ikke sove igennem om natten, så jeg begynder at glæde mig til at komme hjem – og putte med min søde om natten. Det virker som regel… Jeg vil hjem til Aalborg, og det kommer jeg også på lørdag :) Og søndag skal vi holde fødselsdag for to. Ih, hvor jeg glæder mig til at komme hjem til mit (vores) eget, og til tosomhed. Det har også været rigtig dejligt at kunne tilbringe juli i familiens skød (og med faderens bil..), men energien er ved at være brugt og det er på tide at vende snuden nordpå.

Rejsen vi skal på, er endnu ikke bestilt, men vi skal som bekendt sydpå, og det er stadig Tyrkiet der trækker, men vi er åbne overfor andre forslag. Det skal være billigt og lækkert. Tips modtages gerne!

Pigen Arbejde, Ferie

Comments are closed.