Home > Familie, Mad & Drikke > Kender du denne…?

Kender du denne…?

September 6th, 2006

(lånt her)

Frugten kaldes Dragonfruit eller rød pitahaya. Sidste sommer rejste vi rundt i det land min far kommer fra (og som jeg ikke pt. vil nævne navnet på, fordi jeg gerne vil være lidt hemmelig..) og da fik vi dem overalt. Faktisk kan jeg ikke så godt lide smagen af den, den siger mig ikke noget særligt, men prøv lige at se på den! Det må da være en af de flotteste frugter ever. Jeg er vild med farven :)

I sidste måned var en af min fars venner så på besøg i det her hemmelige eksotiske land. Her besøgte han min farmor, som er en fantastisk kvinde. Én historie som min far har fortalt kan jeg tit tænke på, og jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må have været: Min farmor er nødt til at flygte op i bjergene med min far og hans to søstre. Fordi de øvrige i landsbyen er bange for at børnenes gråd vil røbe dem, vil ingen hjælpe min fars familie, og min farmor må på egen hånd sørge for sine tre små børn. Vente på dem, og berolige dem. Og min far, der er det midterste barn er bange for tigre. Særligt det med tigrene gør meget indtryk på mig, helt hvorfor ved jeg ikke. Men det giver mig et lille bitte indblik i, hvordan min fars barndom har været, og i en frygt (ikke kun for tigre!) som små børn bare ikke burde være nødt til at deale med.

Vores ven bragte fem af de farvestrålende frugter med hjem til os, fra min farmor. Hun er i dag omkring 64 år gammel, og lever i bedste velgående. Hun er en stærk, stærk kvinde som jeg føler en stor beundring for, og som jeg ville ønske havde haft en større rolle i mit liv. Hun føler, at hun er for gammel til at rejse til Danmark for at besøge os, men vi ville elske at have hende her. Rejsen derned for os er dyr og ikke så ligetil, men jeg håber at se hende -og min øvrige familie- igen snart.

Pigen Familie, Mad & Drikke

  1. September 6th, 2006 at 10:52 | #1

    Ja de er så lækre Pithaya’er. Man kan af og til købe dem i grønthandlere eller i Føtex, men de koster somregel en 20′er, og det er meget for én frugt som studerende desværre.
    Men lækre er de, eller de er jo mest flotte. Men dessert smager også lidt bedre hvis den er pæn at se på :-)

  2. Pigen
    September 6th, 2006 at 11:02 | #2

    Aaah, jeg glemte min pointe :) Jeg så dem nemlig i føtex i går, og da kostede de 25 kr!! Hvis du virkeligt godt kan lide dem, kan jeg nok skaffe et parti, via noget parallelimport af en art, hehe… Jeg tror at min yndlingseksotiske frugt må være rambutan (1 kg=1 kr, uhm!), mango (som meget belejligt gror i farmorens baghave) eller jackfruit (ditto). Jaja, begrænsningens kunst og alt det..

  3. September 14th, 2006 at 09:11 | #3

    Jackfruit er det ikke den der lugter? Dem havde de manga af i Chinatown i New York, men turde ikke købe én. Så så man lige mig sidde og lugte i subwayen….nej tak :-)

  4. Pigen
    September 14th, 2006 at 09:22 | #4

    Den du nævner hedder durian, og de ligner hinanden næsten på en prik. Den lugter ganske forfærdeligt, men skulle vist smage rigtig godt. Tror ikke at jeg har smagt den.. Men jackfruit er skøn! I asiatiske butikker kan du købe den på dåse, i sukkerlage. Uhm :)

Comments are closed.