Lige om lidt!
Det går pludselig op for mig, at der i dag er netop en måned til termin!
Jeg har haft en ok nem graviditet so far, men er den sidste uges tid med ét blevet højgravid og noget besværet, og de natlige vend er blevet større projekter, og 1,20-sengen er ikke helt så stor som den har været… Babydiva giver sin mor kamp til stregen, og indimellem tror jeg slet ikke at hun sover. Håber ikke, at det er et tegn om, hvordan det bliver, når hun kommer ud 
Var ved jordemoder igår, og hun mindede om at der jo nu kun er halvanden uge til, at det vil være inden for normalen, hvis jeg føder. Det er jeg altså ikke klar til!
Hverken praktisk eller oppe i hovedet. Det sidste praktiske regner vi dog med at få plads i løbet af weekenden, og mentalt er jeg sgu ikke sikker på, at jeg faktisk bliver helt klar. Min mor skulle have været her, og det er hun ikke, og det gør bare en kæmpe forskel mht. hvordan det “skulle have været”.
Hun stolede dog på, at jeg ville klare det “perfekt” og det må jeg så stole på. Men for pokker, hvor jeg dog savner hende.
Jeg tror du bliver en vidunderlig mor
Og jeg er sikker på din mor vil være stolt af dig uanset hvad. Selvfølgelig havde det været rarest hvis hun var her til at dele det hele med, men alligevel er hun med jer – hun har jo givet dig din opdragelse, og det er jo den du nu skal give videre.
Jeg synes det Alice skriver er klogt!
Nu faldt min vej igen forbi din blog, tillykke med graviditeten!
Jeg er ked af at laese at du har mistet din mor. Det maa vaere ufatteligt haardt. Jeg kondolerer.
Stort tillykke med den lille pige, der snart kigger forbi
Og tusindvis af tanker til dig og tabet af din mor. Det gør mig virkelig ondt.
Tak for jeres tanker og svar! Jeg arbejder en del med bearbejdelsen af det hele, og er ved at være klar til vores lille pige ankommer
Det er jo ikke noget, man lige kommer over på et par måneder, men at lære at leve med savnet og sorgen er første skridt på vejen.