Home > Ikke kategoriseret > Stjernepsykopater og mig

Stjernepsykopater og mig

October 5th, 2006

Sidste år til julefrokost med mit studie kom pludseligt en gruppe fyre ind, og satte sig ved vores bord. Jeg kedede mig vist lidt for meget, og de hørte tydeligvis ikke rigtigt til der, så jeg skulle da lige høre, hvad de var for nogle. (JA – jeg skal faktisk bare lære at holde munden lukket…) Så én af fyrene sætter sig alt for tæt på mig, og begynder at fortælle om at han “lige er kommet ud af spjældet” og det er dét de er ude at fejre denne torsdag aften. “Nå, for pokker” tænker jeg så. Han ligner noget af en rod, og jeg vælger, at det nok er mest fornuftig IKKE at spørge, hvad han dog har været dér for… Hmm, blank for samtaleemner. Så lægger jeg mærke til at han har et af de dér Livestrong-armbånd på, og det spørger jeg lidt til. Og det viser sig, at han far(?) og en af hans venner er døde af kræft, og det tricker ham åbenbart på en eller anden sær måde, og han bliver nærmest rasende og øjnene bliver vilde. Tid for mig at forsvinde, men det fornemmer han, og han vender tilbage til historien med spjældet, og bliver ved med at gentage “jeg ligner da ikke nogen stjernepsykopat, vel?”. Stjernepsykopat? Har aldrig hørt begrebet før, men jo, det tror jeg faktisk, at du gør! Da fyren så finder sin kniv frem og skærer det gule armbånd over, synes jeg at det bliver alt for mærkeligt til, at jeg kan blive ved med at følge med. Og så er jeg NØDT til at finde min veninde. Hej hej….

Pigen Ikke kategoriseret

Comments are closed.