Home > Mig > Når man ikke længere kan følge med

Når man ikke længere kan følge med

November 13th, 2006

Omkring mig køber folk huse, lejligheder og bliver gravide på stribe. Min tidligere kærestes nye kæreste er sågar gravid med deres andet barn, som sikkert bliver født lige om lidt…
Andre studerer i Skotland og Australien – sidstnævnte er en af de sejeste og smukkeste tøser jeg kender, og når hun om en måneds tid kommer hjem er det kun midlertidigt, for næste semester er hun nemlig blevet tilbudt et praktikantjob på den danske ambassade i Bulgarien.

Imens sidder man herhjemme i en dejlig, men lejet lejlighed, så ugravid som man kan være og har lige afsluttet semestrets første fag velvidende at man vist alligevel ikke har helt styr på det…

Hvornår blev alle de andre voksne? Og hvornår pokker er det min tur?

Pigen Mig

  1. November 13th, 2006 at 13:28 | #1

    Bare rolig du skal nok nå det :)

  2. November 13th, 2006 at 13:51 | #2

    Ja nu ved jeg jo ikke lige hvor gammel du er men jeg var 31 da jeg fik min det første lille nus, sidder stadig i leje bolig. Uddannelserne er i hus, men tager da gerne en mere hvis lejligheden byder sig. Og kan som den eneste af veninderne siger at jeg ikke synes at jeg er gået glib af noget. Ssssåå som Morfar siger du skal nok nå det.

  3. November 13th, 2006 at 14:35 | #3

    Alle omkring mig, har osse både børn, kæledyr, bil og ring på deres finger. Jeg synes stadig det er vildt, når kæresten spørger om vi skal lave noget i weekenden.

    Du kan bare bryste dig med, at det er fordi du ikke vil springe hovedkuls ud i noget, men tager dig god tid til at overveje.

  4. November 13th, 2006 at 19:28 | #4

    Jeg har kun en enkelt gravid veninde lige pt, men tilgengæld os blandt de bedste veninder. Og egentlig misunder jeg hende ikke. Jeg troede jeg ville, men jeg er egentlig glad for det ik er mig der skal føde næste år. Jeg er kommet frem til jeg hellere vil gøre min uddannelse færdig inden børn skal på skemaet.
    Og hey.. jeg bor ikke engang sammen med min kæreste. Faktisk bor vi 300km fra hinanden. Og lejede lejligheder er ikke ubetinget dårlige. Fx skal man ik selv betale hvis loftet måske skal rykkes ned pga rotter. :S

  5. November 13th, 2006 at 19:29 | #5

    Se, det mener jeg jo er helt forkert! Det kan kun gå for langsomt med at få oplevet verdenen. Børnene, argh, det kan til gengæld kun gå for hurtigt, især hvis det førstnævnte kun kan gå for langsomt.
    Så smut du bare over på Frederik Bajersvej 7 og snak med Mariann på Internationalt Kontor, så glemmer du alt om ungerne og tænker kun på rejserne.. :)

  6. Christina
    November 13th, 2006 at 20:42 | #6

    Hej! Kom tilfældigt forbi din hjemmeside, på den helt rigtige dag eller den forkerte! Jeg er nemlig i den situation, at jeg er 24 år gammel, mangler 1,5 år før kandidaten er i hus, venter barn til maj, kæresten har friet, og netop idag har vi besluttet at sige “Ja” til at købe et hus, vi har i udsigt! Og det er da vist meget voksent og spændende, men godt nok også skræmmende! Har lige diskuteret med veninderne, hvordan alting nu var meget nemmere, da man var 10 år og fri for at tænke på økonomi, budget, børnepasning, bryllupsfest, barnedåb, bilforsikring osv. Så jeg vil bare sige, nyd du din tilværelse lidt endnu, det kan hurtigt ændre sig. For 2 år siden boede jeg på kollegie og havde ingen tanker om mand, børn, hus og bil!

  7. November 14th, 2006 at 21:56 | #7

    Du kan trøste dig med, at jeg er 32 år og stadig ikke voksen :)

  8. November 16th, 2006 at 08:11 | #8

    Altså jeg var 22 år første gang jeg blev gift.
    Jeg var 30 år, da jeg blev gift anden gang, 31 år da jeg fik mit første barn og nå ja… jeg er ikke færdig med børn, tror jeg :)

Comments are closed.