Archive

Author Archive

Et styk mini-Pige coming up

July 29th, 2010

Mona har gjort mig opmærksom på, at Bønnen i maven stadig er en hemmelighed – og her går jeg ud fra, at det et fordi der ikke er kommet et selvstændigt indlæg kun om det? :-)

Men nu står det her i hvert fald! Og i går fik vi endeligt at vide, hvad maven gemmer – og det er en lille Pige-bønne :-) Hun har forventet ankomst i november (hvor også resten af svigerfamilien har fødselsdag) og er bestemt en livlig lille dame.

Så der er babyforberedelser i det lille hjem, og efter ferien skal vi vist have ommøbleret lidt på vores 55 kvadratmeter :-)

Pigen Bønne-pigen

Præfødselsdag

July 26th, 2010
Comments Off

Ferien er jo begyndt, og i går holdt jeg fødselsdagsbrunch for det meste af min nærmeste familie (20 personer) i mine forældres dejlige have. Det var helt perfekt, maden blev lavet uden stress, og det var en dejlig dag.

En halv time før mine gæster var inviteret til, havde jeg dog noget bange anelser mht. de sorte skyer, der længe blev hængende over haven! De forsvandt dog, og det perfekte fødselsdagsvejr (som jeg har gjort mig fortjent til!) blev fremme resten af dagen.

Fine gaver blev det også til – herunder
min absolutte yndling fra mine forældre, nemlig den smukke Kubus lysestage i sort. Åh, den er fin! :-)

Den rigtige fødselsdag skal fejres med Ham den søde på fredag i det der Portugal. Det glæder jeg mig også til! :-)

Pigen Mig

Nyt liv

July 22nd, 2010
Comments Off

Igår fodrede jeg moderen til de yndigste to halvanden uge gamle kattebørn. Mage til nuttetheder skal man lede længe efter!

Og så i øvrigt min dybeste respekt til kattemor, der jo helt selv har født de to små – og her halvanden uge efter har genvundet en krop, der burde gøre enhver teenager-kat misundelig. Og barsel er der vist ikke noget af. Til gengæld får hun maden serveret, og der bliver sørget godt for en nybagt kattemor, skal jeg hilse at sige ;-)

Det er meget meget heldigt, at jeg har en allergisk mand derhjemme, ellers tror jeg nok at Bønnen og jeg kunne have fået en legekammerat med hjem!

Pigen Ferie

Vores sommerhave!

July 11th, 2010
Comments Off

Vi har lige overstået en meget voksen aktivitet – nemlig søndagsbesøg på en planteskole. Vi var dog nok ikke de typiske gæster, for som de eneste ankom vi med bus – og indkøbene strakte sig ret tydeligt ikke til mere end et par altankasser. Men nu skal kasserne i hvert fald fyldes med den jord, der har stået på altanen i et par måneder, og det med lavendel, mynte og basilikum (det sidste har indtil nu stået i små potter, men da det er en meget lille altan, tager det lidt for meget af pladsen). Og så købte vi radisefrø – umiddelbart det eneste, som det ikke er alt for sent at plante ;-) Bliver spændende om vi mon har en hel radisefarm om et par måneder!

Pigen Weekend

Dejlig lørdag

July 10th, 2010

Når man pludselig får stillet en hel lørdag til sin (egen!) rådighed (og vågnede kl. 05.30) , kan det være helt svært at vælge, hvilke dejlige ting den skal fyldes med. Jeg overvejer og nævner i flæng:

  • Et kig i IKEA (jeg bliver dog lidt begrænset af, kun at have mig selv med til at bære – men det er måske meget smart…?)
  • Hygge med en god bog i en park eller på stranden – nogen siger jo Hedebølge!
  • Oprydning og rengøring (hmm, det bliver i hvert fald ikke hele dagen)
  • Gaveshopping til et par kommende fødselsdage – måske suppleret af lidt “almindelig” shopping
  • Lækker latte på en cafe, imens jeg får skrevet de der 15 fødselsdagsinvitationer
  • Varmt boblebad i DGI-byen – ville være dejligt for min ømme krop. Og jeg har faktisk et titurskort

Hvad ville du gøre?

Pigen Mig, Weekend

Sommerbryllyp

June 29th, 2010
Comments Off

I weekenden skal et par af vores gode venner giftes. Maden kommer herfra (uhm!) og festen skal holdes i et telt. Endeligt tegner vejret til at blive godt, og vi glæder os ret meget. Er sikker på at det bliver en fin dag! :)
Jeg benytter lejligheden til at dresse up i (søsterens) lånte fjer, og det er jo slet ikke dårligt.

Og når vejret er så skønt som lige nu, er det helt okay, at der stadig er et par uger til 3 (!) ugers ferie og ren afslapning. Uhm :)

Pigen Fest

Fremskridt

June 27th, 2010
Comments Off

Jeg har lige været flittig og opdateret min blogroll med de blogs jeg (forsøger) at følge. Jeg er dog faldet i Google Reader fælden, så glemmer ofte at kommentere…

Men måske betyder det, at jeg også snart kommer med en opdatering på bloggen. Intet er umuligt ;-)

Pigen Blogging

Gratis bøger til folket

May 16th, 2010
Comments Off

Listen HER er netop blevet opdateret med en stak skønlitteratur – alle til 0 kr. indtil videre. Så tag et kig – jeg vil meget gerne af med dem :-)

Pigen Mig

Gør et kup

April 25th, 2010
Comments Off

I hvert fald, hvis du er interesseret i økonomi, lidt jura mv.

Vi er ved at lave plads til andre ting – så derfor sættes nogle af mine kære bøger fra uni MEGET billigt til salg. Da det primært er økonomibøgerne, bliver de jo ikke rigtigt forældet (men jo, der er kommet nye udgaver i mellemtiden.)

Listen bliver opdateret hele tiden, så tag allerede nu et kig HER.

Pigen Bøger

Glemsomhed

April 23rd, 2010
Comments Off

Nogen gange er jeg bange for at glemme mig selv!

Har haft et par fisk i fryseren, som jeg hele ugen har villet tage ud til aftensmad. Jeg har glemt det hver dag, og så har vi måttet finde på noget andet om aftenen.

I morges huskede jeg det så! Fik i hvert fald lagt dem op på køkkenbordet. Så skete der ikke mere, og hverken jeg eller Ham den søde fik dem lagt i køleskabet inden vi tog afsted på arbejdet. Så i aften fandt vi også bare på noget andet… ;-)

Pigen Mad & Drikke