Aftaler – nej tak!
Så er det man lige kigger sin kalender igennem, kun for at opdage, at de næste 9 (!) weekender faktisk er optaget! Altså, hvad sker der?! Jeg er i virkeligheden slet ikke noget særligt socialt menneske, og har et udpræget behov for bare at være mig selv. Hvilket jeg kun næsten får opfyldt, når jeg er alene hjemme og læser om dagen. Det er fint nok, og jeg kan sagtens klare det – nogen gange skal jeg bare lades være. Som fx når jeg lige er kommet hjem efter en lang dag. Medmindre jeg snakker og snakker med det samme – så er alt nemlig fint. Hæ, jeg lyder som verdens mest psykotiske person. Det er jeg dog ikke, men indimellem er jeg sgu nok lidt vanskelig at være kærester med…
Dét kalenderen er fyldt med, er diverse fødselsdage og indflytterfester (her undrer jeg mig virkeligt, for sidste efterår brugte vi også et par måneder på indflytterfester. Det er dog ikke de samme…). Alt sammen hyggelige ting, og med mennesker som vi gerne vil se og være sammen med. Og jeg glæder mig faktisk til hver og én af begivenhederne, men lur mig om jeg ikke nok skal blive en anelse forpustet inden december…