Archive

Archive for April 18th, 2007

Hvordan vender toiletrullen…?

April 18th, 2007

Jeg er seriøst ligeglad med den slags, ligesom det ikke rigtigt rører mig, at skulle slå brættet ned, når kæresten har været på badeværelset før mig. Jeg mener; om han skal slå det op hver gang, eller jeg slår det ned er vel ligegyldigt. Bortset fra, at jeg er lidt bange for, at vores tandbørster, der står på en hylde lige over toilettet, skal falde ned i kummen før eller siden….

Men tilbage til toiletrullen. Normalt er det ligemeget, og den kan vende hvilken vej den vil. Bortset fra, at nu er det ikke længere ligegyldigt. Vi har nemlig fået det yndigste papir med hvaler på. Jep. Fine blå hvaler, der sprøjter vand. Og de KAN jo ikke bare vende på hovedet. Men det gør de alligevel konsekvent, hver gang der kommer en ny rulle på. Og så vender jeg den, og det gør jeg igen næste gang. Og igen og igen… Stakkels hvaler :)

Pigen Bolig