Home > Blogging, Familie, Rejser, Studie > Tilbage i bloglandet

Tilbage i bloglandet

June 21st, 2007

Jeg har været.. Hmm.. Fraværende, tror jeg nok :) Men nu er jeg her igen. Der er ikke så meget at blogge om pt., så garanterer ikke noget ;)

Siden sidst har jeg fået sommerferie. Var uheldig til den mundtlige, og “min eksamensmand” var der ikke, da det blev min tur – så nu har jeg et fint U i min studiejournal…. Det passede mig fint da, for jeg ville gerne forberede mig super godt jo, og det havde jeg bare slet ikke haft mulighed for. I stedet skal jeg så op i august. I disse dage er jeg dog mildest talt en smule træt af det. Vi rejser om 12 (!) dage, og jeg vil gerne have forberedt det hele minus ét fag inden da. Men pensum er ikke blevet mindre, og selv med en alt for optimistisk læseplan, er det umuligt at nå det jeg gerne vil. Så jeg er en anelse presset, og det her er IKKE hvad jeg kalder ferie…

Men! Vi rejser som sagt om 12 dage, og det bliver skønt! Jeg skriver pakkelister i det uendelige, og i princippet mangler vi ikke noget der er mere vigtigt end at vi kan rejse uden. Men vi er uforberedte, for vi har slet ikke haft tid til at bladre i rejsebiblioteket den seneste tid, så hvem ved, hvor vi ender ? ;)

Har lige slugt en portion lækre danske jordbær med fløde, og i køkkenet står dej til kardemommeboller og hæver. Vi skal nemlig ned til Hadsund og besøge svigerfarmor i eftermiddag, og hun skal glædes med nybagte boller og en fin lilla aster victoria. Til gengæld inviterer hun på middag i byen, og vi klager ikke.

Inden da skal jeg ned og vende i byen. Der er en halv liter blod, der skal afleveres, og så har jeg hørt rygter om alt for billig rød ål -  det må tjekkes ud.

Pigen Blogging, Familie, Rejser, Studie

  1. June 21st, 2007 at 12:01 | #1

    God tur sydpå :D

    Og du leger bare med når du får tid og lyst ;)

  2. June 21st, 2007 at 17:24 | #2

    God ferie på trods af eksamens forberedelser….

  3. June 22nd, 2007 at 08:11 | #3

    God tur…

    Hvad betyder det at din eksamensmand ikke var der???
    Var det læreren eller en makker eller? Jeg forstår knapt så meget.

  4. Pigen
    June 22nd, 2007 at 09:16 | #4

    Haha, jeg snakker vist også i koder :) Jeg mente læreren. Der var 4 fag, hvor jeg havde forberedt det ene – og “min” lærer var der om formiddagen og blev så byttet ud, da jeg skulle op om eftermiddagen. Desværre vist nok – det har jeg ikke helt bestemt endnu ;)

  5. June 22nd, 2007 at 13:43 | #5

    Arrh så det ene fag du valgte at forberede var byttet ud med et andet fag?

Comments are closed.