Home > Weekend > Roadtrip

Roadtrip

September 23rd, 2006

Har været i Tyskland med min far idag. Jeg tog hjem i går eftermiddag, og i morges klokken 7 kørte vi sydpå. Jeg sad oppe og snakkede med min mor til 01.30 i nat – alt skulle lige vendes, så det var en træt træt pige, der vågnede tidligt i morges…
Kæresten fylder 25 i november, og vi skal holde stor fødselsdag, så det var meget belejligt, at mine forældre lige havde planlagt en indkøbstur i det tyske. Jeg har i overdrevet grad hamstret drikkevarer til en super fest – og selvom vi taler dåser fylder de meget i en lille lejlighed, så nu må det gerne snart blive november…
Og nu er jeg så hjemme igen. Ad motorvejen var det kun et par timer ekstra, hvis jeg skulle køres hjem med forsyningerne, så nu er jeg klar til at nyde en aften alene med mig selv. Og jeg kan næsten ikke vente! Kæresten er sammen med en kammerat til dette arrangement – og nej! Han skal ikke deltage ;) Men han kommer altså først hjem i morgen aften, og jeg har masser af planer. Som lige præcis kun inkluderer mig. På komfuret bobler en særdeles velduftende tomatsuppe, spækket med forskellige grøntsager. Yndlingsmad! Derudover skal jeg vist have fundet en dvd, og bare nyde det hele i mit eget tempo.

Hav en fantastisk lørdag aften!

Pigen Weekend

Comments are closed.