Archive

Author Archive

Bla bla bla

April 16th, 2008

Vi er syge. Jeg har ondt i halsen. På den rigtige måde, som ikke kun generer om aftenen. Er vist på tredjedagen idag. Råddent.
Og 06.50 i morges vågnede jeg så ved at kærestefyren lå ude på badeværelset og kastede op. Stakkel. Jeg reddede mig dog et par ekstra timers søvn af den grund, for det ligner jo ikke noget at stå op, når kæresten ligger der og er dårlig :-) Nu har jeg fyldt ham med lunken kamillete og æblemos, og jeg burde nok også gøre et eller andet ved mit hår, så jeg kan gå over og hente noget brød uden kerner til den syge mave.

Havde de tre allersidste arbejdsvagter i weekeenden. Er altid lidt smadret efter sådan en omgang, for jeg er nemlig ikke såå god til at passe mine sengetider – og det bliver kun værre, når jeg skal op kl 6, hvilket jeg så absolut ikke er vant til. Så mandagen efter en arbejdsweekend er jeg altid sløv, og det er som sådant også acceptabelt. Hvis bare ikke det som nu også varer tirsdag og onsdag. Har det der l**te-speciale, og det har vist sig, at det ikke skriver sig selv! Hvad bilder det sig egentligt ind…? Øv.

Så her går det… IKKE så godt.

Nå jo, og for at det ikke skal være løgn, er der en eller anden ukendt (amerikansk) tøs, der har købt mig på Facebook… Jeg vil HJEM!!!

For at det hele skal se lidt pænere ud, kan jeg godt lige skrive to pæne og gode ting: Jeg skal snart klippes! Wuhuu. Det er blevet udskudt igen og igen, for min faste frisør er sygemeldt på ubestemt tid. Men nu skal det altså være alligevel, har nemlig både en upcoming fødselsdag og en konfirmation, og det fordrer jo… Så må vi se, hvor det skal ske. Og det allerbedste: Vi holder kollektiv fridag (det meste af) lørdag! Dét sker ikke så tit pt. og de sidste to weekender har jeg arbejdet, så bliver noget så hyggeligt. Til mindmap-kursus den anden dag illustrerede jeg dagen med et hjerte (yes yes, det var mig – afsløret!).

Kan I have en FAB onsdag. Solen skinner her og om lidt kommer min kasse fra Årstiderne. Og så fik det hele alligevel så god en afslutning, at jeg næsten glemte, at vi stadig er syge :-)

Pigen Arbejde, Kærester, Mig, Studie

Dejligt

March 29th, 2008
Comments Off

Åh, hvor jeg dog elsker de aftener, hvor man inviterer veninden på film – og man ikke så meget som tænker på at se film!

Sådan en aften har det været nu :-) Et lækkert måltid og et par tøsedrinks blev det til, og så ellers en masse snak. Så meget snak, at kæresten, der havde forskanset sig i soveværelset, til sidst sad med høretelefoner på ;-)

Nu er hun på vej hjem til sin syge kæreste, og her er pludseligt helt stille igen. Men ih, hvor har det været en dejlig aften, og vi gør det sikkert igen.

Og vi har endnu aldrig set en film sammen :-)

Pigen Pigerne

Note to self

March 24th, 2008

Når man efter 8 års forbrug af p-piller beslutter at det må være nok, er det en GOD IDE at sørge for at have købt noget andet, når kæresten kommer hjem fra påskeferie og de nærmeste butikker er lukket….

I det mindste fik vi en super hyggelig gåtur til nærmeste kiosk ud af det – med både sne og isglatte stier…

Too much info, I know. Og det skal ikke gentage sig ;)

Pigen Kærester

Om dårlige nyheder

March 20th, 2008

Det er tankevækkende at skrive, men efterhånden skal der en rigtig skrap nyhedshistorie til, før det rører mig rigtigt. Jeg kan godt blive forarget eller ophidset, men ikke sådan helt ind. Det er noget med at blive forhærdet, når man -desværre- hører om ulykker alt for ofte.

Men det her gør ondt, helt derinde, og jeg sidder og tuder lidt. Øj, hvor er det uretfærdigt, det er slet ikke til at forstå. Der strømmer en masse tanker til de pårørende lige nu.

Pigen Ikke kategoriseret

Årh

March 20th, 2008

Igår aftes da vi havde spist, gik Ham den søde ud for at købe salat. Jeg faldt i søvn under et tæppe på sofaen. Da jeg vågnede op en time senere stod der en kæmpe buket af de flotteste gule PÅSKEroser på bordet foran mig. Sød, sød kæreste dér! :)

God påske til jer også.

Pigen Kærester

Brok brok brok

March 17th, 2008
Comments Off

Jeg henviser til dette indlæg.

Fuck jer….

;)

Pigen Mig

Fornemmelser

March 13th, 2008

I morges bildte jeg mig ind, at fra nu af var det forår. Dyner og tæpper hænger ude på altanen, en sommercd spiller i anlægget OG en halv time var der strålende sol i køkkenet.

Så var der en mand i tv, der begyndte at snakke om nattefrost! Han ved forhåbentligt ikke hvad han snakker om….

Pludseligt ser det igen ud til at kunne regne hvert øjeblik det skal være. Helt ærligt :)

Pigen Mig

Hmm

March 6th, 2008
Comments Off

Har været utroligt flittig og overskudsagtig idag! Først blev badeværelset gjort rent, dernæst blev ordnet tre tøjvaske, og for en halv time siden blev halvdelen af køkkengulvet vasket. Det sidste mest fordi jeg tabte en liter cola udover det. Godt jeg kun skulle have ét glas….

Pigen Mig

Man undrer sig

February 29th, 2008

Råddent efter morgenmaden pludseligt at have to røde pletter i hovedet – pletter som BESTEMT ikke var der inden! Hvor hurtigt vokser sådan nogle bumser egentligt?!

To pletter=hindbærsmoothie og gik væk med vand, viste det sig….

Måske jeg skulle begynde at tænde lyset på badeværelset, den slags chok kan ikke være sundt om morgenen!

Pigen Mig

Lige om lidt

February 2nd, 2008

I morgen er det endelig London-tid. Vi glæder os, og er næsten klar. Min kuffert er næsten pakket, og det sidste tøj hænger til tørre. Kærestens kuffert mangler endnu, men den må vente til i morgen. Det bliver ikke en tidlig aften – han vil gerne have styr på de sidste uni-ting, inden vi forlader byen. Er først hjemme igen torsdag ved midnat, så det er næsten en uge der ryger. Men det er ok, for vi fortjener det ;-) Der er lavet lange lister over steder vi gerne vil se eller besøge, og de fire dage er sikkert væk, inden vi får set os om.

Jeg er solidarisk-længe-vågen, men har en dej til hævning, vi vil nemlig gerne have en pose boller med i daypacken. Derudover er jeg i gang med Blekingegadebanden. Fik fingrene i den sidste lørdag, og blev ganske fanget og kom godt i gang. Nu har den ligget stille i efterhånden nogle dage, men jeg tror den skal åbnes igen om lidt. Har vist også en halv kande te inde i stuen, og med min nye kop er det jo ren nydelse. Koppen, der allerede er yndlings og knuselskes og fyldes hver dag, har jeg fået af min Søde. Åh, jeg er heldig! For det var bare fordi :-)

Pigen Ferie, Kærester, Mig, Rejser