Archive

Archive for the ‘Studie’ Category

Og forresten

May 31st, 2007

..Hvis I også gider at krydse fingre og sende optimistiske tanker min vej i morgen, indtil kl 14, ville det være lækkert ;)

Jeg har stadig blandede følelser omkring eksamenen i morgen. Tror også jeg kan hente en 7′er hjem på den – men jeg synes ikke, at det er godt nok. For hvis jeg havde læst mere effektivt end det har været tilfældet, ville jeg klart kunne gøre det bedre. Har overvejet at gå fra prøven, hvis det er nogle skodopgaver (altså som JEG ikke fatter..), men jeg tror ikke, at jeg i virkeligheden “tør” gøre alvor af det…

Nu skal jeg have pakket mine sager sammen, og lave mig en madpakke til i morgen. Usb-dimsen skal fyldes og de gamle opgaver skal skimmes endnu engang. Så er der vist ikke så meget mere jeg kan gøre i aften. Er heldigvis helt rolig i kroppen – en uvant følelse for mig dagen inden eksamen. Men det er en god forandring, og jeg kan mærke, at jeg er en lillebitte smule stolt over, at jeg næsten ikke har været stresset i år ;)

Pigen Mig, Studie

Jeg har da vist helt glemt at fortælle..

May 31st, 2007

At jeg sgu fik 7!!

Jo, det gjorde jeg altså :D

Var ovre og kigge karakterer sent i går, og jeg havde helt ondt i maven. Begyndte at smile da jeg fik beskeden om, at karakterene var kommet (no idea why!), men fik altså også ondt i maven… Håbede og krydsede lemmer til det sidste for et 6-tal. Men jeg fik altså en 7′er! Fantastisk. Jeg er helt vanvittigt lettet og glad. Og havde allermest lyst til at fejre med champagne – men har jo næste eksamen allerede i morgen, så det må vente et øjeblik.

Der var kun én dumpekarakter, så der må være blevet bedømt mildt på den ene opgave. Men jeg er ligeglad – min 7′er er helt fin alligevel. (Og i øvrigt slet ikke dårlig, når jeg manglede 25%, men det nytter jo ikke meget..)

Nu kan jeg højest få to reeksamener i august -og det er jo fint.

Og så tak til alle jer der krydsede fingre og håbede! Det virkede jo :)

Pigen Mig, Studie

Om at være lammet af skræk

May 28th, 2007

Det her er et tudeindlæg (endnu et, ja) – så er I advaret!

Har brugt tiden siden sidste eksamen på at læse det meste af et fag, vi havde i efteråret. Udover dette fag, består eksamenen på fredag af to yderligere fag, som vi har haft nu i foråret. Dét jeg har læst på, er så afgjort det vanskeligste, så der har min prioritet ligget, men jeg er også begyndt at se på det andet. De to fag har trods alt en anelse logik i sig, så der er jeg ikke helt fortabt.

Jeg mente egentligt, at jeg efter at have læst de sidste 10 dage eftehånden havde ret godt styr på stoffet. Så godt, at jeg igår besluttede, at nu havde jeg ikke tid til at læse mere, men i stedet ville jeg se på tidligere eksamensopgaver, og forsøge at løse disse. Det er ikke en del af vores undervisning at løse/aflevere opgaver, så mht. at formulere sådanne er vi lidt blanke. Har selvfølgeligt gjort det tidligere på uddannelsen, men ikke i disse fag. Som rent ud sagt er SVÆRE!

Så jeg læste et par opgaver igennem. Og jeg fik mildest talt et chok. Én ting er, at kende stoffet – og at kunne forklare et emne. En helt anden ting er at at gennemskue en problemstilling, og finde ud af, hvilke værktøjer, der skal anvendes til at løse det givne problem! Jeg tror måske det er første gang, hvor jeg reelt (på forhånd) har frygtet ikke at komme igennem en eksamen.

Her i Aalborg er der ikke mulighed for at bruge ét semester ekstra – det er enten et helt år, eller ikke. Det ville være fint, at jeg bare består denne eksamen (men det er dæleme ikke sikkert!), men allerhelst ville jeg gerne bruge længere tid på rent faktisk at forstå stoffet. Snakkede med kæresten om det for noget tid siden – at man skal huske ikke at læse for at bestå eksamen, men for rent faktisk at lære noget. Og lige nu synes jeg kun, at jeg gør det første. Og jeg er ikke rigtigt tilfreds. Hvis jeg ikke består nu, kan jeg prøve igen i august. Og derefter først til juni igen (fordi der er tale om en skriftligt prøve). Så det ville være noget af et sats, ikke at tage den nu – og jeg kan jo også ligeså godt forsøge. Ville bare være træt af, at vide at jeg kunne have gjort det bedre. Selvom man vel ofte har den følelse efter en eksamen?

Som I ved, er der tre eksamenerden ene jeg venter svar på, denne, samt en mundtlig i midten af juni. Den første er jeg meget usikker på, og det fremgår vel også, at det mildest talt er tilfældet med den forestående – og endeligt har jeg valgt at nedprioritere den sidste (kald det gambling, men jeg kan jo rent faktisk være heldig at trække et af de to fag jeg vil forberede). Jeg kan virkeligt se det ironiske i, at jeg dumper alle tre.

Jeg føler som den allermest useriøse studerende, og det er jeg i virkeligheden ikke. Lige nu kan jeg bare ikke gøre så meget…

Pigen Mig, Studie

Godmorgen

May 25th, 2007
Comments Off

Igår blev jeg lokket i fordærv. Men indrømmet – det var sjovere end at læse! Søsteren fik mig lokket med i Kilden til dansegalla, og det var rigtig godt :) Mavedans og Poco Loco kan man da ikke andet end at blive i godt humør af.

Men nu er jeg 23 sider bagud i forhold til min plan. Som det er godt jeg lavede, for jeg kan godt være svær at holde til ilden. Men nu er jeg tidligt oppe, og skal nok nå at få indhentet det forsømte. Måske tager jeg endda på biblioteket og læser idag.

Først skal jeg lige i føtex og fremskaffe et par rundstykker. Kæresten er godt skør, og selvom han havde lovet mig, ikke at sidde oppe længere end til kl 03, blev det alligevel meget senere han kravlede ned i sengen ved siden af mig. Og jeg var sikker på, at han havde glemt at slukke lyset, så jeg brokkede mig højlydt. Men lyset var skam slukket. Det var “bare” solen. Den er nemlig ikke længere slukket kl 05 om morgenen!! De skal aflevere projekt på torsdag, så de knokler, drengene. Heldigvis skal de for en gangs skyld først mødes kl 10 idag. Men det vidste jeg jo ikke, da han kom i seng, så havde godt ondt af ham.

Det var de der rundsykker jeg kom fra…. Og noget sødt måske?

Pigen Familie, Kærester, Mig, Pigerne, Studie, Underholdning

Når 3 er bedre end 4 :-(

May 21st, 2007

Den der eksamen i sidste uge… Der var to opgaver á 25% og en á 50%. Første opgave løste jeg til toppoint, ikke noget overraskende dér og det gik som smurt. Bortset fra, at jeg altid bliver for meget tid på at tjekke mine resultater, var det rigtigt godt. Dog med forbehold for en niendedel af opgaven, som jeg er lidt i tvivl om. Men jeg tør ikke at regne efter….

Så til det sjove – nemlig de næste 25%. Jeg var blank! Blank, blank, blank. Dér kan man virkeligt tale om en overraskelse, og det var heldigvis ikke kun mig, der oplevede den opgave sådan. Men det hjælper jo ikke meget.. Jeg fik intet lavet! Eller, jeg skrev et par bemærkninger, men det hjælper nok ikke så meget, når det var en regneopgave :( Øv for helvede…

Og de sidste 50%. Der skulle man skrive en tekst, med en masse bløde overvejelser. Jeg er ikke god til den slags, og slet ikke, når den skal tælle for 2,5timer. Jeg synes altid det er svært at skrive så meget, for det må jo ikke være det samme som i bogen, og en masse af mine tanker er jo så åbenlyse, at det virker fjollet at skrive dét. Men det burde man vel alligevel gøre. Jeg endte med at skrive lidt mere end to sider – ok, men ikke optimalt i forhold til tiden.

Alligevel var jeg optimistisk lige efter. Jeg havde virkeligt gjort det jeg kunne, og hvis jeg bare bestod, ville det være fint. For den anden opgave var slet ikke noget jeg kunne have læst mig til nogen steder, endsige slå op. Og jeg regnede worstcase-scenario gennemsnit ud, og der ville jeg bestå – så oppe i mit hoved var den eksamen af vejen.

Men…! Jeg har lige tørret øjnene…. Undertegnede er færdig som økonomisk geni. Da jeg regnede gennemsnit ud, lod jeg godt nok den sidste opgave tælle dobbelt – jeg dividerede bare med 3 i stedet for 4!! Og det tager ikke den snu matematiker mange sekunder at regne ud, at det altså gør en væsentlig forskel. Et styk dumpekarakter coming up til Pigen. Øv :(

Er det da ikke rigtigt, at man ikke runder fx 5,75 op til 6?

Jeg er tudefjæs nu. Det er første gang jeg dumper en eksamen, og det ville for så vidt være ok, hvis det ikke var fordi jeg havde planlagt at nedprioritere den sidste, mundtlige, eksamen fordi jeg ikke får nok tid til at forberede mig. Den skulle være mit sats, men da forudsatte jeg jeg jo også, at denne første var veloverstået.

Øv for helvede, siger jeg!!

Pigen Mig, Studie

At blive distraheret

May 18th, 2007

Det er svært at koncentrere sig om at læse svært skattestof, når man samtidig gerne vil lytte til søde Space i radioen:)

Måske ligger jeg mig bare på sofaen med te og marcipanæg, indtil programmet er færdigt. Jeg er nem at overtale!

Pigen Blogging, Mig, Studie

At være rigtig, rigtig træt

May 14th, 2007

Skal til første eksamen i morgen. Nervøsiteten har været ikke-eksisterende den sidste uges tid – af helt uforklarlige årsager altså. Jeg har langtfra læst det meste (og har stadig ikke nået meget mere), men jeg har dog været til alle forelæsninger, og det må også “give” lidt.

Op til eksamen plejer jeg at være helt umulig, fordi jeg føler mig vildt presset. Bare ikke denne gang. Bestemt ikke fordi der ikke har været grund til det, men jeg har bare været hlet cool. Jeg er sikker på, at der er røget en vigtig nerve i min hjerne – for ellers er det altså svært at forklare! Humøret har været super, energien i top, og generelt er jeg bare ved godt mod. Jeg skal ikke regne med topkarakter, men måske er jeg ved at vænne mig til at det er uni-niveau, og ikke gymnasialt… Og til, at man på det her studie nok i virkeligheden burde være i gang 10-12 timer om dagen – og at der kan jeg altså ikke følge med længere.

Den 5-timer skriftlige prøve begynder i morgen tidligt kl. 9. Jeg burde snart pakke mine ting sammen, og vende snuden mod min dyne. Men jeg mangler stadig meget jeg gerne lige vil have set på. Jeg er bare så træt. Virkelig træt i hele kroppen, og jeg er begyndt at nyse. Jeg er IKKE ved at blive syg. Niks. Det er der absolut ikke tid til.

Og når jeg så har været hjemme med alle mine ting efter eksamen, skal jeg ud at spise med min lækre veninde :D Hende har jeg ikke set alt for længe, så det glæder jeg mig meget til.

Nu læser jeg lige videre, ikk’…..?

Pigen Mig, Pigerne, Studie

Yes, please!

May 8th, 2007

Åh, jeg elsker altså amerikanske lærebøger :) Har lige afsluttet et kapitel, hvor summary’et indledes med følgende sætning: “If you have managed to reach this point, you are probably in need of af rest and a stiff gin and tonic. So we will summarize what we have learned so far and take up the subject of options again in the next chapter when you are rested (or drunk).”

Det går nu nok ikke….

Pigen Studie

Må jeg godt gå i seng nu..?

May 3rd, 2007

Sidste dag med forelæsninger, og jeg har været på farten fra kl. 10-18. Tosset…
I morgen rejser jeg nedad, for skal nemlig arbejde lørdag-søndag. Håber på fortsat sommervejr, så de mange sider, der skal læses kan indtages udendørs. Den anden dag læste jeg på terrassen i en undertrøje, så både mine arme og hals/bryst har fået fin brun farve :)

Jeg kan vist desværre ikke gå i seng endnu… Tror, at strategien må være at læse noter, for at få lidt overblik -jeg tror ikke, at mit hoved kan klare ren læsning ligenu. Den første eksamen er i fire økonomifag, men det er ikke 100% sikkert, at der bliver stillet opgaver i alle fire fag. Så vi har nøje lyttet efter hints fra de forskellige undervisere, og der er blevet spekuleret rigtigt meget i hvad, der mon er med. Jeg er vist kommet frem til, at det er sandsynligt, at alle fag bliver repræsenteret – dog muligvis minus ét, men hvilket er absolut ikke til at gætte. Selvom det nu ville være rart, allerede nu, at kunne udelukke et fag fra læsningen.

Jeg må vist videre… :)

Pigen Mig, Studie

Jeg har lige spist en masse is

April 27th, 2007

Og i eftermiddags pjækkede jeg fra træning, fordi jeg hellere ville være ude i solen. Om 7 uger, når jeg er færdig med det her eksamenspjat, er jeg sikkert blevet en rund bold :)

Jeg har aftenen for mig selv, og alt går meget langsomt. Det passer mig meget fint, for ugen har været vanvittig.
Inden for de sidste dage, er det gået op for mig, at den eksamen jeg vel nok frygtede mest skal jeg nok klare (bank bank), men nummer to bliver en killer! Pensum er svært, men det der nok er mest påtrængende er, at jeg er bange for at jeg ikke når at komme igennem det hele.
Får jeg den ikke i første forsøg, kan jeg prøve igen i august, og så hiver jeg bare et par bøger med i rygsækken i sommer. Jeg er ikke dumpet en eksamen endnu, men det skulle altså passe mig en smule dårligt at have den hængende over hovedet netop i år. Hmm..

Om et par dage skal jeg have valgt, hvilke valgfag jeg vil have på 9. semester. Det er svært, fordi man samtidig vælger en række andre fag fra! Den anden dag fik vi lidt info om de forskellige fag, og det gjorde mig bare endnu mere forvirret :) Der er kun 2-3 fag jeg helt har udelukket, så der ligger stadig en sorteringsproces foran mig. Jeg ved ikke, om jeg gør alt for meget ud af det, og om det overhovedet er væsentligt for en fremtidig ansættelsessituation, hvilke valgfag man har haft? Man skal selvfølgeligt vælge ud fra interesse, men jeg vil også gerne have en sammenhæng mellem de valgte fag, og det skal heller ikke blive for tyndt…. Sikke en masse tanker.. Er det meget tydeligt at jeg er i tvivl? ;)

Pigen Mig, Studie