Archive

Archive for the ‘Studie’ Category

Eksamensoverblik

April 16th, 2007

Den sidste forelæsning ligger torsdag d. 3. maj. Vi har i løbet af de sidste to semestre haft massive problemer med at finde undervisere til tre fag, hvorfor vi hele april måned har været -og fortsat er- fuldstændigt forpustede, fordi der er presset alt for mange forelæsninger ind. Dét der skulle have været et “roligt” semester, med tid til eksamenslæsning, er pt. nærmest et mareridt og i hvert fald jeg selv har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne nå det hele. Således er man nødt til at prioritere, men det er jeg virkeligt dårlig til, og jeg kan slet ikke finde ud af, hvor jeg skal begynde. Har dog brugt weekenden på at ordne noter, og få overblik over disse, samt klistret en masse postits ind. I dag har jeg printet 260 sider notater, artikler og slides, og nu skal de ordnes.

Men planen ser altså ud som følger (og bemærk, hvor tidligt der er sommerferie!):

Tirsdag d. 15. maj: 5-timers skriftlig eksamen i fire fag.

Fredag d. 1. juni: 5-timers skriftlig eksamen i tre fag.

Torsdag d. 14. juni: Mundtlig eksamen i fire fag.

Og ingen af fagene går igen, dvs. pensum er 11 forskellige fag og et antal sider, jeg helst ikke vil begynde at regne på. Pyh.

Pigen Mig, Studie

Solenergi

March 22nd, 2007

Jeg er helt klart blevet smittet af det der forår! Her skinner solen, og kombineret med en tiltrængt fridag er det jo meget fint.

Jeg har vasket op, vasket tøj, bagt fiberboller (en kæmpeportion, så også fryseren kan fyldes) og så har jeg også i et øjebliks kådhed slukket for varmen. Det skal sikkert nok vise sig, at det var for tidligt, men det virkede som en rigtig god ide ;)

Nu skal jeg så igang med det uundgåelige. Dét der ikke kan udskydes længere! Der skal læses og regnes til forelæsningen i morgen. Vi snakker drønsvære opgaver som kræver det yderste af min koncentration og fordybelse, derfor er jeg ikke meget for at gå igang… Men jeg må hellere.

Nyd din solskinsdag, det vil jeg

Pigen Mig, Studie

Og det var så dét!

January 19th, 2007

Vi fik 10 for projekt, oplæg og efterfølgende vanskelige spørgsmål… YEAH!

Sov 2,5 timer i nat – ikke fordi jeg er den seriøse studerende, men fordi jeg ikke kunne tage mig sammen… Så nu skal der lige vaskes lidt tøj, og så skal der vist soves.

Hav en dejlig dag!

Pigen Studie

Helt ærligt

January 18th, 2007

Hvornår løber man tør for overspringshandlinger??!

Jeg SKAL have skrevet den fremlæggelse!! Skal ligesom til eksamen i morgen, ikke?

Ih…

Pigen Studie

Næsten-agtigt faktisk :)

December 21st, 2006
Comments Off

… Ja, jeg har nærmest juleferie!

Det passer ikke helt, for vi er slet slet ikke færdige med projektet, men i dag var sidste dag vi mødtes inden jul, så lidt ferie er det altså :) Så må jeg lige hive mig selv i nakken, og få gjort noget ved det herhjemme, så vi kan blive færdige. Skal aflevere 4. januar, og der er masser af dage endnu, men det ku’ jo bestemt være rart…

Jeg har lige kogt risengrød, og det står og køler af nu. Uhm – kanel!

Nu er det da snart jul…..

Pigen Ferie, Jul, Mad & Drikke, Studie

Ud af huset

December 14th, 2006

Er taget på biblioteket for at læse/skrive projekt. Der var ligesom for mange oplagte overspringshandlinger derhjemme… Men har glemt fornuftig mad 8-) Medbringer en clementin, en pære, 3 skumjulemænd (ha!), fem cola-Maoam’er samt te og vand. Det holder ikke længe, så måske skulle jeg i stedet for at blogge, se at komme i gang…

Det fede ved biblioteket er de her:

Philips SBC HP250
Jeg kan ikke høre musik, når jeg skal læse, men sagtens når jeg skriver, og de er såååå gode!

Nå… Det var det dér projekt, vi kom fra…

Pigen Studie, Teknik

Projekt

December 7th, 2006

Har haft første møde med nydelig ung vejleder idag (minder mig altså om Silles specialevejleder, hihi :) ). Manden var vild med emnet – og der er kun skrevet om det én gang før! Pres? Ih nej… Han var vildt entusiastisk, og vi fik vist en masse nyttigt skrevet ned. Men i og med, at det er en problemstilling, der ikke rigtigt er skrevet om før, skal vi selv ind og læse en masse imellem linierne, pyh… Men vi ved heldigvis cirka, hvor vi skal ende – det er mellemarbejdet, der er det svære ;)

Sæt i gang!

Pigen Studie

Hustler-Pigen

December 3rd, 2006
Comments Off

Ha! Fandt posen med yndlingsjulelysestagerne i eftermiddags. Et sted vi allerede havde ledt faktisk. Sådan er det altid. De er ligeså lækre som jeg husker dem, men kan ikke lige finde ud af, om der rent faktisk er plads. Der skal muligvis ofres en nissefætter eller to…

Og så var det aftenen, hvor de to Scofield-brødre vendte tilbage. Som om der er tid til det?! Nå, men det blev der så. Jeg faldt i med begge ben, og det var ret uheldigt, for der kom hele to afsnit. Jaja…

Resultatet er nu, at min sengetid er blevet rykket lidt (as if…) og jeg drikker energidrikke… Åh, hvor føler jeg mig dog topmotiveret… Tilbage til den gule pen!

Pigen Studie, Weekend

Sådan går det her

November 28th, 2006

Har slet ikke tid til at blogge for tiden – det ses vel af den manglende aktivitet her på siden.

Synes at det hele spidser til. Projekt fylder en hel del i tankerne, vi har noget der ligner en milliard sider, som skal læses, før vi kan komme i gang med skriveprocessen. Dog fik vi idag lavet en skitse til vores disposition, overblik beroliger mig, så det var et godt taktisk skridt ;)

Generelt er der bare travlt. Denne uge er den tredjesidste med forelæsninger dette semester. Og de næste to er godt proppet med erstatning for de aflyste forelæsninger der har været i løbet af semestret. Pyh. Når slet ikke at følge med, men regner med at læse op på det forsømte i januar -som jeg plejer…- når man igen kan trække vejret.

I aften har vi dog holdt fri. Havde en del hjemmelavet is tilovers fra festen, så inviterede søster og kæreste på is og spil. Endte med at spille Tabu i 2 timer :D Genialt spil, med masser af grin. Købte det for et års tid siden, men man skal helst være flere spillere, så vi har aldrig rigtigt fået det afprøvet. Men det kan helt klart anbefales. Spillede med pige-/drengehold, og søster og undertegnede havde en klar fordel. Fjollede drenge ;)

I morgen skal jeg et smut ned til forældrene. Ret uplanlagt. Men fik mail fra chef igår, om et undervisningsforløb, der ligger torsdag eftermiddag. “Er du hjemme da..?” Niks, men det kan jeg vel blive nødt til. Vi skal introduceres til noget nyt teknik, så jeg må hellere være der. Håber dæleme, at det er med løn! Det varer 3 timer, og når transport og skat er trukket fra har jeg vist omkring 40kr tilbage… Anyways bliver det godt at se forældre og lillebror igen – ellers havde jeg ikke haft tid inden jul.

Klokken er ret meget over min sengetid, så lukker ned. Har lige været i lækkert brusebad, hvor sød kæreste kom og skrubbede mig på ryggen, og efterfølgende tændte radio, så jeg kunne synge med på “and through it aaaaall, she offers me protection, a lot of love and affection, whether I’m right or wroooong” :D Skønt, ikke?

Sov godt derude!

Pigen Arbejde, Familie, Kærester, Studie

Sidder de løst, pengene?!

November 13th, 2006

Der må helt alvorligt være noget i vejen med mig! Jeg har lige bestilt en bog til 1070,- inkl. porto og medlemsrabat! Jeg vælger helt frivilligt at betale 1070,- fremfor at låne bogen på biblioteket (som jeg har gjort indtil nu – jeg vil bare hellere kunne notere i den) eller at kopiere (schyy) de 300-400 sider jeg rent faktisk skal bruge… HVAD FEJLER JEG?

Hmm, må helt klart returnere smart rød vinterjakke, der i en uge har ligget til bedømmelse inde på min stol…

Pigen Studie