Archive

Archive for October 9th, 2006

Snart med pandehår

October 9th, 2006

Havde bestemt mig for, at oktober så vidt muligt skulle være shoppe-fri måned. Købte jo nogle fine ting i Kbh, og det er ikke fordi jeg mangler noget som sådan… Men altså, jeg elsker bare tøj (åh, det lyder SÅ dumt..) og netop fordi det er ved at blive så koldt, kunne jeg godt liiige bruge et par lune cardi’er. MERE, that is…

Men indtil nu har jeg faktisk holdt ret godt igen. Købte et par øreringe og nogle hårspænder i lørdags, og så røg der også lige et Eurowoman til togturen – til kun 25 kr. dog :) Og nu har jeg så bestilt tid til en klipning på torsdag, her. Jeg har langt hår med en anelse fald, så jeg kan enten have det glat eller semikrøllet. Uldhår kan vi godt kalde det… Jeg plejer at være klippet lidt op i siderne, så håret ikke er lige langt, men rigtigt pandehår har jeg altså ikke haft siden jeg var… 11 år måske? :) Men nu skal det altså være – har behov for noget drastisk, men skævt pandehår a la de tre tøser herunder (mest Liv Tylers), er det vildeste jeg tør.

Jeg glæder mig ret meget og er ganske spændt på resultatet. Skal gerne indrømme, at jeg ikke er typen, der orker at bruge en halv time på hårstyling hver morgen, så går det helt galt, er jeg hende, der de næste måneder uafbrudt kan ses iklædt et styks hårbøjle…

Og frisørbesøg (inkl. studierabat!) tæller vel ikke som rigtig shopping, vel? Slet ikke, når man sidst blev klippet i maj. Niks!

Pigen Mig, Shopping

Kun 46 dage…

October 9th, 2006

Har lige været i Dreisler for at købe havregryn (vi er faktisk naboer til føtex, men de er åbenbart løbet tør for grynene!!)

I Dreisler er det åbenbart ved at være jul (sikkert noget med Tyskland og tidsforskellen…), i hvert fald synes de at mene, at det nu er på tide med pebernødder, brunkager, vanillekranse OG klejner. Jeg ved godt, hvad JEG synes om den sag! Hvad med jer? :)

Pigen Jul, Mad & Drikke