..Med, at man bliver vanvittigt paranoid, når man sidder og tjekker rejseforsikringer…? Jeg gør i hvert fald… Vi skal betale rejsen i morgen (mere info herom følger, men tiden er lidt presset lige nu…) og først idag har jeg fundet ud af, at den årsrejseforsikring, man kan få med et mastercard kun gælder, hvis man har kortet FØR rejsen er bestilt! Så jeg har hængt i telefonen hele formiddagen, med rejsebureauet/ banken/rejsebureauet/ banken/kæresten/moaren… Det er jo godt, at jeg ikke har andet at bruge min tid på…
Det viste sig dog, at hvis jeg skyndte mig ned og underskrev papirerne idag er vi dækket ind fra i morgen tidlig, så jeg har været vidt omkring idag og har intet fået læst. Crap…
Men den her forsikring… Vi har fået et tilbud på en forsikring fra Gouda – ialt vil det koste os ca. 1.800kr. Og den med mastercardet koster 350,-. Noget af en forskel ja, men de dækker faktisk det samme, der er bare forskel i dækningsbeløbene… Så må man jo vurdere, hvor sandsynligt det er, at vi fx kører ind i en kineser på vandscooter (jojo, den slags sker skam!) Jeg er overhovedet ikke bange for at rejse, men pludseligt udspiller der sig bare 14 forskellige skrækscenarier i mit hoved, om alle de ulykker familien herhjemme kan komme ud for…
Men SÅ er det jo godt at man er forsikret fra i morgen tidlig!
Om lidt hopper vi på bussen til Hadsund. Skal besøge kærestens farmor. Hun er en sød gammel dame, med tendens til at være noget deprimeret, så når vi ikke bor længere væk syntes vi, at det var på tide, at hun fik besøg af os. Har købt et par hyacinther til hende, som vi må huske at få med:)
Pigen Familie, Ferie, Rejser
Mind mig lige om, hvorfor det er jeg vælger at tage til træning, bare for at sidde på række med smidige tøser på 48kg, der alle kan nå deres tæer med benene strakt…?
Selvom jeg efterhånden er ved at være i ret god form er der én ting, jeg aldrig bliver, og det er smidig…
Lige nu er jeg så smadret, at jeg ikke kan holde balancen på ét ben, og mine arme er som gummi… Men ih, det føles egentligt meget godt, og jeg må holde fri i morgen. Jeg får trænet ca. fire gange i ugen, og det er jeg ret godt tilfreds med… Nej rettere. Jeg er faktisk ret stolt af mig selv
Pigen Træning
Til min LILLEbror, der fylder 18 i dag!!


I mit hoved er han stadig kun 14, og burde slet ikke drikke øl og den slags… Hvorfor jeg også konsekvent nægter at give ham de shotglas han ønsker sig. Jep, jeg er tydeligvis den røvsyge storesøster…
Lørdag skal han fejres derhjemme, så gaven må vente til da. Der kommer familie og venner fra nær og fjern, så selvom jeg skal arbejde lørdag og søndag formiddag, kan det slet ikke undgåes, at det bliver en helt igennem super weekend
Ikke dårligt!
Pigen Familie
Weekenden er gået med at tjekke priser, hjemmesider og bøger, med at regne og sukke OG med at glæde sig vanvittigt meget til sommer! Vi skal afsted i ca. 6 uger, og da det muligvis bliver den sidste sommer i lang tid, hvor vi har mulighed for at rejse så længe, er der lagt store planer.
Eller dvs… der arbejdes stadig på det, men vi er pt. næsten sikre på, at det bliver Thailand og Vietnam. Jeg har været begge steder før, men størstedelen af begge lande er stadig uudforsket for mig, så det bliver langt fra en gentagelse – hvilket vist også er meget godt… I planlægningen har vi været omkring mange mange steder, men årstiden sætter visse grænser, så vi har tilpasset os, men bestemt ikke ladet os nøje. Årh! Det bliver så skønt! Ham den søde og jeg har aldrig rejst sammen før – altså udover den famøse charterting sidste år, så det bliver også rigtig godt at få den oplevelse sammen.
Der skal spares virkeligt meget de næste måneder, men sådan må det bare være. Så hold mig nu i ørerne, når jeg begynder at sukke efter nyt tøj!
Næste skridt er at få fastlagt ruten lidt mere, i hvert fald mht. flybilletter, som vi gerne skal have styr på i denne måned. Har gode erfaringer med Jysk Rejsebureau, så dér bliver det nok også denne gang.
Kom juli!!!
Pigen Ferie, Rejser
Min dygtige kæreste har fået svar på sine sidste eksamener idag – og ud af 5 er 5 bestået!
Så nu er har jeg inviteret på frokostdate i morgen, inden jeg skal være alene hjemme hele weekenden, uhm! Tror måske, at vi skal afprøve menuen her.
Igår var til standup på Skråen. Vi var i rigtigt godt selskab og underholdningen var også i top, så det var en super aften.
Det går rigtigt godt med at spise sundt, og jeg får også holdtrænet en masse (6 timer i denne uge!). Jeg har masser af energi, men er lidt nervøs for om jeg kan holde den gode stil, når forelæsningerne begynder i næste uge.. Men det håber jeg nu.
Pigen Kærester, Mig, Underholdning