Archive

Archive for November 29th, 2008

Elton John – The Red Piano

November 29th, 2008
Comments Off

Jeg har længe sukket efter at høre ham Elton synge live. Han og Michael Jackson (som jeg allerede har hørt én gang) er de to jeg allerhelst vil til koncert med! I hvert fald af de der store navne. Men billetter var dyre dyre, og der var jo ingen særlig indtægt, så det blev ved sukkeriet.

Dog bestemte jeg, at hvis jeg nåede at få et job inden – så måtte jeg godt. Da jobbet så kom, var der kun de mindre gode pladser tilbage, og de billigste billetter koster over 600,-. Så blev jeg lidt nærig, og droppede alligevel ideen.

Igår ringede det dejligste menneske så til mig. Hun var blevet tilbudt to billetter fra sit job, og da manden ikke sukkede efter at høre Elton, tænkte hun straks på mig! Hvor heldig har man lov at være??! :-D Nu er det glade suk jeg sukker, og på mit tv varmer jeg ørerne op med en koncertdvd inden aftenens ægte vare i Parken. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg glæder mig helt vanvittigt?

Pigen Familie, Musik

Forfrossen

November 29th, 2008

Jeg har lige varmet og spist det der egentligt skulle have været min aftensmad – og så har jeg drukket choko-cappucino. Er druknet mus efter en cykeltur tur-retur til FitnessDk på Nørrebro, i VILD regn. Hvorfor er det nu, at de der tog aldrig duer, når man skal bruge dem? :)

Jeg var til BodyCombat. Det er kun tredje gang jeg er afsted, men jeg er allerede helt bidt af det. Super træningsform, synes jeg. Kampsportinspireret aerobic kalder de det vist, og der er knald på, helt som jeg bedst kan lide det.

Nu er jeg ved at komme mig efter kuldechokket, så tror jeg skal ud under en varm bruser, og nu jeg har tiden tror jeg også der skal smøres et par masker i ansigtet. Lørdag er rart!

Pigen Mig, Træning, Weekend