Home > Jul, Mig, Studie > Der var engang

Der var engang

October 17th, 2006

Var inde i byen og mødte en veninde fra HH over frokost. Jeg arbejder kun fra 07-12, så der er tid nok (selvdisciplin til læsningen skal som sagt nok komme..) til at hygge uden for arbejdstiden…

Veninden har jeg ikke set siden marts, så det var dejligt at slippe af med den dårlige samvittighed. Og SKØNT rigtigt at få snakket igen. Så er det man kommer i tanke om, at det burde man gøre noget oftere.

Jeg kan godt indimellem savne dét, at have en hel klassefuld af mennesker, der kender én uden at man skal til at fortælle baggrunden for alting. Vi havde en fantastisk HH-klasse, og selvom jeg langt fra har regelmæssig kontakt med ret mange af dem, har vi alligevel altid en masse at snakke om (og ikke kun om “dengang”) når vi mødes hvert år ved juletid. Vi rejste ret meget sammen, hvoraf en stor del af vores sammenhold vel naturligt er kommet. Og det var jo også sammen, vi var i USA. Julebegivenheden har jeg i år fået lov at hoste. Hvor vi bor er tilknyttet et super fælleshus, og vi har de seneste år været “hjemløse” hvad angår den fællesjulefrokost, og har holdt det rundt omkring.

Jeg er ret spændt, og glæder mig til at se folk :) Håber, at der er opbakning omkring, at det i år er valgt at placere det en del længere nordpå end tidligere. Rygtet går, at Gaden skulle være yderst tiltrækkende for en del af publikummet – I wonder why :) Men jo flere, jo bedre, og fremmødet plejer at være rigtig flot, så mon ikke også det er tilfældet i år. Lørdag d. 16 december sker det!

Hvis nogen ligger inde med anbefalinger til, hvor vi kan bestille maden, modtages de med kyshånd. Eneste betingelse er, at de kører ud i Aalborg-området

Pigen Jul, Mig, Studie

Comments are closed.