Når man ikke længere kan følge med
Omkring mig køber folk huse, lejligheder og bliver gravide på stribe. Min tidligere kærestes nye kæreste er sågar gravid med deres andet barn, som sikkert bliver født lige om lidt…
Andre studerer i Skotland og Australien – sidstnævnte er en af de sejeste og smukkeste tøser jeg kender, og når hun om en måneds tid kommer hjem er det kun midlertidigt, for næste semester er hun nemlig blevet tilbudt et praktikantjob på den danske ambassade i Bulgarien.
Imens sidder man herhjemme i en dejlig, men lejet lejlighed, så ugravid som man kan være og har lige afsluttet semestrets første fag velvidende at man vist alligevel ikke har helt styr på det…
Hvornår blev alle de andre voksne? Og hvornår pokker er det min tur?
Sidder de løst, pengene?!
Der må helt alvorligt være noget i vejen med mig! Jeg har lige bestilt en bog til 1070,- inkl. porto og medlemsrabat! Jeg vælger helt frivilligt at betale 1070,- fremfor at låne bogen på biblioteket (som jeg har gjort indtil nu – jeg vil bare hellere kunne notere i den) eller at kopiere (schyy) de 300-400 sider jeg rent faktisk skal bruge… HVAD FEJLER JEG?
Hmm, må helt klart returnere smart rød vinterjakke, der i en uge har ligget til bedømmelse inde på min stol…
Update på afløserjobbet
Fredag morgen tog jeg mig sammen, og fik ringet til min leder. Fik fortalt, hvor interesseret jeg var, men også at jeg syntes, at hver 3. weekend var ofte – men at hvis det var vilkårene, ville det også også fint. Hun tilbød mig så hver 6. uge i stedet – dette havde jeg også selv overvejet, men så er vi ovre i den modsatte ende, for det synes jeg nemlig er for sjældent
Men så kunne hun åbenbart alligevel se en åbning i timeplanlægningen, og jeg tror nok, at enden på det hele blev, at jeg nu skal arbejde fast hver 4. weekend fra nytår. Dejligt, altså
Kanelfest
Kærestedrengen fylder 25 år d. 22. november, og vi fejrer det med en fest på lørdag. Vi har lejet lokale, indkøbt drikkevarer og vi har næsten fastlagt menuen. Efter en del afbud er vi nu nede på 25-27 mennesker, hvilket jeg først syntes var ret ærgerligt, men jeg har nu vendt det til, at vi nok skal får en vildt god fest, og jeg glæder mig RET meget
For at få lidt styr på indkøbene plottede jeg lige en liste ind i excel, inkl. priser, og så kom chokket!! Nøj, hvor er det dyrt at holde sådan en fest!! Det er ikke engang, fordi det er noget specielt fint, vi skal spise, der er bare meget. Er det mon for sent at aflyse…? Jeg kan sagtens drikke 6 liter rødvin, 3 liter hvidvin, 150 øl, 120 sodavand og 6 flasker sprut selv…
Kommunikationsløs
Igen er jeg så lige alene hjemme. Denne gang er anledningen svigermoderens fødselsdag i morgen – jeg fik lov til at blive hjemme, fordi jeg trænger til en “stille weekend”, nu der har været så meget de sidste uger OG vi skal holde stor fødselsdag næste weekend.
Det gik altsammen lidt hurtigt inden han skulle afsted; gaver og bøger skulle pakkes og de formanende ord; har du husket buskort og telefon? Så brugte vi lige syv -stressede- minutter på at lede efter buskort, der selvfølgeligt var pakket ned i tasken. Men et eller andet sted smuttede det med telefonen… For jeg har lige fundet den i lommen på hans træningsjakke. Begyndte at lede da hans mor skrev, at hun ikke kunne forstå, at hun ikke havde hørt fra ham – han plejer altid lige at skrive, når han er taget med bussen.
Snedigt at glemme sin telefon, når man skal være hjemmefra i to dage
(<– den dér ruller altså med øjnene..) Og jeg skal nok IKKE regne med søde godnat-beskeder. Jeg nåede faktisk at sende to beskeder og ringe op én gang, før jeg opdagede at den ikke var med…. Hmm, hvad gjorde vi før vi fik mobiltelefoner…?
Uhm, kage!
Er længe siden jeg har bagt, så nu vil jeg snige mig ud i køkkenet og smække yndlingschokoladekagen sammen! Kæresten er nemlig med i sådan en gruppekageordning, og da han henkastet nævnte det den anden dag, måtte jeg naturligvis insistere; MIN kæreste har IKKE købe-kage med! Og har man sagt A, må man jo også sige B… Så ud i køkkenet med mig. Tidligere erfaringer har vist, at uanset hvor stor en kage der medbringes, kommer der aldrig noget med hjem til mig. Måske jeg bare skal tage min del først?
Skal/Skal ikke?
Er faktisk blevet tilbudt et fast afløserjob. Fra 1/1 skal jeg (hvis jeg siger ja, that is…) arbejde fast hver tredje weekend. Har nu overvejet i to døgn, og det ender nok med, at jeg siger ja – man siger jo ikke nej til fast indtægt – men det har ikke været helt nemt. Jeg arbejdede jo det meste af juli måned, og har derudover haft 2 weekender samt uge 42. Jeg er ret glad for arbejdet, det er nogle søde mennesker man kommer rundt til. Men det er jo bare slet ikke her i byen – det er hjemme hos forældrene, så der er et stykke vej. Det sagt, så er det et ret godt tilbud, og jeg ved, at de har været glade for mig, så jeg kan ikke undgå at være lidt stolt.
Plusser:
- Jeg kommer hjem regelmæssigt
- Fast plan, dvs. jeg ved altid hvilke weekender jeg skal arbejde
- Pengene!! (Kørepenge, weekendtillæg OG kørselsfradrag..)
- Det er et skønt arbejde
- Kan vel skrives på cv
Minusser:
- Tvivlsomme muligheder for at bytte – jeg er ret bange for at gå glip af noget
- Det er en HEL weekend jeg skal rykke ud hver gang, pga. transport – selvom jeg rent faktisk kun skal arbejde lørdag og søndag
- Er afhængig af at kunne låne faderens bil
- Er så irrelevant for mit studie, som noget kan være…
Er de overvejelser jeg har haft omkring det. Har jeg mon glemt noget? Men som sagt, jeg må hellere tage det. Er lidt bekymret for, om det mon bliver for meget, og jeg så ender med at blive træt af det, men så er der vel ikke andet at gøre end at sige op. For pokker, hvor kunne jeg altså godt bruge de penge
Når kæresten er ude med IDA
Ikke fedt at komme hjem til mørk og tom lejlighed, hvor der IKKE dufter af færdig mad, når man er på stadiet før besvimelse-af-sult.
Derimod dejligt at være alene hjemme to timer senere, når der er tilberedt skøøøn tomatsuppe, man har fortæret næsten 3 portioner af den dampende væske, og man mæt og tilfreds kan tage et laaangt bad, før man putter sig i sengen alt for tidligt
Mine forældre har fået nye børn
Eller det får de i hvert fald snart. Udsagnet har jeg fra min -stadig hjemmeboende- lillebror. Selvom det har været (meget) længe undervejs, må jeg alligevel sige at det kommer ret meget bag på mig, og selvom jeg efterhånden ikke har boet hjemme i mere end 3 år, føler jeg mig alligevel lidt sparket ud i kulden. Hvorfor jeg også overfor min bror luftede tanken om at flytte hjem igen, for at få styr på tropperne. Børnene (der er 2 styks) skal have husets overetage, så min bror rykker ind i det, som indtil nu har været min mors arbejdsværelse. Så der er faktisk ikke plads til mig (og min søster) længere. Jeg regner dog med at slå et telt op i haven….
Okay, jeg taler i tåger, og må nok hellere forklare mig nærmere. De nye børn er plejebørn, som skal bo hos mine forældre fra 1. december – og efter min brors udsagn; til evig tid
Han overdramatiserer, fordi han ved at han kan hyle mig helt ud af den, men det er tydeligvis ham, der med sine kun 17 år, er den mest modne af os to i denne her situation..
Min mor er dagplejer, og har været det fra jeg var 5-6 år gammel, og for nogle år siden tog hun en PGU. I hvert fald de sidste 6 år kan jeg huske, at hun har snakket om, at hun og min far gerne ville godkendes som plejeforældre, hvilket jeg da heller ikke er i tvivl om, at de vil egne sig fortrinligt som. JEG synes bare at det er noget underligt noget, fordi de er MINE forældre, og selvom jeg jo som sagt ikke bor hjemme længere, vil jeg faktisk helst have dem helt for mig selv (selvom jeg godt kan dele med mine søskende). Alt det her sagt, så har jeg faktisk kun info’en fra min bror, da mine forældre først fik det endeligt at vide igår. Jeg er ikke helt klar til at ringe hjem endnu, for jeg skal lige have styr på tankerne først – gider sgu ikke tudbrøle i telefonen; “Du er miiiin mooaaaar”
Men jeg er nok okay med det… Tror det bliver fedt for mine forældre (og ikke mindst ham den modne lillebror) at få lidt liv i huset igen. Hvert år plejer mine forældre at have besøg af 2 grønlandske børn i nogle måneder, der så går i skole hernede og lærer dansk, og der er helt tydeligt en anden energi derhjemme, når man kommer på besøg. Og det er jo skønt med sådan et par unger, og jeg elsker at agere den lidt skøre og meget underholdende storesøster
Men det BLIVER altså en forandring, og den slags skal jeg altid lige vænne mig til. Jeg kan nemlig ret godt lide Plejer