Det der med at få taget hul på dagen

November 7th, 2006

Årh, jeg har en af de dér dage, hvor jeg bare slet ikke kan komme i gang! Skal først have timer igen fredag, og inden da skal jeg have læst en hel del (nu hvor tiden er der..) og skal nok også se på lidt projekt, som vi så småt er ved at tage hul på. Men jeg kan IKKE komme igang!
Hoppede ellers ud af sengen i bedste stil, lige efter at kæresten tog afsted ved 8-tiden. Jeg sidder i sofaen, indpakket i verdens grimmeste akryltæppe, og der ligger to bøger på bordet foran mig, så der er er helt frit valg… Men jeg er helt sløv og væk. Har desværre ingen rigtige undskyldninger, som fx indkøb, til at komme ud af huset, så jeg kan bare blive siddende her, kan jeg! Skal dog til step to timer i eftermiddag, hurra. Så plejer kæresten at lave mad, for jeg er helt flad og dødsulten, når jeg kommer hjem efter sådan en omgang. Plejer, ja. Og så fornemmer man jo, at idag er det IKKE helt som det plejer. Næh nej, han skal til et eller andet ingeniøragtigt arrangement med IDA, og er først hjemme 23.30. Altså, hvad så med mig..? Og hvordan får jeg nogensinde læst noget…? Pyh

Pigen Kærester, Mig, Studie

Dullen med bowlingkuglen

November 2nd, 2006

Som det fremgik af forrige indlæg skal vi lørdag til 40-års fødselsdag på Sjælland. Det er kærestens familie, kusinens fødselsdag. Og det er bowling! Jeg er spændt. Første spørgsmål, da vi modtog invitationen var hvilken påklædning, der går til bowlingsko? Jeg er vild med at pynte mig og have kjoler på, men det der med dresscode er bare en anelse mere vanskeligt, når festen er hos nogen jeg har mødt én gang, og dybest set overhovedet ikke kender. Helt hvorfor kan jeg ikke forklare. Måske noget med gerne at ville give et godt indtryk, uden at være alt for dullet..? :)

Men så fandt jeg den her skønne kjole. Som jeg helt bestemt bare måtte eje, og ganske sikkert ikke kunne leve uden. Og så var det problem jo løst. Meget belejligt arbejder søster i lækkert stormagasin, og har endnu ikke givet mig fødselsdagsgave (jep, det var i juli…). Så det blev ordnet, og jeg fik den endeligt igår. Tror det er den bedste kjole jeg har haft! Den er sort -naturligvis- og ret enkel. I tung (ret klam faktisk) 60′er polyester, med vandfaldudskæring, højt taljeret med bindebånd og så et vidt skørt. Tilsammen udgør det den perfekte PERFEKTE kjole. Jeg kan egentligt godt se, at jeg burde smide nogle billeder, men har lige taget den af igen (hvem skulle tro, at det kan tage EN TIME at vælge de rigtige strømper??) så det må blive senere.

Jeg er dårlig til at bowle, men er ret god til at have det sjovt alligevel :D Så det skal nok blive sjovt. Som nævnt kender jeg ikke rigtigt de her mennesker (tror vist vi bliver over 50), så jeg tror egentligt at bowling er en god icebreaker før en lang middag.

Eneste ting der ærgrer mig helt gevaldigt ved denne her weekend er, at jeg ikke kan nå ind til København. Rent tidsmæssigt lader det sig simpelt ikke gøre. ØV øV ØVVV!!

Pigen Familie, Mig, Shopping

Og så skal jeg også lige nå at…

November 2nd, 2006

Har en (lidt for) optimistisk plan over alt det jeg gerne vil nå idag. Det er ugens første (og eneste!!) fridag, så den skal ikke have for lidt. Listen so far:

  1. Netto: Indkøb og lysterapilampe
  2. Vaske/hænge tøj op
  3. Pakke til weekenden (40 års fødselsdag på Sjælland somewhere) Done, og har faktisk også pakket for kæresten!
  4. Løse dilemma omkring sko/taske/smykker til lørdag… Det er ikke for meget med sorte strømper, hvis både kjole og sko er sorte, vel? LÆKKER kjole forresten!
  5. RYDDE OP
  6. Læse alle de der sider jeg er bagefter – dvs. 500+ sider…. Har skam læst, bare ikke tilnærmelsesvis 500 sider :)
  7. Et smut over på uni for at kopiere opgaver til imorgen. Kan gøre det i morgen tidligt – jeg er doven!
  8. Vaske op. Mangler at vaske bestik, som er min opgave. Men resten er væk!
  9. Ændre togbilletter og sende pakke (men det sætter jeg altså kæresten til!)

Altså, det skulle jo umiddelbart være til at overkomme, hvis det ikke var for punkt 6… Jeg opdaterer i løbet af dagen. Hyg jer!

Pigen Ikke kategoriseret

Netto here I come

November 2nd, 2006

Er på vej i Netto. Som weekendtilbud har de fra i dag en lysterapilampe til 299. Jeg har ønsket mig sådan en tingest de sidste par vintre, men er ikke tilfreds med at skulle betale de 600-700 kr. som de normalt mindst koster. Sidste år reklamerede Netto også med lampen, men da jeg kom 10.30 var de long gone…. Nu håber jeg dæleme, at jeg er heldig – og jeg er der FØR de åbner i år.

Kryds lige fingre for mig – vinterdepressioner er af det onde!

Pigen Mig, Vinter

Så kom det

November 1st, 2006

Jeg skulle lige til at brokke mig over, at vi åbenbart bor det eneste sted i landet hvor det IKKE sner, men nu er det begyndt. Små fine fnug, som jeg faktisk kommer i tvivl om, hvorvidt rent faktisk ikke bare er fjer. Hvem har stukket hul på min hovedpude??!

Men det er overhovedet ikke noget som lægger sig, og jeg kan nok godt droppe alle planer om at kælke i skole senere idag. Ih, bliver det aldrig vinter?

Pigen Vinter

Jeg bli’r så GAL

October 31st, 2006

Når jeg lige troede, at jeg skulle over for at hente det færdige vasketøj (som jeg ikke gad at hente i går, fordi det regnede) og én eller anden idiot så har taget det ud af tørretumbleren FØR det var tørt. Det var faktisk næsten helt vådt endnu!

Fællesvaskerum? Jep…

Pigen Ikke kategoriseret

Jeg HJERTER dig

October 30th, 2006

Vi har kærestedag i dag. 2½ år er det. Vi havde begge glemt det i morges, meget romantisk, men blev mindet om det af en vedholdende mobil-alarm. Jeg får nok ingen gaver – har godt nok heller ingen købt selv, så fair nok :) Måske man skulle skrive et klamt kort? Det gør vi nogle gange, er vild med at han skal tvangsformulere et eller andet på et stykke papir, til mig. HELST med hjerter, tegnet med en rød kuglepen.

Jeg prøver med mad i stedet for. Det er alt for nemt, og i virkeligheden ret strengt, at jeg tror jeg kan slippe med så lidt. Men det kan jeg :D Har fundet rejer og noget der ligner oksebøffer i fryseren. Er lidt i tvivl, men de er viklet ind i bacon og gennemhullet med tandstikker, så det virker sandsynligt. Og så har jeg vasket tøj og købt ind. Jeg ER da romantisk!!

Pigen Kærester

Gaab

October 29th, 2006

Klokken er 02.36 (nej, min template tidsstempler ikke), og jeg er lige kommet hjem fra fødselsdag. UDEN et styk kæreste. Øv.

Vi skulle med bussen hjem kl. 02, hvilket passsede mig fint – jeg er træt og har det ikke helt godt. Men kæresten havde det vanvittigt skægt, og jeg blev ofret. Blev smidt på en bus med gentagne tilbud om, at “han da godt ku’ ta’ med, hvis JEG gerne ville ha’ det..” Aha. Niks. Jeg gider ikke at være hende den kedelige, der hiver den festlige kæreste med hjem. Tricket er vist, at han skulle have insisteret. Jaja, kommunikation og den slags… Men det er okay nu. Blev bare lidt halvmuggen – jeg skal altså passes på!.

Og for at det ikke skal være løgn, så var der en knægt, der brækkede sig i bussen. Føj!

Men altså. Jeg forventer kærestedrengen hjemme med halv fem-ttiden. Da kommer den næste bus…

Sov godt derude. Det hér er alt for sent!

—> Tilføjelse: Åh oh. Blev lige hos Maria mindet om det med at stille om til vintertid. Betyder det mon så, at kæresten kommer om 1,5, 2,5 eller 3,5 timer? Eller er han her allerede?? Jeg kan aldrig helt finde ud af det…

Pigen Ikke kategoriseret

Den der svigermekanisme

October 25th, 2006

Havde (næsten) glemt, at kærestens forældre kommer i morgen. Således blev min hurtige støvaftørring og oprydning forlænget med en hel del mere grundighed.

Min hensynsfulde kæreste har arrangeret at vi skal ud at spise, når de kommer, fremfor at jeg/vi skal lave mad. Jeg har skam tilbudt det, jeg kan sagtens fremtrylle et pragtmåltid, hvis det er det. Men han kender mig godt nok til at vide, at det ville medføre alt for meget planlægnings”stress”, og selvom jeg har “fri” skal jeg jo sådan set læse. Vi har dog arrangeret at vi skal herhen efter vi har spist. Jeg regner med at lave en is, hvis der altså bliver plads i fryseren. Og så bager jeg sikkert også et eller andet.

Jeg er altid en lillebitte smule nervøs, når de kommer. De er skide søde, men jeg føler bare et behov for at vise hvor dejligt vores hjem er, hvor glade vi er for hinanden og hvor helt fantastisk meget styr jeg har på det der med at passe en lejlighed/lave mad/passe på deres lille dreng ;) . Og det er nok mest i forhold til hans mor, jeg har det sådan. Er der ikke også et eller andet om piger og deres svigermødre…?
Det er ikke engang, fordi hun er specielt intimiderende, hende svigermoderen. Hun er faktisk ca. 10 cm lavere end mig, og er ganske stille og rolig. Og hun kunne aldrig drømme om, at kommentere en manglende rengøring/oprydning. Men deres hjem er bare perfekt, altså! Der ligger aldrig så meget som et blad/en reklame/en strømpe forkert. Og når jeg kommer på besøg (overnatning) er der altid venligt hængt et håndklæde frem til mig. Og indkøbt cola light, selvom de andre drikker den almindelige slags. Og maden er også bare så fin. Fint anrettet på fade, og selv en hurtig frokost kan overvælde mig endnu; pålæg fra slagteren, også fint anrettet på fade – naturligvis med passende tilbehør; rørøg til fisken, sky til den lune leverpostej osv. Jeg bliver helt forpustet :) Det er altsammen meget lækkert – bare overhovedet ikke det jeg er vant til.

Og nu er det så, at jeg bliver lidt bekymret for, om det jeg har skrevet kan misforståes? Jeg må hellere understrege, at jeg altså rigtigt godt kan lide dem. Og glæder mig til at se dem. En ting jeg dog savner er nok, at have et lidt tættere forhold til dem. Hvilket sikkert er svært, når vi ikke (og aldrig vil få) hverdagen sammen. Jeg tror lidt, at det er gensidigt, at vi ikke tør spørge ind til forskellige ting. Fx kunne jeg godt tænke mig at høre deres vinkel på “børne-spørgsmålet”, men jeg tør ikke rigtigt bringe det på bane, og omvendt tør de sgu nok heller ikke, fordi det ville være at blande sig i noget vel ret personligt.

Bla bla bla….

Hvordan er dit forhold til dine svigerforældre?

Pigen Familie, Mig

Up and running

October 25th, 2006

Min hovedpineeksplosion er reduceret en anelse, og jeg er i gang med førnævnte liste… Om en time er mit vasketøj klar til at blive hængt op UDENFOR, for det sagde Ditte nemlig, at man kan. Eller i det mindste lovede hun i morges, at det vil holde tørvejr i dag, og jeg griber chancen. Solen skinner allerede, så mon ikke?

Pigen Ikke kategoriseret