Archive

Archive for the ‘Jul’ Category

Tak til Sputnik

December 13th, 2006

…Som lader mig se aftenens afsnit af Pyrus, i køkkenet imens jeg laver mad :) DET er da smart!

Pigen Jul

Nisser?

December 1st, 2006

Selvom vi fik pyntet lidt i søndags mangler der stadig noget! Et eller andet sted er mine lækre røde hjertestager og min halmkrans, som skal pyntes og have stukket lys i sig. Men pist væk er det…. Ih altså!

God 1. december! :)

Pigen Jul

Frem med det!

November 26th, 2006
Comments Off

Er godt klar over, at det er næsten en uge for tidligt – men jeg har altså lige fundet julepynten frem! (Eller det var faktisk kæresten, der fandt det – for det var nemlig forsvundet…)

Blev vist lidt for grebet af (jule-)stemningen igår ;)

Pigen Jul

Første julefrokost

November 25th, 2006

Julefrokost i aften, og vi skal medbringe et kilo frikadeller og to franskbrød. Det burde være til at overkomme, men jeg sammenligner altså med sidste år, hvor alt vi skulle medbringe var ting der kunne købes færdiglavet. MEGET nemmere!

Men jeg er givetvis selv ude om den med frikadellerne.. Parret, der lavede frikadeller sidste år, er ikke længere et par -og det er ham og ikke hende, der hører til kredsen. Den unge værtinde, der sammen med sin kæreste igen i år stiller lejlighed til rådighed for arrangementet, skulle så for noget tid siden høre, om det ikke ville være i orden, at vi alle medbragte det samme som sidst. Nemt at planlægge og det fungerede fint. Jojo, siger jeg, og for sjov bemærker jeg så, at det nok skal blive sjovt at se ham singlefyren lave den stak frikadeller. Hahaha ;) Men nej. Den unge værtinde forstår ikke mit humoristiske indfald (gør NOGEN..?) og da vi for et par uger siden fik invitation og “medbring-liste” gik det op for undertegnede, at aben var givet videre. FOR EN SIKKERHEDS SKYLD vel… Hmm…  Håber dæleme at de bliver spist så!!

Er forresten sikker på, at han godt kunne have lavet de frikadeller – det andet er lissom bare noget man siger!!!

Jeg er slet ikke sjov, vel…?

Pigen Jul, Mad & Drikke

Der var engang

October 17th, 2006
Comments Off

Var inde i byen og mødte en veninde fra HH over frokost. Jeg arbejder kun fra 07-12, så der er tid nok (selvdisciplin til læsningen skal som sagt nok komme..) til at hygge uden for arbejdstiden…

Veninden har jeg ikke set siden marts, så det var dejligt at slippe af med den dårlige samvittighed. Og SKØNT rigtigt at få snakket igen. Så er det man kommer i tanke om, at det burde man gøre noget oftere.

Jeg kan godt indimellem savne dét, at have en hel klassefuld af mennesker, der kender én uden at man skal til at fortælle baggrunden for alting. Vi havde en fantastisk HH-klasse, og selvom jeg langt fra har regelmæssig kontakt med ret mange af dem, har vi alligevel altid en masse at snakke om (og ikke kun om “dengang”) når vi mødes hvert år ved juletid. Vi rejste ret meget sammen, hvoraf en stor del af vores sammenhold vel naturligt er kommet. Og det var jo også sammen, vi var i USA. Julebegivenheden har jeg i år fået lov at hoste. Hvor vi bor er tilknyttet et super fælleshus, og vi har de seneste år været “hjemløse” hvad angår den fællesjulefrokost, og har holdt det rundt omkring.

Jeg er ret spændt, og glæder mig til at se folk :) Håber, at der er opbakning omkring, at det i år er valgt at placere det en del længere nordpå end tidligere. Rygtet går, at Gaden skulle være yderst tiltrækkende for en del af publikummet – I wonder why :) Men jo flere, jo bedre, og fremmødet plejer at være rigtig flot, så mon ikke også det er tilfældet i år. Lørdag d. 16 december sker det!

Hvis nogen ligger inde med anbefalinger til, hvor vi kan bestille maden, modtages de med kyshånd. Eneste betingelse er, at de kører ud i Aalborg-området

Pigen Jul, Mig, Studie

J-ordet #2

October 11th, 2006

Og så lige for at nævne det unævnelige igen: Man kan nu købe chokoladejulekalendere i føtex! MEGET underligt….

PS: JEG ønsker mig den med Mars :D

Pigen Jul

Kun 46 dage…

October 9th, 2006

Har lige været i Dreisler for at købe havregryn (vi er faktisk naboer til føtex, men de er åbenbart løbet tør for grynene!!)

I Dreisler er det åbenbart ved at være jul (sikkert noget med Tyskland og tidsforskellen…), i hvert fald synes de at mene, at det nu er på tide med pebernødder, brunkager, vanillekranse OG klejner. Jeg ved godt, hvad JEG synes om den sag! Hvad med jer? :)

Pigen Jul, Mad & Drikke