..Med, at man bliver vanvittigt paranoid, når man sidder og tjekker rejseforsikringer…? Jeg gør i hvert fald… Vi skal betale rejsen i morgen (mere info herom følger, men tiden er lidt presset lige nu…) og først idag har jeg fundet ud af, at den årsrejseforsikring, man kan få med et mastercard kun gælder, hvis man har kortet FØR rejsen er bestilt! Så jeg har hængt i telefonen hele formiddagen, med rejsebureauet/ banken/rejsebureauet/ banken/kæresten/moaren… Det er jo godt, at jeg ikke har andet at bruge min tid på…
Det viste sig dog, at hvis jeg skyndte mig ned og underskrev papirerne idag er vi dækket ind fra i morgen tidlig, så jeg har været vidt omkring idag og har intet fået læst. Crap…
Men den her forsikring… Vi har fået et tilbud på en forsikring fra Gouda – ialt vil det koste os ca. 1.800kr. Og den med mastercardet koster 350,-. Noget af en forskel ja, men de dækker faktisk det samme, der er bare forskel i dækningsbeløbene… Så må man jo vurdere, hvor sandsynligt det er, at vi fx kører ind i en kineser på vandscooter (jojo, den slags sker skam!) Jeg er overhovedet ikke bange for at rejse, men pludseligt udspiller der sig bare 14 forskellige skrækscenarier i mit hoved, om alle de ulykker familien herhjemme kan komme ud for…
Men SÅ er det jo godt at man er forsikret fra i morgen tidlig!
Om lidt hopper vi på bussen til Hadsund. Skal besøge kærestens farmor. Hun er en sød gammel dame, med tendens til at være noget deprimeret, så når vi ikke bor længere væk syntes vi, at det var på tide, at hun fik besøg af os. Har købt et par hyacinther til hende, som vi må huske at få med:)
Pigen Familie, Ferie, Rejser
Weekenden er gået med at tjekke priser, hjemmesider og bøger, med at regne og sukke OG med at glæde sig vanvittigt meget til sommer! Vi skal afsted i ca. 6 uger, og da det muligvis bliver den sidste sommer i lang tid, hvor vi har mulighed for at rejse så længe, er der lagt store planer.
Eller dvs… der arbejdes stadig på det, men vi er pt. næsten sikre på, at det bliver Thailand og Vietnam. Jeg har været begge steder før, men størstedelen af begge lande er stadig uudforsket for mig, så det bliver langt fra en gentagelse – hvilket vist også er meget godt… I planlægningen har vi været omkring mange mange steder, men årstiden sætter visse grænser, så vi har tilpasset os, men bestemt ikke ladet os nøje. Årh! Det bliver så skønt! Ham den søde og jeg har aldrig rejst sammen før – altså udover den famøse charterting sidste år, så det bliver også rigtig godt at få den oplevelse sammen.
Der skal spares virkeligt meget de næste måneder, men sådan må det bare være. Så hold mig nu i ørerne, når jeg begynder at sukke efter nyt tøj!
Næste skridt er at få fastlagt ruten lidt mere, i hvert fald mht. flybilletter, som vi gerne skal have styr på i denne måned. Har gode erfaringer med Jysk Rejsebureau, så dér bliver det nok også denne gang.
Kom juli!!!
Pigen Ferie, Rejser
Som jeg har nævnt et par gange tager kæresten og jeg østpå i morgen. Vi regner med at blive indtil fredag, men returbilletterne er ikke købt endnu. Men nu er det jo pludseligt blevet vinter! Og en del af vores planer var måske mere egnet til mildt januar-vejr…
Så altså: Idéer søges!
Og det meste kan have interesse. Vi har faktisk tænkt på Zulu awards torsdag aften, men intet er sikkert endnu. Hvis du har et fantastisk ide til noget vi kan hygge os med, modtages det med glæde.
Shopping er obligatorisk, og selvom jeg i virkeligheden ikke er ret meget til centershopping, er det måske alligevel meget belejligt pt. Derudover har jeg tænkt mig at slæbe den søde med på Nationalmuseet, hvor man i princippet kunne tilbringe hele ugen… Han har kun været i byen meget få gange, så lidt turister skal vi altså være. Han vil fx gerne se hende den lille, så jeg slæber hikingboots’ne med
Pigen Ferie, Kærester, Vinter
… Ja, jeg har nærmest juleferie!
Det passer ikke helt, for vi er slet slet ikke færdige med projektet, men i dag var sidste dag vi mødtes inden jul, så lidt ferie er det altså
Så må jeg lige hive mig selv i nakken, og få gjort noget ved det herhjemme, så vi kan blive færdige. Skal aflevere 4. januar, og der er masser af dage endnu, men det ku’ jo bestemt være rart…
Jeg har lige kogt risengrød, og det står og køler af nu. Uhm – kanel!
Nu er det da snart jul…..
Pigen Ferie, Jul, Mad & Drikke, Studie
Tyrkiet var intet mindre end skønt! Nu venter bare ca. 1 en milliard billeder på at blive sorteret…
Jeg skal slappe af for mig selv lidt – må man mon låse sin kæreste inde i soveværelset…? Nyder at være to, men trænger til kun at være mig, i et par øjeblikke. Det er hårdt arbejde, sådan at være på ferie
Pigen Ferie, Kærester, Rejser
I morgen rejser vi, og så skal der jo pakkes. Siden vi bestilte rejsen har jeg sagt “Jeg gider ikke ha’ så meget med…” i den mening, at “det er en uge for pokker, du pakker bare en bikini!”
Men det er jo SYV dage! Faktisk har jeg allerede nu så meget i kufferten, som sidste sommer, da jeg var væk en måned. Dog ca. 20 færre par trusser…
Jeg pakker som én, der skal til en asiatisk udørk, hvor det nok er SMARTEST at pakke cremehåndsæbe, sugerør og plastikkrus. Vi har også lidt toiletpapir og håndklæder med… Hvad går der galt..? Sandheden er, at jeg de sidste 4-5 år udelukkende har været så langt væk, at det er en SUPER idé at medbringe cremesæben. Og jeg forestiller mig nok Tyrkiet som et europæisk Indien. I samme dur skal jeg nok blive ganske overrasket over prisniveauet (som også kæresten HAR forsøgt at forklare mig….), for det er nok bare ikke så billigt som -lad os sige- Thailand. Hmm.
Kan nogen forklare mig dét der Tyrkiet mon?
Pigen Ferie, Mig, Rejser
Og det er endt med 8 dage hertil. Vi glæder os, og der er alt for længe til d. 9. august!
Pigen Ferie
Jeg er sgu ved at være træt! Sommerjobbet er skønt, og aldrig har jeg i dén grad arbejdet med noget, jeg har været så glad for – og åbenbart har et skjult talent for. Jeg er blevet positivt overrasket, og arbejdet har været som at tilbringe sin ferie med at besøge nogle dejlige ældre mennesker, og ikke bare noget, der skulle overståes for at bidrage til boganskaffelser henad efteråret og en rejse med kæresten før det. For pokker altså, det er helt ubeskriveligt
Jeg er blevet rost, og hvis jeg ingen timer har i efterårsferien regner jeg med at vende tilbage. Igen og igen.
Men nu er jeg ved at være godt mør… Jeg har lige fire dage endnu, og så er det min tur til at holde en velfortjent ferie! Jeg kan mærke, at jeg er ved at være træt om morgenen når jeg vågner, og jeg er træt om eftermiddagen når jeg kommer hjem. Oven i det kan jeg ikke sove igennem om natten, så jeg begynder at glæde mig til at komme hjem – og putte med min søde om natten. Det virker som regel… Jeg vil hjem til Aalborg, og det kommer jeg også på lørdag
Og søndag skal vi holde fødselsdag for to. Ih, hvor jeg glæder mig til at komme hjem til mit (vores) eget, og til tosomhed. Det har også været rigtig dejligt at kunne tilbringe juli i familiens skød (og med faderens bil..), men energien er ved at være brugt og det er på tide at vende snuden nordpå.
Rejsen vi skal på, er endnu ikke bestilt, men vi skal som bekendt sydpå, og det er stadig Tyrkiet der trækker, men vi er åbne overfor andre forslag. Det skal være billigt og lækkert. Tips modtages gerne!
Pigen Arbejde, Ferie
…Altså endnu
Jeg holder bare blog-ferie…
Hav en skøn sommer!
Pigen Blogging, Ferie
…Har jeg haft min sidste eksamen for i år, og er…. Tadaaaa: Bachelor!
—> Og det betyder sommerferie! For pokker, hvor bliver det altså dejligt
(Og kryds så lige fingre endnu engang
)
Pigen Ferie, Studie