Archive

Archive for the ‘Mig’ Category

I ved hvad de siger

November 18th, 2008

Tiende gang er lykkens gang! :-) Således var det idag, efter nøjagtigt jobsamtale nummer 10 at: Jeg fik det, jeg er ret sikker på er ønskejobbet! Det er vildt og fantastisk. Sgu.

Pigen Arbejde, Mig

Jagt?

October 29th, 2008
Comments Off

I et anfald af hjemmelavede forkortelser lavede jeg i går aftes en påmindelse til mig selv på mobilen. “Jagt”. Kl. 10. Kan vist nok huske, at det er fordi jeg skulle skaffe en eller anden ting idag (altså på jagt efter…) men HVAD? Er sikker på, at det var vigtigt nok, derfor påmindelsen vel. Nå, håber det kommer!

PS: Har sovet med lyset tændt i nat, fordi det alligevel ikke var sjovt at skulle være Pigen alene hjemme. Kæresten var nødt til at tage hjem til sin familie i går, og kommer først hjem i morgen aften. Jeg tjekkede syv gange, om døren var låst. Ved ikke liiiige, hvad der sker :)

Pigen Mig

Om efterår og andet

October 20th, 2008

Har været virkelig stædig, så vi har boet i et køleskab de sidste par uger. Og hvad gør hjemmesko, halstørklæder og tykke trøjer…? :-)

Idag overgav vi os dog, og radiatorerne larmer og larmer nu! Vældig rart og hyggeligt, og man kan næsten ikke andet end overgive sig totalt til efterårsstemning. Kan faktisk ikke huske, hvornår man plejer at tænde for varmen, og om vi er sent eller tidligt på den?

Sumper meget passende foran computeren. Efter et par sløve uger er der igen sjove opslag, så er ved at komme op i omdrejninger igen. Har været til seks jobsamtaler, så der sker heldigvis noget  – men nogen må godt snart ansætte mig :-) Skal på sjovt kursus hos Djøf i morgen og torsdag (sjovt=kaffe og sandwich) så håber at kunne få lidt inspiration til jobsøgningen – og også bare se lidt mennesker.

Selvom der endnu ikke er noget job er jeg (og vi) glade for vores nye by. Rigtig meget endda :-)

Pigen Mig

Tåbelige…

June 25th, 2008

Frimærker/PostDK/Mig?

Har netop modtaget høfligt brev om, at jeg har sendt et brev, hvor der ikke er tilstrækkelig porto på. Bag på brevet er et pænt billede af brevet – UDEN frimærke. Jeg VED at der var frimærke på, da det røg i postkassen. I første omgang ville det nemlig ikke hænge fast, så jeg limede det fast. Måske skulle jeg alligevel have tapet det fast? Så kan det vel for pokker ikke falde af… Nå, altid noget, at de lader mig slippe. God ny praksis der. Gad vide hvor længe jeg så arkiveres?

Pigen Mig

Næsten i mål

June 22nd, 2008

I morgen er det endeligt kærestefyrens tur til at blive færdig. Jeg er overskudsagtig og laver brød, brownies (med mandler, mørk og hvid chokolade!) og saltmandler til gæsterne. I morgen formiddag skal jeg ud og indkøbe de sidste ting samt finde en gave til den snart nyudklækkede kandidat.

Mht. det sidste er jeg virkelig på den! Det eneste ønske er tøj, men jeg er lidt af den overbevisning, at kandidatgaven skal være noget varigt, eller i det mindste en oplevelse man kan mindes. Han er ikke til smykker (og det er fint med mig) og heller ikke rigtigt bøger. What to do..?

Pigen Mig

Lige om lidt

June 9th, 2008

Kandidateksamen i morgen kl. 10. Wish me luck!

Pigen Mig, Studie

Update

June 4th, 2008

Jeg skylder vist en update her på siden. Der har været stille (afbrudt af enkelte udbrud) i et stykke tid, så der er en del af samle op på.

I torsdags blev specialet fra helvede afleveret. Det var en skøn lettelse at kunne gøre det, for aldrig har noget hængt mig så langt ud af halsen! Dét sagt ved jeg godt, at mine forventninger (forhåbninger?) til det er høje – ikke mindst på grund af den nye (tåbelige!) karakterskala – og måske også for høje. Nåmn, en ting er, hvad der ville være rart – en anden er, hvad der er realistisk. Og nummer to har jeg ærligt talt ingen fornemmelse af. På den ene side har jeg slidt og svedt over det, og jeg har haft det i tankerne næsten uafbrudt i fire måneder. På den anden side måtte jeg skære nogle (måske ret vigtige) ting fra, fordi der simpelthen ikke blev tid til det. Så jeg aner det ikke. Men jeg består vel – og om seks dage og en halv time er jeg KANDIDAT!

Weekenden blev tilbragt i skønt selskab og super solskin med at fejre 70-års fødselsdag hos min morfar. Der var slået to store telte op i haven, og det var en helt igennem perfekt dag og weekend. Jeg havde hverken bøger eller den bærbare med hjem, og det er længe siden det sidst er sket. Rart.

I dag afleverer kæresten speciale. Det har holdt hårdt, og de to drenge har ikke sovet i nat. Har lige snakket med ham, og hulmaskinen (hedder den det..?) driller – selvfølgelig. Men de har printet, og mangler bare at samle, så de når det. Og så kan han komme hjem og sove.

I eftermiddag tager vi mod Skive til Beach Party. Dét bliver godt! Sol, masser af dejlig musik, godt selskab og sikkert også et par fadøl. Jeg er vokset op dernede omkring, og Beach Party var et af højdepunkterne helt fra 8. klasse. Nu har jeg ikke været til det i fire år (det ligger altid midt i eksamenerne) så mon ikke det bliver godt? Jeg glæder mig specielt til at høre Linkin Park, for det er ikke hver dag de lige kommer forbi :-)

Der er eksamen på tirsdag kl. 10. Derefter vel egentligtsommerferie. Senere på måneden er der fælles translokation for hele holdet, og derefter følger en bunke fester, for de fleste af vores venner heroppe afslutter også deres uddannelser i år. Og så spredes vi for alle vinde. Øv. Men sådan er det jo. Har jeg sagt, at vi selv flytter pr. 1/7? Haha, nå nej :-) Vi var ovre at se lejligheden for 2-3 uger siden, og den er fin og ligger udmærket. Derudover er den forholdsvis billig, og det er bestemt værd at tage med. Den har samme størrelse som vores nuværende (som er ved at være for lille). Men har både lofts- og kælderrum, så vi kan få lidt mere luft i selve lejligheden. OG så får vi en minialtan. Det havde vi håbet på, men havde ikke turdet sætte næsen op efter det. Åh, vi glæder os! Og så er det jo en glimrende undskyldning for at indretnings-shoppe :-)

Jeg må smutte, har tusind ting at nå inden i eftermiddag.

Håber alle får en dejlig weekend, når I får det! :-)

Pigen Bolig, Familie, Mig, Musik, Studie

24 timer

May 28th, 2008

Til aflevering. Aargh!

Der må gerne grines, det her er SÅ typisk mig….

:)

Pigen Mig, Studie

Ønsker

May 24th, 2008
Comments Off

Uh. Hvis man absolut skulle giftes, måtte min operasanger-ven også godt komme og synge Ave Maria. Hvis det nu skulle være, altså.

Nå nej, sådan en ven har jeg ikke…

I øvrigt; Note to self: Vandfast make up. Jeg ved det bare!

(Og Cronen har pænt holdt sig væk i eftermiddag. Fint med mig….)

Nogen, der gider at komme og fikse mit speciale? Gider ikke mere. Gaab…

Pigen Mig, Studie, TV

Udvikling

May 10th, 2008

I ca. 4 år har jeg mobbet min kæreste med de fade han har til pålæg og diverse, for helt ærligt, hvor mormor er det ikke lige at anrette pålæg på fade..? Måske ret præget af, at det har jeg aldrig været vant til, og hvis vi derhjemme havde gæster til frokost, var det sjældent til rugbrød. Ellers husker jeg bare dårligt, men oftest var det nu altså store fine eksotiske menuer, der aldrig inkluderede rugbrød og anrettet (slagter-)pålæg…

Jeg ville egentligt nok bare sætte pålægspakkerne på bordet, men i dag, når vi har frokostgæster, er det stadig sjældent det er dén slags frokost, så er der i stedet salater og forskellige skåle på bordet. Mit yndlingsskrækscenarie er pålægsbordet, hvor alt har matchende tilbehør, a la røræg til ålen og sky til rullepølsen (eller tager jeg helt fejl nu?). Men det er jo også vildt fedt. For jeg er jo i virkeligheden SÅ meget sucker for lækkert smørrebrød, og tilbehøret er bare prikken over i’et…

Og så var det, at jeg tog mig selv i, for et øjeblik siden, at finde de der fade frem :-D Mormor og morfar kommer til frokost, og jeg har tænkt mig at køre dansk-frokost-møder-tapas-stilen, og så må de jo frem… Jeg glæder mig til at de kommer!

Pigen Familie, Kærester, Mad & Drikke, Mig, Weekend