Det flasker sig

June 15th, 2006

…Ja, det gør!

Min mundtlige eksamen igår gik over al forventning. Først var jeg uheldig, og trak to spørgsmål, som jeg havde forberedt et minumum til – og jeg havde ret svært ved at huske noget udover det, så eksaminator og censor måtte HIVE det hele ud af mig. Så da jeg kom ud, syntes jeg mildest talt, at det var gået elendigt, men med et 5-tal ville jeg alligevel være bestået samlet, og så var det overstået… MEN en 9′er blev det til! Og jeg var SÅ meget tudefjæs – ret skægt.

Men for pokker, det var dejligt, og så har det vel gjort en forskel, at jeg faktisk har været der til 99% af forelæsningerne. Skønt skønt skønt!

Derudover har jeg lige fået endnu en mail fra min fremtidige ferie-arbejdsgiver. Først var jeg blevet lovet jobbet, men så skete der en masse, og i en måned har jeg faktisk ikke vidst, om jeg var købt eller solgt.. Men købt er jeg i hvert fald nu – 122 timer i juli, inkl. 3 dage i denne måned. Hvor er det bare dejligt – og jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at begynde!

Jeg kunne nok ikke have valgt et fag, der ligger fjernere fra mit studie – jobbet er i hjemmeplejen, og jeg har ingen erfaring, whatsoever, men jeg tror at jeg bliver glad for det, selvom det unægteligt til tider, vil blive hårdt.

Det bliver også godt med lidt finanser, og så kan man tage på ferie med god samvittighed!

Jeg flyver næsten….

Pigen Arbejde, Studie

Sommersyg

June 14th, 2006
Comments Off

Kærestedrengen er blevet syg! Vi troede først, at det var allergi – alle symptomerne var der. Men det bliver ved, og han pudser næse, hoster og nyser i ét væk, og nu er han også ved at ondt i halsen. Stakkel…
Jeg fodrer ham med te og honning – og chokolade. Og nu er han puttet i seng MED undertrøje på, for selvom det nærmer sig tropiske tilstande, trækker det i soveværelset – og han er NØDT til at blive rask NU!
Han har som jeg selv en eksamen i morgen – heldigvis kun en mini-gruppeeksamen, hvor han kan gå hjem efter 25 minutter, men i de 25 minutter skal hovedet jo også helst være en smule klart.

Jeg sidder her endnu, for jeg bliver aldrig færdig ;) I morgen er den sidste af tre eksamensdage, og gad vide om ikke eksaminator og censor er i et “skønt” humør i morgen, efter at have tilbragt tre perfekte sommerdage lukket inde i et lokale, hvor temperaturen vel nok har sneget sig op over de 25 grader…?

Var lige et smut ovre idag, for at vejre stemningen – og det stod vist ikke så godt til. Så jeg håber absolut, at de to herrer får sig en dejlig nattesøvn -og er klar til at høre den samme omgang i morgen, fra endnu 14 håbefulde studerende…

Kryds lige fingrene, i morgen over middag!

Pigen Kærester, Studie

Jeg vil også være med…

June 10th, 2006
Comments Off

Nogen holder fest i nærheden, kan jeg høre. Misundelse er en grim/grøn ting!

Jeg har endnu ikke nået alt det, jeg ville i dag, men fortsætter kun lige lidt endnu.
Har en brunch-/frokostaftale (jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er, men det er i hvert fald kl. 11…) med en gammel klassekammerat i morgen – og så må jeg jo hellere passe mine sengetider.

Og drengene er landet på casinoet – og jeg har fået løfter om finansiering af en måneds eksotisk sommerferie ;) SU’en skal forrentes, skal den! I følge reglerne, skal mobiler afleveres i garderoben, så jeg får først nyt om gevinsterne senere i nat i morgen tidlig (hvis jeg kender dem ret).

Jeg under ham – og dem – det. Kæresten mangler som jeg selv, også to eksamener, og jeg ville også NYDE en lille pause, hvis der var plads til det.

Pigen Kærester, Studie, Weekend

Aaargh!!

June 10th, 2006

Jeg er eksamenspresset, -stresset og -tosset og jeg kan snart ikke mere!
Helt sikkert er jeg umulig at være sammen med, men heldigvis (for ham) skal kæresten på casino med drengene i aften, og til brormands fødselsdag i morgen – så han slipper for mig, og jeg får lidt ro og tid. Det allerværste er overstået onsdag eftermiddag, og det glæder jeg mig usigeligt til!

Den har efterhånden stået på eksamener i snart halvanden måned nu, og det er ved at være for meget af det gode. Jeg er IKKE et eksamensmenneske, og det er noget jeg kan gå helt ned på.

Jeg har ikke fået sendt de mails jeg har lovet, fået ordnet sengetøj og vasketøj og jeg er selvfølgeligt håbløst bagud med de spørgsmål jeg skal have forberedt til onsdag. Jeg er klar over, at det er udtryk for en art syg perfektionisme, der får mig til at udsætte ting – i en ulogisk tro om, at jeg kan gøre det bedre senere… Ja ja.

Og hvorfor er det pludseligt blevet sommer? Det er jeg jo slet ikke klar til! Men jeg nyder den alligevel på terrassen, med en god gammeldags papirsblok – computeren er nemlig ikke så glad for den slags ekstreme temperaturer – og en lidt for optimistisk arbejdsplan.

Snart er det onsdag – og så vender jeg frygteligt tilbage…

Hav en dejlig lørdag aften :)

Pigen Kærester, Mig, Studie

Besøg

June 4th, 2006

Svigerforældrene kommer måske forbi senere idag. De kommer helt fra det midt/vestjyske for at besøge en farmor ca. 40 km. fra os. Og så tænkte de, at de lige ville kigge forbi her også, for at hive os ud af “eksamenshulen”, og med ud at spise. Vi glæder os til at se dem, og håber at de kommer afsted.
Og så bliver det dejligt at komme lidt UD :)

Pigen Familie, Weekend

Uden mad og drikke…

June 3rd, 2006
Comments Off

Så er der drømmekage og nybagte boller! Bollerne blev en anelse forsinkede, fordi jeg snakkede i telefon med min mor, men det gik alligevel.
Og heldigvis var minuturet sat til, så kagen blev fin fin. Men “det øverste” falder af – kan man mon undgå det? Uanset hvad, så smager den dejligt – også i min semi-sunde udgave.

Og om ikke så længe går vi i gang med at lave torsk til aftensmaden. Min far har indenfor de sidste par måneder fanget mere end 100(!) kg. torsk – bare fordi han kan :) Det nyder vi godt af, og det er jo ikke dårligt, for vi er vilde med fisk.
Men nu har vi altså ikke mere – HINT HINT ;)

Hav en god lørdag aften!

Pigen Mad & Drikke

Anonymisering

June 2nd, 2006

Inden så længe regner jeg med at tilmelde siden på blogbot, og af samme årsag forsøger jeg at holde det hele så anonymt som muligt. Jeg ville egentligt have ventet til, at jeg havde fået lidt mere styr på de forskellige opsætninger, men det er så godt som ved at være der, og resten – der er småting – kan vente.

Det falder mig ikke helt naturligt, dét ikke at nævne navne. Kæresten, hedder “Kæresten” og min søde veninde hedder “Chicky”.
Jeg selv er “Pigen”, der dog er et alias jeg har brugt i nogle år, så nogle kan muligvis regne dén ud. Det gør dog ikke så meget, for skulle jeg blive “afsløret”, vil her ikke fremgå noget, jeg ikke kan stå inde for.

Studiet vil så vidt muligt blive holdt i generelle vendinger, men det kan nok også gættes på et tidspunkt :)

Pigen Blogging

Overspringshandlinger

June 1st, 2006
Comments Off

Det er nok noget nær det værste tidspunkt jeg har fået WP op at køre. For jeg BURDE altså bruge al min tid på at læse og regne økonomiopgaver! I stedet er jeg ved at miste tålmodigheden med de php-dokumenter som skabelonerne er bygget op over – for jeg aner INTET om det, og så vidt jeg kan se, minder det ikke om html. Hmm…

Help is needed!

Jeg har lavet en plan over hvad jeg skal nå det forskellige dage, og i dag, der er den anden dag på listen, er jeg stadig i gang med opgaven fra igår. Der er tale om et 5-timers sæt, så det burde altså være til at komme igennem. Men åbenbart ikke når man hele tiden finder på noget andet at lave… Well, well. Back to work!

Pigen Blogging, Studie

Åååhh

June 1st, 2006
Comments Off

Jeg får altid enormt ondt i hovedet efter træning – og så bliver jeg meget træt. I dag var jeg til step kl. 12, og jeg er stadig helt sløv. Det er (formentligt) ikke væskemangel, for jeg er god til at sørge for at drikke en masse både før, under og efter.

Men jeg bliver så træt og fryser, og det eneste, der hjælper er næsten at gå tidligt i seng, af hvilken grund det er meget praktisk, at holdene plejer at ligge om aftenen. Bare ikke i dag.. Træneren har vel også travlt med eksamener, og hvis man ikke vil gå glip af det sjove, må man bare tilpasse sig.
Jeg forsøger at regne økonomiopgaver, men det er altså en smule vanskeligt, når øjenlågene er tungere end bly og jeg kun kan holde varmen, fordi jeg sidder med computeren på skødet. Måske en lur ville være godt….?

Pigen Træning

Feber

May 31st, 2006
Comments Off

Jeg er så rejsesyg, at det gør helt ondt!

Jeg kan mærke, at det RYKKER i kroppen efter at komme afsted igen – snart. Og mit foretrukne tidsfordriv er pt. at lede efter billige flybilletter til alle de skønne steder, i august.

Vietnam vil for altid ligge på førstepladsen over foretrukne destinationer, men det er for kompliceret i år, og bare billetterne kræver en del planlægning i god tid – hvilket vi ikke har i år. Derudover er det klart det dyreste af de foretrukne – og heller ikke økonomien er sikret endnu. Så det er faktisk slet ikke en mulighed, der alvorligt overvejes.

På en tæt andenplads drømmer jeg om “tilfældige” thailandske øer. Jeg drømmer om sandstrande, hvor det er for varmt at gå med bare fødder, og hvor man kommer til at ligne en rød hummer, efter en time i vandkanten. Der er friske fruitshakes, lækker mad for enhver smag, tid til at læse i hængekøjen… Der er skønt! Og så lige et par dage i Bangkok, yndlingsbyen, hvor der kan shoppes igennem, bl.a. på weekendmarkedet Chatuchak og i de fede malls på Siam Square. Ååhh :D

For nyligt er jeg også kommet i tanke om det sydlige Indien, for jeg mangler stadig at opleve 99% af det land. UDEN at være syg, that is.

Men, men, men… August er ikke billig, og -omend måneden er knapt så dyr som juli- ville jeg stadig foretrække, at vi kunne rejse i det tidlige forår. Men det lader sig ikke rigtigt gøre. Det ender nok altsammen med en destination tættere på de hjemlige himmelstrøg, og når bare vi kommer afsted, er det vel også godt nok for nu.. For at bevare lidt af det eksotiske er det lige nu det tyrkiske, der trækker mest, og ja, vi snakker charter og det ER bare et fy-ord i mit hoved. Men mon ikke jeg kan overtales.. Vi foretrækker en billig afbudsting – både pga. prisen, men også fordi der stadig går mindst en måned, før vi ved, om slut-august skal afsættes til noget andet (læs: reeksamener..)

For pokker, hvor jeg glæder mig!

Pigen Rejser