Er stået tidligt op på en lørdag for at se og ser tv-shop.
Nu er det svære valg så, om det er Sheercover eller Youthfulessence, jeg skal købe?? Det sidste viser tydeligt på to billeder, at hende Cindy Crawford som 41-årig ikke ser en dag ældre end da hun har 28. Det er jo fantastisk!
HAR DU NOGENSINDE KØBT NOGET HOS TV-SHOP?
Jeg har ikke, og ironi kan være anvendt ovenfor
Men på et tidspunkt var jeg ret fascineret af en tingest, de vist kaldte BulletBlender.
Pigen Shopping
Er det ret godt at befinde sig i sofaen med en kande chai, den bærbare på skødet, og 4 optagede afsnit af Gossip Girl (hvor man kan zappe henover alle reklamepauserne).
Er lidt smadret efter en skør weekend. Det er ikke alt man skal dele med sin blog, og det næste har jeg overvejet en halv time om jeg skulle skrive. Men nu er det jo sådan, at bloggen også fungerer som “husketavle” til mig selv, og om lang tid vil jeg gerne mindes om alting. Så altså: I halvandet døgn stod verden pludselig stille, lidt som når hjertet lige springer et slag over. I de her situationer er det vist bare altid sådan, at man slet ikke vover at tænke “hvis nu”-et igennem, for i forvejen blev det alt for virkeligt, da man sagde det højt. Anyways, så drev “faren” over, og det er igen business as usual
Igår fejrede vi nytår, og det var alletiders fest med fantastisk mad. I morges var det dog lidt hårdt, at vi ikke også havde valgt at holde en fridag. Så kan man i det mindste glæde sig over, at 1. januar er en kollektiv fridag!
Pigen Familie, Weekend
Det er som om, at alt ved min weekend har handlet om mad. Jeg klager bestemt ikke, for udover, at madlavning vist nok er min yndlingsbeskæftigelse, så kan jeg også meget godt lide at spise!
Jeg har spist rejesandwich, masser af sushi, falafler og kyllingedeller fyldt med hvidløg og persille. Og så en god del slik!
Kæresten har fundet en super bix på Jagtvejen, hvor bland-selv slikket kun koster 5,95 pr. 100 gram. Så kan man undre sig over, at han kun købte 200 gram…. Jeg har derfor været nødt til at supplere op med lidt matadormix, for at få det hele til at fungere
Det aller bedste ved alt det her mad er dog, at de tiloversblevne falafler + kyllingedeller vil gøre sig aldeles glimrende i madpakken de næste dage. Jeg er ikke-fungerende om morgenen, og dét kombineret med manglende fantasi og magelighed har resulteret i flere ganske tvivlsomme og triste madpakker. Og arbejdet er (selvfølgelig!) beliggende så der ikke er mulighed for at snige sig ned og købe frokost.
Hvis DU nu sidder og har en genial madpakke-ide, som jeg bare skal høre, så kom med den! For der går nok desværre ikke ret mange dage, før jeg er tilbage ved de hurtige løsningerr som lige kan hives ud af fryseren på vej ud ad døren
Pigen Mad & Drikke, Weekend
At vi slår os løs og køber store julegaver for dermed at stoppe finanskrisen. Den er jeg med på, så i den gode sags tjeneste vil jeg godt henvise til min ønskeseddel, der ligger lige her. Værs’go’ at slå jer løs!
Pigen Jul, Mig
Jeg har længe sukket efter at høre ham Elton synge live. Han og Michael Jackson (som jeg allerede har hørt én gang) er de to jeg allerhelst vil til koncert med! I hvert fald af de der store navne. Men billetter var dyre dyre, og der var jo ingen særlig indtægt, så det blev ved sukkeriet.
Dog bestemte jeg, at hvis jeg nåede at få et job inden – så måtte jeg godt. Da jobbet så kom, var der kun de mindre gode pladser tilbage, og de billigste billetter koster over 600,-. Så blev jeg lidt nærig, og droppede alligevel ideen.
Igår ringede det dejligste menneske så til mig. Hun var blevet tilbudt to billetter fra sit job, og da manden ikke sukkede efter at høre Elton, tænkte hun straks på mig! Hvor heldig har man lov at være??!
Nu er det glade suk jeg sukker, og på mit tv varmer jeg ørerne op med en koncertdvd inden aftenens ægte vare i Parken. Jeg behøver vel ikke sige, at jeg glæder mig helt vanvittigt?
Pigen Familie, Musik
Jeg har lige varmet og spist det der egentligt skulle have været min aftensmad – og så har jeg drukket choko-cappucino. Er druknet mus efter en cykeltur tur-retur til FitnessDk på Nørrebro, i VILD regn. Hvorfor er det nu, at de der tog aldrig duer, når man skal bruge dem?
Jeg var til BodyCombat. Det er kun tredje gang jeg er afsted, men jeg er allerede helt bidt af det. Super træningsform, synes jeg. Kampsportinspireret aerobic kalder de det vist, og der er knald på, helt som jeg bedst kan lide det.
Nu er jeg ved at komme mig efter kuldechokket, så tror jeg skal ud under en varm bruser, og nu jeg har tiden tror jeg også der skal smøres et par masker i ansigtet. Lørdag er rart!
Pigen Mig, Træning, Weekend
- Man kan fejre sig selv med fantastisk sushi med kæresten og en gooood drink med en fra studiet (som også lige har fået job!)
- Man kan sige pænt ellers tak, når Henrik og Line ringer, og spørger om man vil komme til en jobsamtale.
- Henrik og Line siger “tillykke” og “hvor herligt!” når man fortæller, at man har fået et job.
- Det er helt okay at melde afbud til en aftale med anden aktør en halv time inden man skulle have været der.
- At man kan forkæle kæresten med en lidt større fødselsdagsgave på lørdag!
- Og dokumentet med de mange jobs man kan søge, behøver ikke længere konstant være åbent…
Jeg skal begynde den første december, så nu skal den sidste uges frihed bare nydes! Jeg har en del jeg gerne vil have læst op på, så det skal jeg også lige have set på. Derudover håber jeg at kunne få overstået en del af julegaverne, for forestiller mig, at jeg er ganske smadret den første måned.
Jeg glæder mig så meget til at begynde, og selvom det bestemt ikke altid har været lige sjovt at være ledig har det været en ok proces, hvor jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg egentligt helst vil arbejde med – og så er det endda det job jeg får! Jeg føler mig SÅ heldig
Pigen Arbejde, Mig
Tiende gang er lykkens gang!
Således var det idag, efter nøjagtigt jobsamtale nummer 10 at: Jeg fik det, jeg er ret sikker på er ønskejobbet! Det er vildt og fantastisk. Sgu.
Pigen Arbejde, Mig
Ved et tilfælde fandt vi sidst på eftermiddagen ud af, at DAD senere på dagen ville spille et par numre fra den nye cd på Rådhuspladsen. Så aftensmaden blev indtaget, og derefter hoppede vi ned på cyklerne.
Da vi drejede ud af gården faldt de første dråber, men vi er så rå, så det skulle ikke stoppe os
Velankommet på Rådhuspladsen var DAD-drengene allerede kravlet op på Movia-bygningen – og nu stod det altså ned i stride strømme! Ikke desto mindre stod bassisten i bar overkrop og latex-bukser. Lækker rock var det, og de spillede vel i 10-15 minutter. Skønt med sådan en gratis mini-event!
Derefter smuttede Den Søde og undertegnede (aka de to druknede mus…) altså på Baresso til velfortjent latte og cheesecake. Uhm.
Koncerten som blev vist i Aftenshowet kan i øvrigt ses lige HER.
Pigen Musik