Archive

Archive for the ‘Mig’ Category

Succesen fortsætter

March 5th, 2009
Comments Off

..Eller måske er det en overdrivelse at kalde det for en “succes”, men i forlængelse af mit indlæg den anden dag, har jeg taget mig seriøst sammen, og er nu ved at rydde ud i noterne på vores eget loft.

Det er SÅ svært! For det her er altså alle artiklerne og noterne fra uni, som der rent faktisk er sandsynlighed for, at jeg kan få brug for i mit arbejdsliv. Jeg har dog lige smidt en hel mappe med noter fra regnskab ud. Jeg stank til det dengang, så sandsynligheden for at jeg nogensinde påtager mig en regnskabsopgave er vist lig nul. Ud med det!

Så er der en mappe med slides fra statistik med en masse vigtige kommentarer på. Svært svært svært. Så har lige tilbudt det til min søsters kæreste – så kan han træffe den svære beslutning ;-) Følelsen af, at det her noter man har brugt SÅ meget tid på, skal gå til spilde, er irriterende.

Noget godt er dog, at jeg også har fundet den mappe, der lige præcis er meget nyttig til det arbejde jeg har nu – den har jeg manglet, så det er jo helt perfekt.

Åh, er sikker på, at jeg vil være meget lettet, når jeg har båret et ton papir ned i containeren, men…. ;-)

Pigen Mig

Om gamle ting

March 2nd, 2009

Jeg har ferie i denne uge, så tilbringer et par dage hos min moar og far. Helt som sædvanligt er jeg blevet sendt på loftet, fordi min mor stadig håber, at jeg er blevet gammel (eller fornuftig?) nok til at smide lidt  mere af mit gamle skrammel flere af mine gamle ting væk.

I dag har jeg netop været igennem bl.a. lidt skoleting. Og det ER altså sorteret flere gange før, så nu er det afgjort marginalerne, der tæller, og der ryger fortsat en lille smule hver gang. Men jeg NÆNNER altså ikke at smide mine matematikafleveringshæfter eller diverse grammatikoversigter fra HH ud! Hvad hvis jeg en dag lige skal skrive en tysk tekst, eller nogen pludselig spørger mig om optimering indenfor et polygonområde..?

Indrømmet, der er ikke meget simple living eller feng shui over mig, og måske skulle jeg bare lukke øjnene og tage en dyb indånding, og smide det hele i en sort sæk.

Men hvor er der dog mange minder. Fx elastikmappen fra rejsen til Nepal mv., hvor der er kvitteringer fra yndlingsstederne, brochurer og et brev fra en læge. Eller de fremragende(?) stile, jeg har skrevet, de aviser der er samlet på særlige datoer – og så alt det andet…

Rigtige ting, som fx nips er jeg blevet rigtig god til at smide ud. Og det er da også primært det, der er røget i dag. Men papirerne! Dem hænger jeg fast i :-)

Og så fandt jeg et kalligrafsæt, med bog og det hele. “Fra mor og far, julen 1983“93. Var man så et mærkeligt barn, eller hvad? Jeg var 10, og mit højeste ønske var det kalligrafisæt! Hvis jeg ikke husker helt forkert, var en af samme års adventspakker også et sæt kalligrafitusser…. Jeg fandt også Take That bogen. Tror måske, at jeg fik den af min mormor og morfar til min konfirmation.

Mit største problem, tror jeg nok, er at jeg kan huske det hele. Hvornår jeg fik det, hvornår min sidekammerat skrev den besked i min mappe, hvor hyggeligt det var… Og hvis jeg nu smider det ud, så glemmer jeg det måske?

Er du god til at smide ud? Og hvordan lærer jeg det?

Pigen Mig

Svensk

February 22nd, 2009

Er det svært at læse svensk?

Jeg er netop blevet færdig med Camilla Läckbergs Ulykkesfuglen, og den næste, Tyskerungen, kommer først på dansk d. 23/3. Men nu har jeg lige set, at den fåes som svensk paperback til under 60 kr. inkl. porto, og så var det at jeg tænkte… Jeg har engang læst noget makroøkonomi på norsk, og det gik egentligt. Men svensk er jo noget ganske andet! På den anden side gør det heller ikke noget, at det tager lidt længere at komme igennem den.

Nogen erfaringer?

Pigen Mig

Mmmm

February 22nd, 2009

I anledning af, at det er fastelavn, vil jeg klæde mig ud som en doven Pige, der skal nyde det sidste af sin alene-hygge søndag. Måske vil jeg endda tage en maske på og bage fastelavnsboller :-)

Ved 20 tiden i aften kommer kærestedrengen tilbage fra Aalborg, hvor han har været til julefrokost (jep, jeg undrer mig også!) og så er der ren kærlighed til maven. Pønser nemlig på en lækker Kille Enna-opskrift – som jeg kan anmelde senere måske.

Har haft en dejlig weekend, hvor det har været helt fint at hænge foran computeren, læse rare bøger og ikke rydde op efter madlavningen. Dét sidste skal jeg så vist godt nok alligevel om lidt, men rart at kunne lade det stå lidt. (Og så må jeg igen lige nævne min ubetingede kærlighed til ham, der opfandt opvaskemaskinen OG til ham, der købte den i vores køkken!)

Og jeg har genset bl.a. Sex and the City-filmen, inkl. et hyggeligt kommentatorspor :-) Og jeg har stadig en dvd med ekstramaterialer tilgode. Helt ok!

Hav en rigtig dejlig søndag :-D

Pigen Film, Mad & Drikke, Mig, Weekend

Alletiders

February 13th, 2009

Jeg er alene hjemme med slik, te og appelsiner. Ren opladning!
I morgen skal vi til fest, så jeg prøver kjoler og sko ud over hele lejligheden. Og på det ene tv er x-factor og det andet viser Tak for i aften. Og da jeg kom hjem til en tom lejlighed, var der roser og en sød besked. Weekend er rart. Og alene hjemme er SÅ undervurderet!

Musik? Så dør baby!

Pigen Mig

Weekend

February 6th, 2009

Eller det var det faktisk allerede da jeg gik hjem i går kl. 17. Fab!
Sådan en fredags fridag er jo helt fantastisk, og der er lavet gode planer:
Kl. 9, har jeg en frisørtid, derefter skal jeg mødes med søsteren, der flyver ind fra Aalborg. Vi skal formentligt vælte et par tøjbutikker, og så futter vi til Lyngby til en frokost med vores KUSINE*. Imorgen skal jeg sushi’e med en dejlig pige i Århus, hvis hun da ikke beslutter sig for at føde inden! :-) Og endeligt er der en spændende kaffedate på søndag.

Jeg tror, at det bliver en ret god weekend :-)

*Vores næst-yngste mosters foretrukne titel :-D

Pigen Mig

Hurra!!!!

January 9th, 2009

Urban anbefaler

December 9th, 2008
Comments Off

At vi slår os løs og køber store julegaver for dermed at stoppe finanskrisen. Den er jeg med på, så i den gode sags tjeneste vil jeg godt henvise til min ønskeseddel, der ligger lige her. Værs’go’ at slå jer løs! :-)

Pigen Jul, Mig

Forfrossen

November 29th, 2008

Jeg har lige varmet og spist det der egentligt skulle have været min aftensmad – og så har jeg drukket choko-cappucino. Er druknet mus efter en cykeltur tur-retur til FitnessDk på Nørrebro, i VILD regn. Hvorfor er det nu, at de der tog aldrig duer, når man skal bruge dem? :)

Jeg var til BodyCombat. Det er kun tredje gang jeg er afsted, men jeg er allerede helt bidt af det. Super træningsform, synes jeg. Kampsportinspireret aerobic kalder de det vist, og der er knald på, helt som jeg bedst kan lide det.

Nu er jeg ved at komme mig efter kuldechokket, så tror jeg skal ud under en varm bruser, og nu jeg har tiden tror jeg også der skal smøres et par masker i ansigtet. Lørdag er rart!

Pigen Mig, Træning, Weekend

Ting vi godt kan lide ved at have det der job

November 20th, 2008
  • Man kan fejre sig selv med fantastisk sushi med kæresten og en gooood drink med en fra studiet (som også lige har fået job!)
  • Man kan sige pænt ellers tak, når Henrik og Line ringer, og spørger om man vil komme til en jobsamtale.
  • Henrik og Line siger “tillykke” og “hvor herligt!” når man fortæller, at man har fået et job.
  • Det er helt okay at melde afbud til en aftale med anden aktør en halv time inden man skulle have været der.
  • At man kan forkæle kæresten med en lidt større fødselsdagsgave på lørdag!
  • Og dokumentet med de mange jobs man kan søge, behøver ikke længere konstant være åbent…

Jeg skal begynde den første december, så nu skal den sidste uges frihed bare nydes! Jeg har en del jeg gerne vil have læst op på, så det skal jeg også lige have set på. Derudover håber jeg at kunne få overstået en del af julegaverne, for forestiller mig, at jeg er ganske smadret den første måned.

Jeg glæder mig så meget til at begynde, og selvom det bestemt ikke altid har været lige sjovt at være ledig har det været en ok proces, hvor jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad jeg egentligt helst vil arbejde med – og så er det endda det job jeg får! Jeg føler mig SÅ heldig :-)

Pigen Arbejde, Mig