Var inde i byen og mødte en veninde fra HH over frokost. Jeg arbejder kun fra 07-12, så der er tid nok (selvdisciplin til læsningen skal som sagt nok komme..) til at hygge uden for arbejdstiden…
Veninden har jeg ikke set siden marts, så det var dejligt at slippe af med den dårlige samvittighed. Og SKØNT rigtigt at få snakket igen. Så er det man kommer i tanke om, at det burde man gøre noget oftere.
Jeg kan godt indimellem savne dét, at have en hel klassefuld af mennesker, der kender én uden at man skal til at fortælle baggrunden for alting. Vi havde en fantastisk HH-klasse, og selvom jeg langt fra har regelmæssig kontakt med ret mange af dem, har vi alligevel altid en masse at snakke om (og ikke kun om “dengang”) når vi mødes hvert år ved juletid. Vi rejste ret meget sammen, hvoraf en stor del af vores sammenhold vel naturligt er kommet. Og det var jo også sammen, vi var i USA. Julebegivenheden har jeg i år fået lov at hoste. Hvor vi bor er tilknyttet et super fælleshus, og vi har de seneste år været “hjemløse” hvad angår den fællesjulefrokost, og har holdt det rundt omkring.
Jeg er ret spændt, og glæder mig til at se folk
Håber, at der er opbakning omkring, at det i år er valgt at placere det en del længere nordpå end tidligere. Rygtet går, at Gaden skulle være yderst tiltrækkende for en del af publikummet – I wonder why
Men jo flere, jo bedre, og fremmødet plejer at være rigtig flot, så mon ikke også det er tilfældet i år. Lørdag d. 16 december sker det!
Hvis nogen ligger inde med anbefalinger til, hvor vi kan bestille maden, modtages de med kyshånd. Eneste betingelse er, at de kører ud i Aalborg-området
Pigen Jul, Mig, Studie
..jeg synes, at det er på tide at gøre opmærksom på mig selv igen, skal jeg lige meddele, at jeg altså ikke er forsvundet
Jeg er bare taget på arbejde… Er hjemme hos forældrene i denne uge. Nej, jeg har ikke efterårsferie, og går desværre glip af hele tre forelæsninger – hvilket jeg dog ikke vidste, da jeg sagde ja til at arbejde.
Så jeg burde jo selvstudere i denne uge, og det kommer vi til, men lige nu er jeg ved at lede efter en opskrift på æblepie, jeg engang har lavet i hjemkundskab, da jeg gik i ca. 4. klasse. Har helt sikkert opskriften derhjemme i Aalborg, men det er her og nu jeg skal bruge den – moderen har tre store kurvfulde æbler, som undertegnede har fået lov at forlyste sig med. Eller i hvert fald en del af dem. Vanilleis og creme fraiche er indkøbt. Nu mangler bare opskriften – den rigtige altså!
Pigen Arbejde, Familie, Mad & Drikke
Og så lige for at nævne det unævnelige igen: Man kan nu købe chokoladejulekalendere i føtex! MEGET underligt….
PS: JEG ønsker mig den med Mars
Pigen Jul
Har haft de særeste cravings de sidste par dage. I går slugte jeg det meste af en pose popcorn (levnede lidt til kæresten..
) og nu har jeg lyst til lune toasts OG kiks med smør. Meget heldigt, at ingen af delene er noget vi har på lager, men jeg fristes godt nok til et hurtigt smut i føtex’en. Det er også meget heldigt, at jeg i øvrigt spiser sundt og har et ok stofskifte, og derfor IKKE tager 5 kilo på af sådan et par dage. Og så var jeg altså til step i går, så kan stadig have en smule god samvittighed.
Kunne også godt spise nogle lakridser, et par chocolate chip-cookies og drikke en masse koldt kakaomælk….
(Nej, jeg er faktisk ikke fed. I skrivende stund vejer jeg 54 kg og passer stadig str. 36/38 (top/bund) – så længe det varer altså…)
Pigen Mad & Drikke, Mig
Har brugt hele formiddagen på at sætte hår og skifte tøj 300 gange
Sådan kan det gå, når man først skal til forelæsning kl. 14…
Pigen Ikke kategoriseret
Havde bestemt mig for, at oktober så vidt muligt skulle være shoppe-fri måned. Købte jo nogle fine ting i Kbh, og det er ikke fordi jeg mangler noget som sådan… Men altså, jeg elsker bare tøj (åh, det lyder SÅ dumt..) og netop fordi det er ved at blive så koldt, kunne jeg godt liiige bruge et par lune cardi’er. MERE, that is…
Men indtil nu har jeg faktisk holdt ret godt igen. Købte et par øreringe og nogle hårspænder i lørdags, og så røg der også lige et Eurowoman til togturen – til kun 25 kr. dog
Og nu har jeg så bestilt tid til en klipning på torsdag, her. Jeg har langt hår med en anelse fald, så jeg kan enten have det glat eller semikrøllet. Uldhår kan vi godt kalde det… Jeg plejer at være klippet lidt op i siderne, så håret ikke er lige langt, men rigtigt pandehår har jeg altså ikke haft siden jeg var… 11 år måske?
Men nu skal det altså være – har behov for noget drastisk, men skævt pandehår a la de tre tøser herunder (mest Liv Tylers), er det vildeste jeg tør.

Jeg glæder mig ret meget og er ganske spændt på resultatet. Skal gerne indrømme, at jeg ikke er typen, der orker at bruge en halv time på hårstyling hver morgen, så går det helt galt, er jeg hende, der de næste måneder uafbrudt kan ses iklædt et styks hårbøjle…
Og frisørbesøg (inkl. studierabat!) tæller vel ikke som rigtig shopping, vel? Slet ikke, når man sidst blev klippet i maj. Niks!
Pigen Mig, Shopping
Har lige været i Dreisler for at købe havregryn (vi er faktisk naboer til føtex, men de er åbenbart løbet tør for grynene!!)
I Dreisler er det åbenbart ved at være jul (sikkert noget med Tyskland og tidsforskellen…), i hvert fald synes de at mene, at det nu er på tide med pebernødder, brunkager, vanillekranse OG klejner. Jeg ved godt, hvad JEG synes om den sag! Hvad med jer?
Pigen Jul, Mad & Drikke
Weekenden, altså?
Fredag blev ismaskinen endelig afprøvet
Resultatet, som vi serverede for søster + kæreste, var en knaldpink hindbær-yoghurtis, med et skvæt lime. Uhm. Desværre var fotografen for langsom, og den flotte farve blev ikke foreviget denne gang…
Igår var vi så til indflytterfest hos et par venner i Herning. Inden da nåede jeg lige en lækker frokost med veninden HER. Kan absolut anbefale deres tapas, men også alt det andet jeg har smagt…
15.10 mødtes jeg så med den søde kæreste, og så gik turen mod Herning. Når man er afhængig af offentlig transport, er det en lille tur på 3.10 timer. Pyh… Men tiden forsøgte vi at udnytte, og jeg fik trods alt læst et par sider. Festen var fin, med hyggeligt selskab – og det rejser man jo gerne efter
Jeg hader at vågne op “fremmede steder” med tømmermænd, og holdt igen med de våde. Og da de hårde drenge ville ud og se på Hernings natteliv ved 02-tiden, var vi nogle stykker, der i stedet valgte at gå i seng. Dejligt – og i dag fortryder jeg absolut ikke mine knap 7 timers søvn, for selvom jeg er smadret kunne det have været en del værre.
Søndagsfrokosten indtog vi kærestens forældre, der bor 40 minutter fra Herning. Der kunne vi lige nå at tilbringe 3 timer, inden vi igen skulle mod Aalborg, og her var vi fremme lige før kl 18. Og det var så den weekend. HVOR POKKER BLEV DEN AF…?
(Nå ja.. Alt det tog-rejseri er jo dyrt, hvorfor vi naturligvis begge har wildcard. Turen Aalborg-Herning koster 241 kr., men på en lørdag kan man nøjes med 121 kr. når man har wildcard. Så er det bare rigtig ærgerligt, hvis man har glemt det derhjemme
Stakkels hr. kæreste..)
Pigen Weekend





Og lige nu drømmer jeg om denne:

Pigen Teknik
Sidste år til julefrokost med mit studie kom pludseligt en gruppe fyre ind, og satte sig ved vores bord. Jeg kedede mig vist lidt for meget, og de hørte tydeligvis ikke rigtigt til der, så jeg skulle da lige høre, hvad de var for nogle. (JA – jeg skal faktisk bare lære at holde munden lukket…) Så én af fyrene sætter sig alt for tæt på mig, og begynder at fortælle om at han “lige er kommet ud af spjældet” og det er dét de er ude at fejre denne torsdag aften. “Nå, for pokker” tænker jeg så. Han ligner noget af en rod, og jeg vælger, at det nok er mest fornuftig IKKE at spørge, hvad han dog har været dér for… Hmm, blank for samtaleemner. Så lægger jeg mærke til at han har et af de dér Livestrong-armbånd på, og det spørger jeg lidt til. Og det viser sig, at han far(?) og en af hans venner er døde af kræft, og det tricker ham åbenbart på en eller anden sær måde, og han bliver nærmest rasende og øjnene bliver vilde. Tid for mig at forsvinde, men det fornemmer han, og han vender tilbage til historien med spjældet, og bliver ved med at gentage “jeg ligner da ikke nogen stjernepsykopat, vel?”. Stjernepsykopat? Har aldrig hørt begrebet før, men jo, det tror jeg faktisk, at du gør! Da fyren så finder sin kniv frem og skærer det gule armbånd over, synes jeg at det bliver alt for mærkeligt til, at jeg kan blive ved med at følge med. Og så er jeg NØDT til at finde min veninde. Hej hej….
Pigen Ikke kategoriseret