In the name of Love

December 4th, 2006

Har i aften fået at vide, at mine skønne, dejlige veninde og hendes kæreste er blevet forlovet. De bedste nyheder længe! Jeg kan ikke andet end at glæde mig helt vildt på deres vegne – og som jeg sagde til hende, så er det næsten ligeså godt, som hvis det var mig selv. Næsten altså ;)

Årh, hvor er det altså romantisk!  Og i øvrigt har de i dag været kærester i præcis 2 år.
Tillykke I to….

Pigen Kærester, Pigerne

Og så til det fornuftige…

December 4th, 2006
Comments Off

Har netop overstået dagens eneste LOVLIGE overspringshandling; indkøb… Grøntsagsskuffen er igen fyldt og fryseren er ikke længere kun halvt fuld. Købte noget så suckeragtigt som Ovnklare Forårsruller… Med bevidstheden om, at vi begge får hamrende travlt de næste tre uger, er det godt at have noget at falde tilbage på de aftener, hvor vi ikke lige orker at fremtrylle et ernæringsmæssigt korrekt måltid…

Da jeg kom tilbage tjekkede jeg postkassen. Muligvis en fejl, for nyeste nummer af Costume var just ankommet. Og som ekstra lokkemad er denne gang vedlagt et gratis eksemplar af Arena. Ryger ind til kæresten.

Har tidligere abonneret på Woman, og har de første 80 udgaver af magasinet. Opsagde dog mit abonnement i sommer, efter jeg indså at jeg havde læst bladet for længe. De samme temaer blev gentaget og gentaget igen og igen.. Og så var der også lige det, at jeg aldrig fik læst magasinet, før det næste nummer kom…

Pt. er jeg så hoppet på de her “prøveabonnement”-tilbud, og dagens nummer af Costume er så det andet jeg får – ud af 3 numre for 65,-. Ganske rimeligt… Skal forresten huske at sige det op igen!

Er vild med de her modemagasiner – Costume og Eurowoman er fyldt med lækre billeder, og jeg suger en masse inspiration. Bare ærgerligt at SU’en ikke rækker til gennemført lækker stil ;) Men så er det godt, at tillempede udgaver også er ok – og mere økonomiske… Med andre ord; jeg har en billig stil! Hahhaaahaa :)

Pigen Ikke kategoriseret

Hustler-Pigen

December 3rd, 2006
Comments Off

Ha! Fandt posen med yndlingsjulelysestagerne i eftermiddags. Et sted vi allerede havde ledt faktisk. Sådan er det altid. De er ligeså lækre som jeg husker dem, men kan ikke lige finde ud af, om der rent faktisk er plads. Der skal muligvis ofres en nissefætter eller to…

Og så var det aftenen, hvor de to Scofield-brødre vendte tilbage. Som om der er tid til det?! Nå, men det blev der så. Jeg faldt i med begge ben, og det var ret uheldigt, for der kom hele to afsnit. Jaja…

Resultatet er nu, at min sengetid er blevet rykket lidt (as if…) og jeg drikker energidrikke… Åh, hvor føler jeg mig dog topmotiveret… Tilbage til den gule pen!

Pigen Studie, Weekend

Lørdag

December 2nd, 2006

Sød kæreste har lovet at stå for aftensmaden i dag – pizza vil han lave. Uh, hvor er det det rart ikke at bo alene :D

Og nu ville det så være dejligt, hvis jeg kunne smide mig i blød, hvid sofa med med alt for varm te og stearinlys samt et par af de der magasiner, jeg er kommet til at købe… Illusionen holder – hvis man udskifter hende her med en 5 centimeter tyk bunke med vigtige artikler om diverse eu-retlige sager. Hmm.. Men te er der masser af, så skal forsøge at hygge mig en smule alligevel ;)

Pigen Weekend

Nisser?

December 1st, 2006

Selvom vi fik pyntet lidt i søndags mangler der stadig noget! Et eller andet sted er mine lækre røde hjertestager og min halmkrans, som skal pyntes og have stukket lys i sig. Men pist væk er det…. Ih altså!

God 1. december! :)

Pigen Jul

Åh nej

November 29th, 2006

Får snart ny underbo, og nyt navneskilt er kommet op idag. Vi googlede navnet… Big mistake. Håber meget, at der er en fyr med samme navn (fornavn, mellemnavn og efternavn) og som IKKE er med i vildt heavyband… Men sandsynligheden er vist ikke så stor.
Ville ret gerne linke, men der er vist ingen grund til at hænge manden ud – eller blive uvenner før han er flyttet ind, men for pokker… Vi snakker 5 mands heavyband, og det er ham, der styrer guitaren… Genren er Trash Metal, hvad det så end dækker over, men at dømme udfra fotografier på siden, er det givetvis meget rammende. Forhåbentligt er det her ikke en proformalejlighed, som i virkeligheden skal bruges som øvelokale.
Vi venter meget spændte…

Pigen Bolig

Why do birds suddenly appear..?

November 29th, 2006

Der er ikke gået en halv time siden jeg hængte kugler ud på terrassen, og jeg har allerede besøg af de første fugle. Mon de har en indbygget mad-radar..?

Og forresten; tag endelig ikke fejl! Jeg er stadig små-bange for de flyvende bæster, men når de er derude og jeg er indenfor er det meget hyggeligt. Og vi snakker altså de små af slagsen. Solsorter og alt derover: HOLD JER VÆK!

Fodrer du fugle? Her gør vi det kun om vinteren. Resten af året vil vi gerne have terrassen for os selv ;)

Pigen Vinter

Sådan går det her

November 28th, 2006

Har slet ikke tid til at blogge for tiden – det ses vel af den manglende aktivitet her på siden.

Synes at det hele spidser til. Projekt fylder en hel del i tankerne, vi har noget der ligner en milliard sider, som skal læses, før vi kan komme i gang med skriveprocessen. Dog fik vi idag lavet en skitse til vores disposition, overblik beroliger mig, så det var et godt taktisk skridt ;)

Generelt er der bare travlt. Denne uge er den tredjesidste med forelæsninger dette semester. Og de næste to er godt proppet med erstatning for de aflyste forelæsninger der har været i løbet af semestret. Pyh. Når slet ikke at følge med, men regner med at læse op på det forsømte i januar -som jeg plejer…- når man igen kan trække vejret.

I aften har vi dog holdt fri. Havde en del hjemmelavet is tilovers fra festen, så inviterede søster og kæreste på is og spil. Endte med at spille Tabu i 2 timer :D Genialt spil, med masser af grin. Købte det for et års tid siden, men man skal helst være flere spillere, så vi har aldrig rigtigt fået det afprøvet. Men det kan helt klart anbefales. Spillede med pige-/drengehold, og søster og undertegnede havde en klar fordel. Fjollede drenge ;)

I morgen skal jeg et smut ned til forældrene. Ret uplanlagt. Men fik mail fra chef igår, om et undervisningsforløb, der ligger torsdag eftermiddag. “Er du hjemme da..?” Niks, men det kan jeg vel blive nødt til. Vi skal introduceres til noget nyt teknik, så jeg må hellere være der. Håber dæleme, at det er med løn! Det varer 3 timer, og når transport og skat er trukket fra har jeg vist omkring 40kr tilbage… Anyways bliver det godt at se forældre og lillebror igen – ellers havde jeg ikke haft tid inden jul.

Klokken er ret meget over min sengetid, så lukker ned. Har lige været i lækkert brusebad, hvor sød kæreste kom og skrubbede mig på ryggen, og efterfølgende tændte radio, så jeg kunne synge med på “and through it aaaaall, she offers me protection, a lot of love and affection, whether I’m right or wroooong” :D Skønt, ikke?

Sov godt derude!

Pigen Arbejde, Familie, Kærester, Studie

Frem med det!

November 26th, 2006
Comments Off

Er godt klar over, at det er næsten en uge for tidligt – men jeg har altså lige fundet julepynten frem! (Eller det var faktisk kæresten, der fandt det – for det var nemlig forsvundet…)

Blev vist lidt for grebet af (jule-)stemningen igår ;)

Pigen Jul

Lux

November 26th, 2006

Har rendt rundt udenfor i en time. Det er skønt vejr, og jeg nåede at suge en masse lys. Dejligt, og helt sikkert tiltrængt. Og når de fleste dage er grå og fugtige, er det om at udnytte de gode dage. Jeg lyder vildt hellig nu, men jeg er heller ikke selv for god til at “huske” at komme ud… Nåede både til det hyggelige Sønder Tranders og det fine nye Da Vinci-parken. Der er for et par uger siden åbnet en ny Fakta, hvor jeg fik provianteret.
Julefrokosten igår var ok. Jeg var træt, og muligvis ikke i mit mest underholdende hjørne, men det var hyggeligt nok. Var allerede hjemme kl 2, men vi har åbenbart været helt smadret efter en kaotisk uge, for det lykkedes os at sove helt indtil 10.30. Det bør nok nævnes, at vi sjældent kan sove længere end til kl 9….

Og nu skal jeg lige (for en gangs skyld) have lidt suppe, inden der læses igen.

Hav en dejlig søndag!

Pigen Mig, Weekend