Archive

Archive for the ‘Kærester’ Category

Stuearresteret

March 8th, 2007

Jeg har fået strenge ordrer på ikke at gå fra lejligheden, før pakkeposten har været her idag. Ham den Søde venter på en computerdims, og vi har ret langt til posthuset, så det er min opgave at tage imod tingesten. Jeg venter bare så!

Har ellers givet mig selv lov til at shoppe hårspænder idag. De må meget gerne være røde :) Det går i øvrigt overraskende godt med shoppestoppet, selvom det indimellem kan være svært at opveje det med en gulerod (rejse that is), der ligger 4 måneder ude i fremtiden. Men det går altså, og jeg er selv meget stolt :) I weekenden var vi på besøg hos svigerforældrene og jeg bemærkede, at jeg faktisk ikke har købt tøj i næsten 2 måneder! Det havde jeg vel egentligt regnet med at høste lidt ros for, men særligt min svigerfar var ikke synderligt imponeret, og spurgte da også om dét skulle være noget..? Øh ja..? :) Mænd og tøj, ikk? Der er bare et eller andet VI ikke kan forstå….

Pigen Familie, Kærester, Shopping

Min netdate….

March 7th, 2007

Hvor er vi henne, når man i stedet for at gå ind i det andet rum og snakke med kæresten om lidt rejseresearch, sender det i et pdf-dokument for derefter at diskutere det over msn…? He.. Jeg HAR allerede prøvet at råbe til ham, men han hører musik i ørebøffer, så han er out of reach, og så er msn jo et velkomment værktøj.

Jeg mangler bare at hente mit webcam og headsettet, så er fysisk kontakt næsten overflødigt ;-)

Pigen Kærester, Teknik

Er det ikke okay

February 23rd, 2007

At brokke sig over den manglende aflysning, når man nu kæmpede sig igennem snemasserne hen til en fuldstændig indesneet og lukket unibygning?! Man kan vel godt sende mails, selvom der er snestorm…?

Hmm.. Vel hjemme er der igen tændt stearinlys, lavet te og fyldt noget varmt i varmedunken. Jeg vil finde noget jeg skal have læst til i næste uge, og så må jeg vist godt se en film… Det er altså ret hyggeligt, med det her sne :)

Igår tog kæresten og jeg på ekspedition med slæderne. Vildt at kæmpe sig igennem meterhøje snedriver hen til noget, der kunne minde om en bakke, og hvor kan man bare blive helt lille når man oplever den slags. Vi havde en hyggelig eftermiddag, og da vi var hjemme ved halv fem-tiden var vi godt forfrosne og sultne, så aftensmaden – aspargessuppe er perfekt i snestorm ;-) – blev hurtigt lavet, og så faldt vi vist i søvn i et par timer…

Pigen Kærester, Vinter

Yeah yeah

February 1st, 2007

Min dygtige kæreste har fået svar på sine sidste eksamener idag – og ud af 5 er 5 bestået! :D

Så nu er har jeg inviteret på frokostdate i morgen, inden jeg skal være alene hjemme hele weekenden, uhm! Tror måske, at vi skal afprøve menuen her.

Igår var til standup på Skråen. Vi var i rigtigt godt selskab og underholdningen var også i top, så det var en super aften.

Det går rigtigt godt med at spise sundt, og jeg får også holdtrænet en masse (6 timer i denne uge!). Jeg har masser af energi, men er lidt nervøs for om jeg kan holde den gode stil, når forelæsningerne begynder i næste uge.. Men det håber jeg nu.

Pigen Kærester, Mig, Underholdning

København-kendere, kom hid!

January 22nd, 2007

Som jeg har nævnt et par gange tager kæresten og jeg østpå i morgen. Vi regner med at blive indtil fredag, men returbilletterne er ikke købt endnu. Men nu er det jo pludseligt blevet vinter! Og en del af vores planer var måske mere egnet til mildt januar-vejr…

Så altså: Idéer søges!

Og det meste kan have interesse. Vi har faktisk tænkt på Zulu awards torsdag aften, men intet er sikkert endnu. Hvis du har et fantastisk ide til noget vi kan hygge os med, modtages det med glæde.

Shopping er obligatorisk, og selvom jeg i virkeligheden ikke er ret meget til centershopping, er det måske alligevel meget belejligt pt. Derudover har jeg tænkt mig at slæbe den søde med på Nationalmuseet, hvor man i princippet kunne tilbringe hele ugen… Han har kun været i byen meget få gange, så lidt turister skal vi altså være. Han vil fx gerne se hende den lille, så jeg slæber hikingboots’ne med :)

Pigen Ferie, Kærester, Vinter

Lige nu her

January 13th, 2007

Vildt at sove på første sal hos forældre, når det blæser en halv pelikan… Faldt først i søvn ved 3-tiden i nat pga. stormstøj, og med bevidstheden om at jeg skulle op igen 06.10 igen, var jeg en anelse udmattet. Men det hele gik, og kl. 6 blev jeg vækket af bekymret far, der tændte masser af lys, så det var umuligt at sove længere. Mødte før tiden (wuhuu!) og var færdig til at køre hjem (i forældres NYE drønfede bil!) 11.30. Så en middagslur, og nu er hun superfrisk igen :)

Har en uge i slutningen af januar, før forelæsningerne begynder igen, og har netop bestilt billetter til Kbh. sammen med sød kæreste. Bliver vildt hyggeligt, og glæder mig til at se noget familie og bare hygge.

Nu har faderen lavet suppe (daaarjligt, at der er andre end mig, der laver mad…), så jeg smutter. Hav en fantastisk lørdag aften!

Pigen Arbejde, Familie, Kærester, Weekend

Julemanden

December 20th, 2006

Alice var så venlig, tidligere idag, at give mig nummeret til selveste JULEMANDEN! Har lige snakket med ham, han var bare så sød, og han kunne godt huske mig :) Er spændt på, om han kan nå at ordne mine ønsker, for det er jo jul liiige om lidt…

Jeg fik købt de sidste gaver i går. Styrtede rundt i mange timer, og endte med – i panik – at overskride budgettet… Men så er det i hvert fald overstået. Og de første er allerede afleveret, for den søde veninde rejser allerede på juleferie i morgen, så min tålmodige kæreste mødte hende på arbejdet for at bytte vores gaver. Og så købte han også gaver til MIG! Jeg prøver at overtale ham til, at vi åbner dem allerede i morgen – men jeg er løbet tør for argumenter. Hjælp mig lige, hva’?

Pigen Jul, Kærester

Ih, tak!

December 15th, 2006

Igår gik et uventet pengebeløb ind på min konto :) Ikke noget vildt vildt, men alligevel nok til, at det kan forsøde livet en lille smule. Og sød som jeg er, vanker der også til kærestefyren… Vi skal for en gangs skyld holde fredag aften – tror det bliver med lækker mad og en dvd (måske Narnia..?). Om lidt vil jeg smutte i føtex -stedet hvor man kan købe ALT- og se, om der ikke er noget lækkert og noget sjovt.

Pigen Kærester, Mad & Drikke, Mig, Weekend

And the WINNER is!

December 6th, 2006
Comments Off

Det har været en fantastisk sjov aften :) Simon Astrup Jørgensen, der -efter vores bedste overbevisning- lavede det sjoveste fem-minutters indslag, vandt en fin og fortjent førsteplads.

De to værter, Anders Fjelsted og Martin Veltz var super underholdende, og der var lige fra første sekund en super stemning i den fyldte sal. De fem deltagere havde hver højst fem minutter at præsentere deres materiale i, og herindimellem underholdt én af de to værter. Da alle havde været igennem, var det så op til publikum at afgive deres stemme. Egentligt vanskeligere end man skulle tro, for det var svært at huske, hvad der helt præcist skilte de fem herrer fra hinanden. Standarden var helt fin.
Efter en pause kom de fem så igen ind på scenen. Denne gang ledsaget af Geo, som jeg udover navnet, aldrig havde hørt om. Geo gav hver af de fem deltagere (eller han kom faktisk ikke hele rækken igennem…) kritik og lidt tips mv. Han gik hårdt til nogle af dem, men det var ret sjovt at se, hvordan de tacklede bl.a. at skulle tale med én fra publikum. I Geo-situationen klarede andenpladsen, Martin Elmegaard Mortensen, sig virkeligt godt, og folk var vilde! Men da var stemmerne afgivet – så det talte ikke med i vurderingen.

Er lidt ør nu, men det har været skæg en aften, og vi skal helt klart afsted igen næste år :) Vi havde hjemmefra snakket om, at nu skulle vi jo ikke sidde allerforrest, for man ved jo aldrig hvad der kan ske… Og pyh! Jeg er glad for, at det ikke var mig, der fik gennemrodet håndtaske efter lipgloss, eller fik læst mine sms-beskeder højt i salen… Og, at det heller ikke var mig, som blev hevet op på scenen og blev sammenlignet med den grimme Snøvsen. Men det er jo, hvad man kan forvente (vi havde i hvert fald regnet den ud) – og tåler man ikke mosten, skal man nok ikke sætte sig på forreste række ;)

Men for pokker, hvor var det altså rart sådan at være ude…. Jeg vil anbefale showet, man kan stadig nå det i Vejle, Fredericia og Svendborg – men det er jo ikke de samme deltagere, så der er ingen garantier ;)

Hov forresten, så sendes finalen live på Sputnik d. 12. december kl. 20 – og det er sgi gratis! Så kig evt. med der – det skal jeg i hvert fald!

Nu skal jeg lige se på lidt til i morgen… Bliver inde under min dyne, så må vi se, hvor mange minutter jeg holder ud.

Sov godt!

Pigen Kærester, Underholdning

DM i Stand Up

December 6th, 2006

I aften holder vi fri. Skal ind på Skråen og se stand up. Glæder mig meget, og håber at få en vildt sjov aften :) Var en af kærestens mange fødselsdagsgaver – og jeg er glad for, at det er mig, der må komme med ;)
De fem deltagere i Aalborg er: Michael Staun, Martin Elmegaard Mortensen, Jens Jacob Kvist, Simon Astrup Jørgensen og Martin Hansen. Jeg kender ingen af dem, men alle kan jo også melde sig til.

Husker nok at komme med en anmeldelse ;)

Pigen Kærester, Underholdning